Fra i dag vil det være muligt at støde på danske soldater ved både den dansk-tyske grænse og ved flere bevogtningsopgaver i København.
I alt 160 danske soldater skal nemlig aflaste politiet og frigøre 128 politiårsværk.
Indsættelsen af soldater på politiopgaver blev præsenteret af regeringen tilbage i begyndelsen af september.
- Forsvarets bistand vil ske under politiets ledelse, og der vil være et tæt samarbejde mellem politiet og forsvaret om bevogtningsopgaverne, forklarede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) dengang på et pressemøde.
Og soldaterne vil være lette at genkende, da de vil løse opgaverne i deres normale militæruniform, dog iført et armbind, der viser, at de er på stedet som en del af samarbejdet mellem politiet og militæret.
Soldaterne bliver udrustet med egne våben samt peberspray og plastik-strips, som politiet også er udrustet med. Anholdelsesretten er fortsat forbeholdt politiet, men soldaterne må dog godt ligesom alle andre danskere foretage en civil anholdelse.
Meldingen om, at danske soldater skulle indsættes blev beskrevet som en "katastrofe" af Flensborgs overborgmester Simone Lange (SPD), mens Politiforbundets formand Claus Oxfeldt beskrev det som "udansk at sætte militær ind i gaderne i fredstid", selvom han havde forståelse for beslutningen.
Og i dag siger formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen, at han frygter, at soldaterne kan skræmme de forkerte personer væk fra de jødiske institutioner.
- Det gælder vel for alle danskere, at man gerne undgår soldater i civile omgivelser i fredstid.
Betjentene ved grænsen i Sønderjylland vil fra i dag vende tilbage til kredsene i Vestdanmark og bidrage til at afbøde arbejdspresset på politiet i den del af Danmark. De betjente, der frigøres fra bevogtningsopgaverne, skal som udgangspunkt tilbage til de sjællandske kredse, som er presset i lyset af bandekonflikten.