Tusindvis må gå fra hus og hjem.
Det var den dystre forudsigelse fra både eksperter, politikere og boligforeninger i forbindelse med, at blå blok indførte kontanthjælpsloftet 1. oktober sidste år.
Men fire måneder efter, at mange tusind kontanthjælpsmodtagere er blevet ramt økonomisk af loftet, har man endnu ikke set nogen negativ udvikling hos de største danske boligforeninger.
DR Nyheder har via en rundringning fået data fra 17 af landets største boligforeninger, der viser, at antallet af restancer - rykkere i forbindelse med, at den enkelte lejer ikke har betalt husleje - er lavere i januar i år sammenlignet med sidste år.
I alt har de 17 boligforeninger udsendt 6.617 restancer i januar mod 7.207 i samme måned året før. Dette er et fald på lige over otte procent.
Bedre til at regulere deres økonomi
Tallene overrasker brancheorganisationen Boligselskabernes Landsforening, som varetager mere end 700 almene boligorganisationers interesser.
BL stod nemlig bag et høringssvar til regeringen sidste forår, hvor de advarede om, at op mod 14.000 familier ville få meget svært ved at betale deres husleje efter indførelsen af kontanthjælpsloftet.
Men dette har indtil videre ikke vist sig at holde stik, forklarer formand Palle Adamsen, der også er administrerende direktør i et af landets største administrationsselskaber Lejerbo.
Han genkender de tal, som DR Nyheder har fået udleveret fra landets største boligselskaber.
- Uomtvisteligt er folk jo blevet ramt af kontanthjælpsloftet, men jeg tror, at der er flere grunde til, at antallet af restancer alligevel er faldet, siger Palle Adamsen.
Han forklarer, at nogle af de ramte kontanthjælpsmodtagere selv har taget et initiativ til at finde en billigere bolig, og at flere boligselskaber har givet gældsrådgivning, der har hjulpet flere kontanthjælpsmodtagere til at regulere deres økonomi.
- Og så er det også mit indtryk, at mange kommuner er gået tættere på den enkelte kontanthjælpsmodtager og for eksempel har tilbudt arbejdsprøvning og rådgivet om økonomi, siger Palle Adamsen, der også vurderer, at mange kommuner kompenserer ramte kontanthjælpsmodtagere med andre former for særlig støtte.
Bag om artiklen
- •
DR1 sender på mandag dokumentaren ’Fattig eller forkælet’, der følger fire kontanthjælpsmodtagere op til og måneden efter, at de blev ramt af kontanthjælpsloftet 1. oktober sidste år.
- •
I den forbindelse har DR Nyheder foretaget en rundringning til 21 af landets største boligselskaber, der til sammen står for mere end halvdelen af udlejning af almene bolig i Danmark.
- •
17 af selskaberne er vendt tilbage med et svar på, hvor mange rykkere, de har sendt ud på grund af manglende betaling af husleje i henholdsvis januar i år og samme måned i 2016.
- •
Tallene i artiklen bygger på data fra disse boligselskaber: Boligkontoret Danmark, domea.dk, KAB, Lejerbo, Kristiansdal (Fyn), Boligforeningen AAB (Kbh), fsb, Boligforeningen, 3B, CIVICA, Boligselskabet Sjælland, Fyns almennyttige boligselskab, Himmerland boligforening, Boliggården (Helsingør), AAB Aarhus, ALBOA, Boligforeningen VIBO, FællesBo
- •
Disse fire har ikke ønsket eller kunnet udlevere tal på antallet af restancer de to respektive måneder: DAB, Boligkontoret Aarhus, Alabu Bolig, Brabrand boligforening
EL: Vi risikerer en ketchupeffekt
Flere af de boligselskaber, DR Nyheder har talt med, peger også på, at mange kontanthjælpsmodtagere har været gode til at omstille deres økonomi, efter loftet blev indført.
Der er dog stadig alarmklokker, der ringer, selv om antallet af restancer ikke er steget, som boligselskaberne havde forventet.
Flere af de adspurgte vurderer nemlig, at først i løbet af 2017 vil der være en tydelig forskel i antallet af restancer og udsættelser.
- Jeg tror, at vi som minimum skal igennem første kvartal. Det er glædeligt, at tallene lige nu ikke bekræfter det, vi frygtede, men omvendt har jeg det også sådan, at det er for tidligt at konkludere noget som helst, siger Thomas Holluf Nielsen, der er administrerende direktør i Domea.dk, som i alt administrerer 53.000 lejeboliger.
Enhedslisten, der er stor modstander af kontanthjælpsloftet, mener også, at det er for tidligt at glæde sig over faldet af restancer.
- Jeg har været ude at besøge flere boligforeninger, og det er mit indtryk, at folk på kontanthjælp kæmper utrolig hårdt og skærer mange udgifter væk. For eksempel kan der være nogen, der ikke har en almindelig indboforsikring, siger boligordfører Søren Egge Rasmussen og fortsætter:
- Jeg tror, at vi risikerer en ketchupeffekt senere, hvor folk begynder at gå fra hus og hjem. Indtægterne er simpelthen så lave, at det bliver svært at få det til at blive ved med at løbe rundt, siger boligordføreren, der specifikt peger på, at de enlige forsørgere har det rigtig svært på grund af det nye loft.
Venstre: Selvfølgelig bliver nogen ramt
Hos regeringspartiet Venstre, som indførte kontanthjælpsloftet med hjælp fra de tre andre partier i blå blok, var man fra starten klar over, at det var umuligt at undgå, at loftet ville ramme nogen på pengepungen.
Loftet var dog en nødvendighed for at gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at tage et lavt lønnet arbejde. Boligordfører Britt Bager er positivt overrasket over boligselskabernes antal af udsendte restancer.
- Jeg er glad for, at det er ikke er gået så galt, som man spåede, siger boligordfører Britt Bager, der også sender en ros til boligselskaberne for at have været gode til at rådgive de ramte kontanthjælpsmodtagere.
Boligselskabernes Landsforening mener, at vi først for alvor vil se effekten om noget tid. Hvad tænker du om det?
- Inden loftet blev indført, var der en masse, der advarede om, at vi allerede ville se udsættelser til oktober. Det har ikke holdt stik, så derfor må jeg bare sige, at jeg ikke kan se logikken i, at effekten først skal ses senere, afslutter Britt Bager.
DR1 har fulgt fire kontanthjælpsmodtagere - en flygtningefamilie, to enlige og en enlig forsøger med et barn - i programmet 'Fattig eller forkælet', som bliver sendt mandag aften klokken 20.45. Efterfølgende kan programmet streames på dr.dk/tv.