Bølge af gaderøverier i weekenden

Midt-og Vestsjællands Politi melder om hele otte gaderøverier i weekenden.

Midt-og Vestsjællands Politi melder om hele otte gaderøverier i weekenden. (Foto: © Jacob Hokland)

Hele otte gaderøverier på en weekend. Sådan lyder meldingen fra Midt-og Vestsjællands Politi.

Seneste røveri blev begået i aftes kl. 21.20. Her blev tre drenge holdt op af tre mørkklædte udlændinge i Rådhuspassagen i Ringsted.

Røverne går primært efter penge og mobiltelefoner, og de fleste steder er der truet med knive. Så der kan være tale om den samme bande, der begår røverierne.

- Og så er det tankevækkende, at røverierne er sket i samme geografiske område, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Et røveri er sket i Roskilde, to i Køge og fem i Ringsted. Derfor undersøger Politiet nu, om gaderøverierne har en sammenhæng.

Informationer kan gives til politiet på telefon:114.