Blachman om skoleelevers manglende kreativitet: Jeg er her for at redde dem

Den hårde og kontante dommer fra X-Factor, Thomas Blachman, har længe råbt op om den manglende kreativitet i folkeskolen.

Og nu gør han det igen. I ægte Blachman-stil sidder han tilbagelænet i en sofa med mørk baggrund i indledningen af DR1’s nye tv-program ’Blachman på skemaet’. Med sammenknebne øjne og alvorlig mine fortæller han om sin mission.

- Det er et nationalt anliggende i det her land, at vi dyrker vores kreativitet. Vores evne til at få idéer. Det burde være alle forundt. Robotificeringen har sat ind. Den skal modarbejdes. Vi har ikke guld i gruset, men vi har guld herinde, siger han og fører sin finger op til hovedet.

Kreativiteten tabes i folkeskolen, udtaler en ekspert i programmet. Der er for meget fokus på karakterer og læringsmål, og det er med til at suge de unges kreativitet ud af dem.

På seks uger vil Thomas Blachman derfor bevise, at han kan få den tilbage hos en gruppe elever i 8. klasse ved at undervise dem i sit eget idéfag to gange om ugen. Det skal med Blachmans ord være et fag, der ”ikke giver dem karakterer, men udvikler dem som karakterer”.

- Jeg er her for at redde dem, siger han.

Men hvad mener dem, der rent faktisk har ansvaret for den danske folkeskole? Er lærerne, pædagogerne og skolelederne enige i, at kreativiteten i folkeskolen har trange kår?

Det mener lærerne

Hos Danmarks Lærerforening er man enig med Blachman i, at for meget fokus på karakterer og mål i folkeskolen kan ødelægge elevernes kreativitet.

Med fastlagte mål er der nemlig stor risiko for, at undervisningen bliver mindre kreativ, mener næstformand Dorte Lange. Derfor er hun også glad for, at der er blevet fjernet 3.000 bindende mål i folkeskolen.

- Hvis lærerne har forberedt elevernes undervisning meget målstyret, kan lærerne risikere at blive for optaget af målene – og så griber de måske ikke chancen for at gå derhen, hvor der ligger en bestemt motivation og kreativitet hos eleverne, siger Dorte Lange.

Folkeskolen har de seneste ti år taget en uheldig drejning med nationale test og lange skoledage, mener Dorte Lange. Men hun påpeger også, at den danske folkeskole er kendt i hele verden for sin evne til at få elever til at tænke i løsninger og være kritiske.

- Der er en mulighed for at vende tilbage til noget af det, der faktisk er unikt for os. Lærerne skal stole på deres egen mavefornemmelse, for de er uddannet til at se eleverne og flytte dem i forhold til deres evner og potentiale, siger hun.

Hun synes dog ikke, at det er en god idé med et særligt idéfag, som det Blachman underviser i i 'Blachman på skemaet'.

- Det er vigtigt, er at vi tænker kreativitet ind i alle fag. Vi bruger hver enkelt fag til at åbne verden for eleverne. Hvis vi parkerer det i et bestemt fag, så mister vi det måske i de andre.

Det mener pædagogerne

Formanden for BUPL, Elisa Bergman, er enig med Blachman i, at eleverne risikerer at miste deres kreativitet i skolen på grund af stopprøver og karakterræs. Der er kommet en usund nulfejlskultur i skolen, der handler om, at man skal ”blive til noget”, mener hun.

- Vi har brug for børn, der vokser op med, at det er okay at lave fejl og stille spørgsmål. Og lave noget, som i virkeligheden ikke bliver til noget og prøve igen. At de får en idé, de har lyst til at udvikle på.

Folkeskolen burde handle om at finde frem til, hvem børnene er som mennesker. For pædagogerne er målet ikke, at eleverne skal bestå en bestemt test, understreger Elisa Bergmann.

- Det handler om, at de skal finde motivationen i at lege, lære og udvikle sig og på den måde finde nye måder at tænke på.

Hun tror ikke på, at et enkelt fag om ugen kan redde kreativiteten. Man skal hellere finde nye måde at tænke fagene på. Og det kræver ifølge Elsa Bergmann flere ressourcer og tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger.

- Få poterne væk fra detailstyring og stop med at tro, at et enkelt fag kan redde det hele – det er naivt. Men grundidéen om at børn skal fejle og turde mere, det er jeg enig med Blachman i.

Det mener skolelederne

Og endelig: Hvad siger dem, der bestemmer?

Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal ser ikke tingene på helt samme måde som Thomas Blachman. For ham er det en forudsætning, at eleverne klarer sig i de klassiske fag, før det giver mening at fokusere på idéfaget.

For hvis skolerne ikke har en fornemmelse af, hvor dygtige eleverne er, så fratager man dem ifølge formanden muligheden for at blive kreative.

- I de bedste af alle verdener, hvor alle er dygtige, der kunne vi måske slippe dem mere fri. Men nu er det forbandet vigtigt, at de kan læse og skrive og regne, siger Claus Hjortdal.

Han mener dog, at der har været en periode, hvor der har været for stort fokus på test og læringsmål. Derfor skal folkeskolen finde tilbage til en balance.

- En balance, hvor vi slapper mere af i kravene til eleverne og igen har morgensang, teater og skuespil, siger han.

Han er enig med lærerne og pædagogerne i, at kreativiteten skal ind i alle fagene – og ikke begrænses til ét.

- Det handler om at få mere praksis og åbne opgaver ind. For dét er idégenerering, siger han.

Første afsnit af 'Blachman på skemaet' kan ses her på DR TV. Andet afsnit sendes tirsdag 24. april.