Sam Mansour, tidligere kendt som Said Mansour, er i dag kendt skyldig i at bedrive propaganda for terror, efter den såkaldte terrorparagraf, §114.
Senere i dag skal retten tage stilling til straffens længde og om hvorvidt, Mansour skal frakendes sit danske statsborgerskab. Sker det, vil det være første gang i dansk retshistorie.
Den 54-årige Sam Mansour har opfordret til terror ved at lægge materiale ud på nettet, der kan opfattes som støtte til al-Qaeda og til de danskere, der kæmper sammen med terrorgruppen Islamisk Stat i Syrien. Det er sket på Facebook og via e-mail.
Derudover er Mansour også kendt skyldig i § 136 og den såkaldte racismeparagraf, §266, for at have fremsat trusler mod jøder og for at opfordre til drab på Morten Storm og Kurt Westergaard.
Se kendelsen her:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54801fcf6187a20d7cf48556
Et spørgsmål om ytringsfrihed
Mansour bestrider ikke, at have lagt meget af det materiale ud på nettet, som politiet vil have ham straffet for. Men han siger, at han alene har gjort brug af sin ytringsfrihed, når han har delt materiale, der blandt andet hylder al-Qaeda.
- Det store spørgsmål har været, om materialet er terrorpropaganda eller lovlig brug at ytringsfriheden, siger Claus Buhr, DR's retskorrespondent.
- Mansours advokat har blandt andet henvist til, at også Adolf Hitlers "Min Kamp" er udgivet på dansk - uden at forlaget bag har fået en sag på halsen.
Risikerer seks års fængsel og at miste dansk statsborgerskab
Det er ikke første gang, at Mansour bliver kendt skyldig for terror. I 2007 blev Said Mansour idømt tre et halvt års fængsel, også for at have distribueret materiale, der opfordrede til terror.
Dengang foregik det på cd-rom og dvd, og Mansour var den første, der blev dømt efter terrorparagraffen.
Den maksimale straf lyder på seks års fængsel. Anklagemyndigheden havde ønsket at tage straffelovens § 88 i brug, der gør det muligt at straffe med op til ni års fængsel, men den kom ikke anvendelse.
Samtidig ønsker Anklagemyndigheden at tage det danske statsborgerskab fra Mansour.
- Anklagemyndigheden mener, at han både har dansk og marokkansk statsborgerskab. Så hvis, han bliver frakendt statsborgerskabet, bliver han sendt til Marokko, fortæller Claus Buhr.
Det er dog ikke sikkert, at en udvisning rent faktisk kan udføres.
- Spørgsmålet er, om de danske myndigheder kan udsende én, som ville være dømt for at have tætte forbindelser til al-Qaeda til et sted, hvor man har dødsstraf, siger Claus Buhr.
Anstrengt stemning i retten
Retssagen igennem har Sam Mansour nægtet at rejse sig for dommeren, som det ellers er kutyme. Det samme har en gruppe af tilhørere.
- Der har været en større gruppe unge mænd med langt, sort skæg og kvinder med sort og heldækkende niqab, der også har nægtet at rejse sig for dommeren.
På Facebook opfordrer blandt andet den islamistiske gruppe "Kaldet til Islam" til at møde op ved retten på Frederiksberg i dag.