Mennesker har altid haft noget at bekymre sig om. Overlevelse, mad, Guds vrede, krig og terror har gennem historien i perioder optaget folk.
Og for tiden er en af de store bekymringer så klimaet, forklarer psykolog Neela Maria Sris.
- Jeg tror, at der gennem tiden har været alle mulige emner, som man har været bekymret over. Nu er det klima - der er enormt meget opmærksomhed om det.
Årsagen er, at emnet bliver berørt vidt omkring, forklarer hun.
- Når man sådan skal tale om, hvordan vi får informationer omkring klimaet, er det tydeligt, at vi ikke kan åbne en avis, sociale medier eller digitale aviser, uden at der står noget om klima, siger hun.
- Det er både unge, voksne, politikere, og det der går igen, er den her lidt dystre retorik. Så det er ikke så underligt, at nogle bliver bekymret. Og det er heller ikke mærkeligt, at nogle bliver overbekymret eller angst, når vi taler om klimaet, forklarer hun i P3's nyhedspodcast Den daglige dosis.
Bekymringer, forklarer Neela Maria Sris, kan være svære at slippe af med. De kan opføre sig som en spiral, der bare bliver ved og ved.
- Det kan smitte af på vores følelser, vi kan blive bange, frustrede, nervøse. Og det kan opleves kropsligt som hjertebanken og ondt i maven.
Hun understreger dog også, at folk kan reagere meget forskelligt på bekymringerne.
- Der er jo nogle, der slet ikke bekymrer sig og omtaler de demonstrerende som klimatosser. Og så er der dem, som tager det personligt. De ændrer en masse vaner, stopper med at spise kød, stopper flyrejser og begynder at sortere skrald, siger hun.
- Og så er der nogle, der får et mere konstruktivt udtryk og demonstrerer eller melder sig ind i en NGO, for eksempel.
Men hvordan kan man tackle sine bekymringer? Psykologen har tre gode råd til det i listen herunder.
Tal om det
- Helt generelt er det meget positivt, at du deler dine bekymringer. Man kan få nogle perspektiver og få nuanceret sine katastrofelignende tanker lidt. Det kan være en stor hjælp for den, der udtrykker sin bekymring, forklarer Neela Maria Sris.
Men man skal dog passe på med at snakke om det hele tiden.
- Det ville være en god idé at afgrænse det, så man ikke vedligeholder den her katastrofe-skræmmende retorik, som forstærker angst og frygt. Man bør dele sine tanker med måde.
Giv dig selv 15 minutter om dagen til bekymring
- Det vil være meget gavnligt at indlægge et specielt klimabekymringsrum i sin hverdag, hvor man har 15 minutter til virkelig at give den gas med alle bekymringer. Så man ligesom giver sig selv lov.
Pointen er, at man afgrænser sig selv i sin bekymring.
- Det skal jo ikke opsluge og gennemsyre hele dagen og ens tankegang, for det kan have negative konsekvenser.
- Hvis du skal bekymre dig 24/7, så smitter det af på dine følelser, du kan opleve enorm tristhed - og i værste fald kan det ende med at ligne noget mere depressivt.
Forsøg at vende det til noget positivt
- Jeg tænker, det er helt umuligt som menneske ikke at bekymre sig hist og her. Det er et vilkår, at vi bekymrer os, men det er vigtigt, at vi formår at navigere i det, så det ikke tager overhånd.
Et værktøj til dette kan ifølge Neela Maria Sris være, at man simpelthen forsøger at vende det til noget positivt.
- Sådan helt generelt, når man skal vende ting til noget positivt, så skal man se på alt det, man overser - og ikke kun kigge på nogle bestemte fakta. Det er katastrofescenarierne, man typisk får øje på, så man skal huske at se på alt det, man overser.
- Det kan for eksempel i forhold til klimaforandringerne være, at der er politisk opmærksomhed og medier, der dækker klimaproblemerne.
Hør dagens udgave af Den daglige dosis her: