Belgien er mere end pomfritter og øl - men de elsker deres pomfritter

Der er formentlig ikke noget land i verden - måske med undtagelse af USA - som så mange højtstående danske politikere har besøgt som Belgien.

For mange danske politikere kommer til møder i landet, enten hos EU eller hos Nato.

Men selv om man som regeringsmedlem i årtier har besøgt Belgien mange gange, så har man måske ikke haft mulighed for at opleve andet end køreturen fra lufthaven og ind til en Nato- eller EU-hovedkvarteret.

- De har måske set den forfærdeligt grimme EU-bygning utallige gange, men de har formentlig aldrig set de dele af Belgien, der fuldstændig fascinerende, siger DR's korrespondent Ole Ryborg, der har boet i landet i flere årtier.

10 provinser og 589 kommuner

Belgien virker udadtil som et uoverskueligt og forvirrende land - øverst er regeringen og et parlament med to kamre. Under her kommer tre forskellige sprogområder, fransk, nederlandsk (med dialekten flamsk) og tysk, og derudover tre regioner, Flandern, Vallonien og Bruxelles, der alle styres af forskellige tre parlamenter og regeringer, som har forskellige bestemmelsesområder. Derudover er Belgien opdelt i 10 provinser, fem, hvor der primært tales flamsk og fem vallonske, hvor der primært tales fransk, samt i alt 589 kommuner.

Med andre ord kan landet virker mere eller mindre splittet set udefra, men det er det ikke, lyder det fra Ole Ryborg. For belgierne ser sig som belgiere på trods af forskellige sprog og regioner.

- Du har politikere, der mener, at landet skal splittes op, men belgiere føler sig som belgiere - og det kan du se, når du rejser til udlandet og kommer til en campingplads, så klumper de sig sammen trods de forskellige sprog - præcis som vi danskere. Splittelsen i landet er en politikersplittelse, præcis som du har herhjemme med København versus udkantsdanmark, siger Ole Ryborg.

Kongeparret og fodboldlandsholdet holder Belgien sammen

Med til at sørge for dette sammenhold er fodboldlandsholdet og så ikke mindst kongefamilien, som siden 21. juli 2013 har haft kong Philippe og dronning Mathilde som populært regentpar.

- Kongehuset er noget, der har enorm betydning i Belgien. Landet er jo et land med så delt et sprogområde, og så er der ikke mange ting, der samler. De ser ikke de samme tv-programmer, de lytter ikke til de samme musikstjerner - du har ikke en Rasmus Seebach eller en Kim Larsen. Så landsholdet og kongehuset er de ting, der forbinder belgierne, siger Ole Ryborg.

De senere år er landet blev kendt i de udenlandske medier som lidt af en terror-rede, ikke mindst fordi flere af de terrorister, der begik terror i Paris 13. november 2015, kom fra Bruxelles-bydelen Moolenbeek. Man indførte sågar et ekstra niveau på trusselsskalaen, der længe lå på næsthøjeste niveau.

- Det er selvfølgelig et problem, når folk går fra at kaste med brosten til at sprænge bomber, men når du bor og arbejder i Bruxelles, er det ikke noget, man oplever i sin hverdag. Der er kæmpe problemer, og den belgiske efterretningstjeneste overvåger mange, men det er ikke noget, du mærker, når du bor der. Det er ikke den stemning, den følelse, man har, siger Ole Ryborg.

Det belgiske kompromis

Han fremhæver, at belgierne er et folkefærd med stor humor. Og humor skal man have, når man skal kæmpe sig igennem deres bureaukrati, lyder det fra Ole Ryborg, hvorefter han nævner udtrykket "det belgiske kompromis".

Kort fortalt går det ud på følgende: Man kommer ind hos en myndighed, alt fra skattevæsen til der, hvor du skal have dit kørekort. Her får man måske brug for et dokument, som man muligvis ikke har og heller ikke kan skaffe, fordi det simpelthen ikke findes i dit hjemland, men som man skal have.

- Det belgiske kompromis begynder altid med et "normalt skal man...", og ender gerne med et "men...". Det er noget, der gør, at man bare må elske det land - at belgierne er medgørlige og fleksible - og alt kan lade sig gøre, for ellers kunne det ikke fungere med de mange regler, der findes i de forskellige regioner. De er altid til at tale med, og den store fejl, som mange udlændinge ofte begår, er, at man begynder at råbe af dem, for så blive de bestemte, siger Ole Ryborg.

Vi slutter af med et spørgsmål til EU-korrespondenten.

Hvad er Belgien mere end EU-hovedkvarter, øl og pommes frites?

- Det er kultur, det er arkitektur med hele Jugendstilen, der stammer derfra. Og så elsker belgierne at komme ud. Så snart det er weekend, tager de ud i landet. Belgierne elsker at gå på cafeer og på restauranter og til koncerter og på museer. Der er liv overalt. De er meget mere end øl og pomfritter, men de er OGSÅ øl og pomfritter.

For belgierne elsker deres berømte pomfritter, der er mere end bare friturestegte kartofler af tvivlsom kvalitet.

- Når vi tænker pomfritter, tænker vi jo palmin og burgerrestauranter. Men for belgierne er pomfritten en videnskab. Der er jo lavet alle mulige test og diskussioner om, hvilken kartoffel skal du have til din pomfrittes, for der er jo forskellige mængder stivelse i alt efter sorten. Derfor er man kommet frem til, at det er bintje-kartoflen, der er den ideelle. Og så er det et spørgsmål om, hvordan den skal koges, og hvad den skal koges i. Mange steder kan du få din kartoffel stegt i flere forskellige slags olie, oksetalg eller hestetalg eller gåsefedt. De lidt mere grønne kan få dem stegt i olivenolie. Og så skal kartoflen jo i øvrigt koges over flere omgange. Så det kræver nærmest en uddannelse som pomfrit-koger, slutter Ole Ryborg.