Alt tyder på, at husejere skal igang med at forberede sig.
I forgårs var årsdagen for en af de voldsomste stormflod i mere end 100 år i Danmark. 2023 blev også det vådeste år nogensinde målt i Danmark og med rekord meget nedbør i september måned i år, er der ingen tegn på, at det voldsomme vejr stopper i fremtiden.
Derfor har en række kommuner nu igangsat særlige klimainitiativer. Målet er både at ruste kommunens parathed, men også at gøre husejere forberedte på at sikre boliger og grunde mod vandmasserne.
Det er nemlig typisk boligejerne selv, der står med ansvaret, men for at afhjælpe dem har Silkeborg kommune ansat en klimakoordinator.
- På den korte bane håber vi, at borgerne føler sig bedre vejledt af kommunen, og at de på den lange bane får en forståelse for, at de har et stort ansvar for at sikre sig selv og at de nok skal i gang nu, siger Thomas Damsgaard, chef i Teknik og Miljø i Silkeborg Kommune.
Kommuens klimaindsats er vokset med de stigende udfordringer, og derfor er der et behov for at få et mere velkoordineret klimaområde.
Efter en af de kraftigste skybrud i over 10 år, måtte flere husejer i netop Silkeborg tilbage i oktober 2023, genhuses og det fik henvendelserne til at vælte ind hos kommune. Og blandet andet her skal klimakoordinatoren hjælpe med effektivt at vejlede borgerne.
- Det går hurtigere end forventet med klimaforandringerne. Udfordringerne bliver større og vi kan se vand flere steder tidligere på efteråret. Vi forudser, at vi får et stor antal henvendelser i år og kommende år, som skal håndteres, siger Thomas Damsgaard.
En overflod af klimamøder og kurser
Og der er flere kommuner som begynder at tænke mere kreativt i kampen mod vandmasserne.
I Kolding har kommunen, i samarbejde med TrekantBrand, inviteret byens borgere på "sådan beskytter du dit hus"-kursus. Workshoppen har blandt andet involveret praktiske øvelser, hvor deltagerne skulle lære teknikken bag at fylde en sandsæk.
Vejen Kommune har indbudt til tre møder for boligejere i løbet af efteråret. Dorthe Skaarup fra Jels deltog sammen med sin mand i kommunens første møde, efter der i vinter stod 13 centimeter vand i parrets kældergarage på grund af regn.
- Vi blev taget alvorligt. Vi fik at vide, hvad der kunne gøres, og hvad der ikke kan gøres. Og i dag kommer kommunen ud, så vi sammen kan finde en løsning på udfordringen med overfladevand, der løber ned ad vejen og ender ved vores hus, fortæller hun.
I aften er det så borgere i landsbyen Thorsager i Syddjurs, som kan deltage i et møde med kommunen. Her her oversvømmelser et tilbagevendende problem, og kommunen har samtidig sat 800.000 kroner af til en konkret klimatilpasningsplan i landsbyen.
- Det er selvfølgelig noget af det, vi som kommune kan bidrage med. Men i første omgang handler sådanne møder om at få skabt en dialog, for at vi kan arbejde med den her udfordring sammen, siger Sanne Attermann, chef for teknik og miljø i Syddjurs Kommune.
Og klimaudfordringerne har generelt gjort kommunens tilstedeværelse større i de små lokalsamfund:
- Vi mærker en stigende efterspørgslen fra grundejerforeninger om at få møder med kommunen, om hvordan de skal håndtere klimaudfordringerne. Så det deltager vi i stigende grad i, forklarer Sanne Attermann.
Øget dialog kan være vejen frem
Kommunernes øgede dialog med borgerne kan vise sig at være et vigtigt redskab i kampen mod vandmasserne. vurderer en klimaprofessor.
- Det er vigtigt at folk ikke bliver modløse. Det er godt. at folk har en ”kogebog” eller liste for, hvad der skal gøres, og hvor man kan ringe, siger Kirsten Halsnæs, professor i klima og økonomi på DTU.
Mere informerede borgere kan i sidste ende gøre arbejdet nemmere for kommunen.
- Hvis beredskabsskabets arbejde skal være effektivt, er det også vigtigt, at man som borger ikke står i vejen. Jeg tror, det giver en enorm handlekraft, at man ved, hvad man skal, siger Kirsten Halsnæs.