Først var det byretten, så landsretten. Begge var enige om resultatet: Bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF) er en forening, der virker ved vold og derfor skal være forbudt.
Nu er det så sidste chance for LTF, når landets øverste domstol i dag tager hul på sagen, der skal afgøre bandens fremtid.
Det er bandens forsvarer, Michael Juul Eriksen, der vil have Højesteret til at vurdere sagen.
- Min klient ønsker, at vi kæmper og bruger alle muligheder, vi har.
- Det her er en principiel sag, som vedrører fortolkning af grundloven, som er meget sjældent i dansk ret, siger han.
63 skudepisoder og 1409 års fængsel
Der er gået knap tre år, siden Københavns Politi nedlagde et foreløbigt forbud mod banden, der på det tidspunkt var Danmarks største.
Det skete efter en blodig bandekonflikt med mange skudepisoder i det offentlige rum.
Under sagen i byretten kom det frem, at politiet mente, at LTF i en periode på fem år var involveret i 63 skudepisoder med fem dræbte og adskillige sårede.
I landsretten kom det så frem, at 372 af de nuværende og tidligere medlemmer af banden til sammen har fået 1409 års fængsel for forskellig kriminalitet.
Alligevel var det ikke en let beslutning af opløse og forbyde banden, sagde landsretsdommer Finn Morten Andersen ved domsafsigelsen i Østre Landsret:
- Det er særdeles væsentligt for vores samfund, at man har den frihedsrettighed, sagde han om retten til at danne foreninger.
Er LTF en forening?
I de to retsinstantser har man taget stilling til to principielle spørgsmål. Er Loyal to Familia en forening, og virker foreningen ved vold eller trusler om vold?
Og selvom LTF ikke har vedtægter og egentlige medlemsformularer, så er begge retsinstanser nået frem til, at LTF er en forening.
Noget som forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen igen og igen har afvist.
Han mener ikke, at LTF er en forening i grundlovens forstand. Det er en venneklub eller et broderskab.
- Højesteret skal tage stilling til anvendelsen af grundloven i denne situation. Dette er aldrig prøvet før, så der er ingen praksis imod os. Selvfølgelig vil jeg kæmpe for at prøve at vinde det spørgsmål, siger han.
Begge retsinstanster har også fundet frem til, at der ikke er tale om en fredelig forening.
- Vi har derudover fundet, at LTF virker ved vold, lød det i Østre Landsret.
Men også det bestrider forsvarsadvokaten.
- Vi har undervejs i retssagerne set eksempler på grov kriminalitet begået af LTF's medlemmer i en bandekonflikt. Hvorfor er der ikke netop i de tilfælde tale om kriminalitet begået af en forening?
- I de sager er dem, som har gjort handlingerne, dømt. Det er ikke i disse sager prøvet eller sket domsfældelse for, at andre skulle have givet ordre til dette, siger Michael Juul Eriksen.
Rigsadvokaten har tidligere vurderet, at der ikke kunne føres opløsningssager mod bande- og rockergrupperne Hells Angels og Bandidos.
Blandt andet fordi man ikke mente, at det kunne bevises, at grupperne var foreninger i grundlovens forstand.
Sådan lød det, da Københavns Byret afsagde dom over Loyal To Familia.
Stadig aktive spillere
Siden forbuddet har LTF ikke som tidligere været synlig i gadebilledet.
Alligevel har banden været en aktiv spiller i bandemiljøet.
Senest under den første corona-lockdown af Danmark i foråret 2020 blev LTF involveret i en konflikt.
Denne gang mellem en lokal bandegruppering fra Husum nord for København og medlemmer af banden Loyal To Familia. Konflikten førte til flere skudepisoder i København og to dræbte.
Ifølge Rigspolitiets seneste konfliktvurdering af rocker-bandemiljøet i Danmark, er der dog ikke lige nu nogen aktiv konflikt mellem LTF og rivaliserende bander.
DR Nyheder har forsøgt at få Københanvs Politis vurdering af LTF's rolle i det københavnske bandemiljø i dag. Politiet har ikke ønsket at stille op.
Forsvarer Michael Juul Eriksen mener, at forbuddet har været et politisk ønske.
- Der er ingen tvivl om, at sagen er brugt til at markedsføre sig selv politisk.
- Det er meget sigende, at ombudsmanden af egen drift har udtalt kritik af, at myndighederne ikke har overholdt reglerne i deres markedsføring af sagen, siger han og henviser til, at Justitsministeriet fik kritik for deres ageren inden forbudssagen.
I en sag ved Højesteret deltager normalt fem højesteretsdommere. I sager om principielle spørgsmål deltager dog syv eller flere højesteretsdommere.
Der er ni dommere til sagen mod LTF.
Retssagen foregår over to retsdage, hvorefter den vil blive optaget til dom.