Borgmester drømmer om OL i København om 14 år - men er det overhovedet realistisk?

De næste OL-arrangører hedder Paris, Los Angeles, Brisbane - og København, hvis det står til kommunens kulturborgmester.

OL afholdes som regel i nogle af verdens største metropoler - som her i Rio de Janeiro i 2016. (Foto: © Kai Pfaffenbach, Scanpix Denmark)

Danmark har de seneste år haft held med at få flere store sportsbegivenheder til landet.

EM i fodbold, VM i landevejscykling, VM i ishockey, VM i sejlsport. Snart starter verdens største cykelløb, Tour de France, endda i Danmark.

Store sportsbegivenheder på dansk jord, der har tiltrukket tusindvis af tilskuere og flere af verdens største udøvere.

Men intet af det kommer bare i nærheden af et OL. Opgaven med at afholde verdens største sportsbegivenhed er enorm sammenlignet med nærmest alt andet. Og derfor er opgaven typisk landet hos nogle af de største metropoler i verden. Tokyo, Beijing, London, Rio de Janeiro, Sydney og snart Paris og Los Angeles.

Men det skal der laves om på, mener Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester, Mia Nyegaard fra De Radikale.

Mia Nyegaard er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune (Foto: © Anne Bæk, Scanpix Denmark)

Hun drømmer om at få OL til København, og gerne allerede ved den næste ledige mulighed i 2036.

- Jeg er tidligere blevet mødt af skeptikere, der har sagt: "Det kan da ikke lade sig gøre, og det bliver alt for dyrt."

- Det er jeg blevet lidt provokeret af, og derfor siger jeg nu: Hvad nu hvis vi godt kan? Hvad nu, hvis vi tør sætte det som vores vision og så ser, om det kan lade sig gøre, sagde hun i et interview med Berlingske i går.

OL kan måske blive mindre

Et interview, hvor hun forklarer, at tanken om et OL i København ikke er en konkret plan, men en "vision".

En vision, der altså vil overgå alt, hvad København og Danmark tidligere har lagt jord til, når det kommer til sportsbegivenheder. Hvis altså det skulle blive til virkelighed.

Men er det overhovedet realistisk? Det er svært at give et helt klart svar på. Men automatreaktionen vil nok være, at det hælder til den urealistiske side, vurderer DR Sportens kommentator Henrik Liniger, der har dækket OL flere gange og dækker international sportspolitik.

For det er åbenlyst, at tidligere værter for OL har været byer i den helt store ende af skalaen. Og det har det været nødt til at være, fordi OL har vokset sig til at være en helt enorm begivenhed.

OL-arrangørerne i Paris forestiller sig, at byen kommer til at se sådan her ud, når der er OL i byen i 2024. Billedet er en visualisering fra arrangørerne og ikke et rigtigt foto. (Foto: © Paris 2024/Florian Hulleu, Ritzau Scanpix)

Alligevel er der ifølge Henrik Liniger tendenser, der peger mod, at man kunne finde på at gøre det lidt anderledes i fremtiden.

Den Internationale Olympiske Komité er nemlig blevet bevidst om, at OL nok er blevet for stort og for dyrt, og derfor har man også set, at befolkningen i flere byer har vendt sig mod tanken om, at deres by skulle afholde legene - eksempelvis i Oslo, Hamborg og San Francisco.

Derfor åbner komitéen for, at man kan gøre det lidt mere "bæredygtigt" i bymæssig forstand, så alle faciliteter ikke nødvendigvis skal ligge inde i værtsbyen, men at man kan sprede det ud over et større område. Kravene til faciliteter er også blevet lidt mindre strikse, eksempelvis i forhold til hoteller, fortæller Liniger.

- Så i forhold til tidligere er det måske blevet mere realistisk, men det er stadig et kæmpestort arrangement, som vil koste mange penge, og som vil kræve en række faciliteter, som jeg ikke kan se er i Danmark i dag, vurderer han.

Kulturborgmester Mia Nyegaard fortæller da også i interviewet med Berlingske, at hendes tanke er, at et OL i København vil skulle holdes på en anden måde end tidligere. Faktisk skulle det være "det billigste, det mest bæredygtige og det mindste OL nogensinde."

En stor mundfuld

I Danmark står organisationen Sport Event Denmark for at tiltrække og hjælpe med at afholde de store sportsbegivenheder som EM og VM i forskellige sportsgrene.

Og her er direktør Lars Lundov ikke i tvivl om opgavens omfang, hvis Danmark skulle lægge græs, gulv og vand til et OL.

- Det vil være et kolossalt setup. Simpelthen kolossalt. Det er jo et giga event.

- Det er bare en kolossalt stor begivenhed med meget store krav til de forskellige idrætsgrenes kapacitet. Så det er en stor mundfuld, hvis man tænker i de baner, siger han.

Han og resten af organisationen har ikke været i kontakt med borgmesteren om visionen for et OL i Danmark endnu.

Danmark har tidligere været vært for store sportsbegivenheder. Her er det VM i håndbold i 2019, som Danmark afholdt sammen med Tyskland. Finalen - som Danmark vandt - blev spillet i Herning. (Foto: © Henning Bagger, Ritzau Scanpix)

Uden at have lavet en dybere analyse af mulighederne for et dansk OL kan han allerede nu pege på en række faciliteter, som Danmark med sikkerhed vil mangle, og som vil skulle bygges inden et OL.

- Det helt store eksempel er jo et olympisk stadion, som både huser atletik og åbningsceremonien. Sådan et giga anlæg har vi slet ikke i dag, siger han.

Det samme vil gøre sig gældende indenfor en lang række af de andre sportsgrene, der skal dystes i ved OL. For selvom Danmark har afholdt VM i eksempelvis håndbold og badminton, så kommer der til at mangle store anlæg, når det hele skal spilles nogenlunde samtidig - og der samtidig skal være træningshaller nok.

- Vi mangler ret mange faciliteter. Vi har slet ikke nok til alle de sportsgrene, der er, siger Lars Lundov.

Og det er kun faciliteterne til selve sporten. Normalt bygger man også en hel lille bydel, en olympisk by, hvor de omkring 10.000 atleter bor under legene.

De omkring 10.000 OL-deltagere bliver indkvarteret i en såkaldt olympisk by under legene. Her er det den olympiske by i London, der blev bygget til legene i 2012. (Foto: © pool, Scanpix Denmark)

Prisen for det hele tør Lars Lundov ikke gætte på. I 2006 vurderede konsulentfirmaet Rambøll, at det vil koste 25 milliarder kroner at afholde et OL i København. OL i London i 2012 endte med at koste omkring 90 milliarder kroner.

Lars Lundov svarer ikke med et klart ja eller nej på, om det virker realistisk med et OL i København. Men:

- Den ligger nok på kanten af, om det er realistisk. Det er med baggrund i, at der skal bygges så kolossalt meget, som vil være meget dyrt, siger han.

Paris kan give svar

Ifølge DR Sportens kommentator Henrik Liniger skal det altså være, fordi Den Internationale Olympiske Komité vil skalere OL lidt ned, hvis Danmark skal lykkes med at få et OL. Og selvom komitéen har luftet den tanke, har det ikke været tendensen ved OL generelt. Det er bare blevet større og større.

- Lakmusprøven for det her bliver OL i Paris i 2024. Paris er godt nok en by af helt andre dimensioner end København, men der har man gået til det ved at ville bruge byens eksisterende faciliteter til at lave et OL, siger han.

På den måde vil man i Paris forsøge at undgå, at man får bygget enorme sportsanlæg, som bagefter viser sig ikke rigtig at kunne bruges i byen i fremtiden.

- Det vil blive lettere at sige efter 2024, om det er muligt at downsize OL til noget, der vil passe ind i Danmark. Og her taler jeg om Danmark, for jeg tror, at et OL rent i København er urealistisk.

- Men det vil kræve kæmpe politisk opbakning og økonomisk opbakning fra både staten, fonde, erhvervsliv og alt muligt andet, siger han.

Værtsbyen til de næste tre olympiske lege er allerede på plads. I 2024 er Paris vært for festlighederne, i 2028 er det Los Angeles, og i 2032 er det australske Brisbane, der tager imod. Næste ledige mulighed er altså i 2036.