En større brand i nogle industribygninger på Peder Skrams Vej i det sydøstlige Odense mandag aften er nu under kontrol.
Borgerne i området behøver derfor ikke længere opholde sig indendørs for lukkede døre og vinduer.
Det oplyser Fyns Politi i en meddelelse.
Der kan dog have været udvikling af farlig røg tidligere, da branden var ude af kontrol. Så er man blevet dårlig af røgen, bør man opsøge læge.
Branden har ramt en industribygning så hårdt, at bygningen brændte ned til jorden.