Forfatter og blogger på Jyllands-Posten Jaleh Tavakoli skrev 20. december et opslag på Twitter, hvor hun linkede til en video, som angiveligt viser drabet på en af de skandinaviske piger Maren Ueland og Louisa Vesterager Jespersen, som blev dræbt i Marokko 17. december. Drab, som de marokkanske myndigheder efterforsker som terror.
Videoen, som er meget voldsom, er ifølge den danske anklagemyndighed blevet delt og set af en stor gruppe af mennesker rundt om i landet, fortæller Kirsten Dyrmann, der er statsadvokat i Viborg.
- Det er anklagemyndighedens opfattelse, at delinger af en sådan video kan være strafbar. Derfor opfordrer jeg folk til at afholde sig fra at beskæftige sig med den, siger statsadvokaten til Ritzau.
Jaleh Tavakoli, der ofte forholder sig kritisk til islam i sine blogs, ryster på hovedet over udmeldingen fra statsadvokaten om, at hun kan ende med at blive straffet for at have delt videoen.
- Jeg synes, at det er langt ude, at anklagemyndigheden har været ude at sige, at det kan have været strafbart at dele videoen, siger hun.
Kritiserede PET for at fjerne video
Få dage efter, at Jaleh Tavakoli havde lagt linket op til videoen på Reddit, blev den fjernet.
Både Politiets Efterretningstjeneste (PET) og norske Kripos har da også meldt helt klart ud, at de arbejder på at hindre spredningen af videoen.
Netop dette tog Jaleh Tavakoli op i et blogindlæg i Jyllands-Posten 22. december, hvor hun også kritiserede de danske medier og myndigheder for at holde oplysninger tilbage i sagen.
- Der er flere, der kritiserer, at jeg og andre har delt og set videoen på de sociale medier, men den viser formentlig det, som myndighederne helst ikke har villet fortælle os. Det kan vi hurtigt konkludere ved at sammenligne videoens indhold med myndighedernes tidligere oplysninger i sagen. Det går ikke i et frit og demokratisk samfund, skrev hun blandt andet i indlægget.
Jaleh Tavakoli, hvorfor mener du, at det er så vigtigt for offentligheden at se videoen?
- Både myndighederne og mainstreammedierne i Danmark skrev ikke i første omgang, hvad der var sket, andet end at en dansk kvinde var blevet dræbt. Siden skrev de så om de to videoer, men altså alene fordi de var blevet spredt på internettet, siger hun og fortsætter:
- Myndighederne har haft en interesse i at dække over terrorsager, så man ikke taler så meget om dem i offentligheden. Man tror, at vi så vinder over terrorismen. Det er bare ikke tilfældet. Vi er nødt til at kunne forholde os til virkeligheden, så vi kan diskutere den, siger hun.
Du lægger et link til videoen op 20. december, hvor myndighederne ikke havde bekræftet, at videoen formentlig var ægte. Hvorfor var det ikke okay at holde sig til de danske og marokkanske myndigheders oplysninger?
- Det er helt elementært. I et frit samfund skal vi kunne stole på de informationer, vi får, og så handler det også om ytringsfrihed. Hvis medierne bare kunne blive ved med at nægte os virkeligheden, så ville vi have et stort problem. Der er masser af terrorrelaterede historier i Danmark, som vi ikke hører om, siger bloggeren.
- I denne sag gik der rigtig lang tid, før myndighederne omtalte videoen. Alternative medier i Skandinavien begyndte at verificere videoen og dele den, og først derefter gik myndighederne i Norge og Danmark ind og bekræftede, at videoen formentlig viste terrorangrebet i Marokko.
I denne uge er det kommet frem, at blandt andet folkeskoleelever ser og deler videoen. Føler du ikke, at du har et ansvar her, når du selv har været med til at sprede videoen?
- Sådanne videoer har jo været tilgængelige på Youtube og andre dele af internettet. Mange gange er det helt meningsløst at se og dele disse. I denne her sammenhæng mener man pludselig, at det er særligt forfærdeligt, at den overhovedet har været tilgængelig, selv om den højst sandsynligt er grunden til, at Danmark og verden kender til, hvad der rent faktisk skete, siger Jaleh Tavakoli, der blandt andet peger på, at medierne ofte viser voldsomme billeder og krigsbilleder fra hele verden.
- Vi så for eksempel en treårig dreng ligge død i strandkanten (syriske Aylan Kurdi, red). Hele verden brugte det billede.
Professor: Har formentlig overtrådt straffeloven
Statsadvokat Kirsten Dyrmann er på Rigsadvokatens opfordring gået i gang med at undersøge, hvordan sagerne om deling og spredning af videoen skal efterforskes, og hvilke bestemmelser i straffeloven, der eventuelt er overtrådt.
Ifølge Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet, har de pågældende personer formentlig forbrudt sig mod straffelovens paragraf 264d.
Den siger, at det er strafbart at videregive billeder af en person "under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden".
Jaleh Tavakoli, når du hører, at du ifølge en strafferetsekspert formentlig har overtrådt denne bestemmelse, hvad tænker du så?
- Jeg mener, at det er berettiget i og med, at offentligheden ikke får oplysninger om et terrorangreb, der er begået mod en dansker, selv om der er gået flere dage.
Kunne du ikke bare have nøjedes med at skrive om detaljerne i videoen i stedet for at lægge et link op?
- I begyndelsen mener jeg ikke, at jeg selv så den, så jeg lagde den mest op for at sige, at den findes. Det var nok først senere, at jeg så videoen, fordi jeg ikke mente, at medierne havde fortalt hele historien. Jeg har jo heller ikke tvunget nogen til at se videoen, siger hun.
Nu risikerer du at blive straffet. Får det dig til at fortryde, at du linkede til videoen?
- Nej, det gør det ikke.