Gennem det seneste halve år har Fredensborg Kommune forstyrret og mistænkeliggjort borgere uden grund.
Det mener Henrik Vendelbo, centerchef for borgerservice i kommunen.
Det drejer sig om 79 personer, som modtager offentlig ydelser, og som har modtaget et brev fra kommunens kontrolgruppe med beskeden om, at de optræder på en liste over mulige sociale bedragere.
- De tror, at det er naboen, der har anmeldt dem for et eller andet, fortæller Henrik Vendelbo.
Men det er hverken genboen, overboen eller naboen, der har sørget for, at de er havnet i kontrolgruppens søgelys.
Nyt våben i kampen mod socialt bedrageri
Samtlige af landets kommunerne har siden november 2015 haft adgang til et system, hvor offentlige registre med oplysninger om boligforhold, løn, ægtefæller, børn, arbejde m.v. er blevet sammenkørt - såkaldt registersamkøring.
Systemet sammenholder automatisk oplysningerne og laver en liste over mulige sociale bedragere eller fejludbetalinger på baggrund af en række forudbestemte kriterier, fx hvis der i ét register står, at du modtager enlig forsørgertillæg, mens der i et andet står, at du er gift.
Optræder du på listen, bliver du orienteret i et brev.
Herefter vurderer en medarbejder i kommunen, hvilke sager de vil gå videre med og kontrollere.
Kommunerne er forpligtet til at bruge systemet som supplement til de eksisterende metoder i kampen mod bedrageri, som fx observationer eller anonyme henvendelser.
Fejl i ydelsen hos én borger
I Fredensborg Kommune har kontrolgruppen pt. udtrukket 80 borgere på deres liste via systemet. Heraf viste der sig at være fejl i ydelsen til én person.
Her føler man derfor, at man har forstyrret de resterende 79 uden grund, forklarer Henrik Vendelbo.
- De ringer og spørger, hvad er nu det her for noget?
- De vil lige have en forklaring på, hvad det vil sige at blive registersammenkørt.
Henrik Vendelbo forklarer, at nogle borgere er overraskede over, at de optræder på en liste i kommunen, mens andre tror, at kommunen altid har holdt øje via de offentlige registre.
Digital undren
Før systemet blev sat i verden "undrede" medarbejderne i kommunerne sig selv over mistænkelige forhold, og de hentede manuelt relevant info fra forskellige registre for at belyse mistanken.
Den metode er nu blevet suppleret af en "digital undren".
Ved at sammenholde informationerne fra de forskellige registre tjekker systemet automatisk, om der er nogle tilfælde, der kunne tyde på, at der bliver begået socialt bedrageri eller sker fejludbetalinger.
Men for at systemet kan blive lige så god til at opsnuse socialt bedrageri, som medarbejderne, skal det udvikles, mener Henrik Vendelbo.
Han efterlyser blandt andet, at kontrolgruppen selv kan skræddersy søgninger.
- Vi får simpelthen de her lister, og så er det bare om at gå i gang. Det er lidt svært at tilrettelægge, hvis man nu synes, der er noget andet, man selv vil prioritere, siger han.
Ifølge ham er kommunen derfor klar til at droppe systemet, hvis der ikke kommer bedre resultater ud af det.