Det er morgen i børnehaven Tusindfryd. På bordet ligger farveblyanter. Piger med rottehaler og fletninger tegner nisser, mens de synger.
- Baske, baske. Flyv din vej, nu’ der ingen fugl hos mig.
Sangen om solsorten i vindueskarmen klinger pæredansk, selv om der er langt mellem de danske børn i institutionen i Kolding. Kun tre børn ud af 66 har etnisk dansk oprindelse.
Stor tilfredshed
Muna Ali Abdi med somalisk baggrund har netop afleveret Nasriin. Datteren er den sidste af en børneflok på tre, der alle har været igennem Tusindfryd. Til familiens store tilfredshed.
- De trives og de udvikler sig rigtig godt her, pædagogerne de hjælper tosprogede børn, og min datter for eksempel, hun snakker bare og hun er ligesom danskerne, siger Muna Ali Abdi.
DR Nyheder har opgjort andelen af børn med ikke-europæisk baggrund i de institutioner, der ifølge analyseinstituttet Bureau 2000 havde et flertal af tosprogede for knap tre år siden.
Andelen steget
DR har kontaktet de institutioner, der i 2014 havde over 50 procent børn med etnisk oprindelse uden for Europa. Flertallet har oplevet en markant stigning. Og i dag har 23 daginstitutioner mellem 70 og 100 procent tosprogede børn.
I fem af børnehaverne har færre end hver tiende barn dansk baggrund.
En af dem er Tusindfryd i Kolding. Børnehavens leder fortæller, at fordelingen er et udtryk for beboersammensætningen i Skovparken-kvarteret.
- Vi oplever det ikke som et problem, men vi er også vant til at arbejde her. Vi har et rigtigt godt samarbejde med vores forældre og har en velfungerende forældrebestyrelse, siger Marianne Krogh De Place, der understreger at fællessproget er dansk og børnehaven følger danske traditioner som f.eks julen.
Taler dansk indbyrdes
Muna Ali Abdi fortæller, at hun taler somalisk med sine børn hjemme. Børnene selv taler dansk indbyrdes.
- Når de senere begynder i folkeskolen, så er de med det samme som de danske børn. De har lært rigtig meget her, siger hun.