På en majdag i 2018 får Viola et psykotisk anfald.
Med en lighter sætter den unge kvinde ild til noget sengetøj på den lukkede, psykiatriske afdeling, hvor hun er indlagt. Efterfølgende truer hun personalet.
Knap fire måneder senere – stadig indlagt på psykiatrisk afdeling – angriber hun en ansat med slag, spark og kvælertag.
- Jeg var svært deprimeret, svært selvskadende og havde mange psykotiske episoder, hvor jeg også var udadreagerende. Jeg var meget affektdrevet, siger Viola om den tid.
Et år efter hændelsen kendes hun skyldig i ildspåsættelse, trusler og vold mod en offentlig ansat samt legemsangreb af særlig farlig karakter. Episoder, der ifølge Straffeloven hver især kan give op til enten seks eller otte års fængsel.
Men Viola vurderes ikke at være egnet til straf, fordi hun er psykisk syg. I stedet får hun en behandlingsdom uden tidsbegrænsning. En straf, der nærmest aldrig bruges i det ordinære straffesystem.
En behandlingsdom gives til personer, der ikke kan drages til ansvar for deres handlinger, da de i gerningsøjeblikket vurderes som utilregnelige.
Viola fortæller om, hvordan hun havde det under de episoder på psykiatrisk afdeling, som hun har fået en behandlingsdom for:
40 procent af de behandlingsdomme, der er tildelt i perioden 2000 til 2017, har været uden tidsbegrænsning. Det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder.
Det betyder, at de dømte ikke ved, hvor længe de betingelser, der er i dommen, gælder. Det kan være medicinering og indlæggelse på en lukket afdeling.
Behandlingsdømt: Det skaber uforudsigelighed
20-årige Viola lider af skizofreni, som hun er i behandling for. Hun er ikke længere indlagt på psykiatrisk afdeling, men bor i en bolig, hvor der i 19 ud af døgnets 24 timer er ansatte til at støtte hende.
At hendes behandlingsdom er uden slutdato, skaber stor bekymring hos den unge kvinde:
- Lige nu er jeg ikke arbejdsdygtig, men hvis jeg stadig har den her dom om fem år og til den tid er klar til at tage et arbejde, vil det betyde, at jeg har svært ved at få et, når jeg stadig har en straffeattest, hvor jeg er under en behandlingsdom.
- Så det betyder uforudsigelighed for mit liv og omkring mit arbejde. Det er virkelig ubehageligt, siger hun.
Institut: Man mister rettigheder
Violas dom betyder blandt andet, at hun - på ubestemt tid - skal følge en behandling, er under tilsyn af Kriminalforsorgen og kan blive medicineret.
Ifølge Maria Ventegodt, som er ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder, udgør behandlingsdomme et stort problem:
- Man mister rettigheder og personlig frihed. Man ved ikke, hvornår man bliver tvangsindlagt, og man ved ikke, hvor lang tid man kommer til at være underlagt en behandlingsdom. Langt de fleste kan forlænges, uden der bliver begået ny kriminalitet, siger hun.
Den gennemsnitlige længde af en behandlingsdom er fire år og to måneder, hvilket er en stigning på 16 procent siden 2006. Det viser undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder.
Og det skal der laves om på, mener Institut for Menneskerettigheder:
- Vi anbefaler, at justitsministerien tager initiativ til at ændre de her bestemmelser. Så behandlingsdomme bliver reserveret til de allergroveste forbrydelser, og man kun giver behandlingsdomme, som er lige så lange som de fængselsstraffe, man ellers ville få, siger Maria Ventegodt og tilføjer:
- Det bør ikke være sådan, at man får en hårdere straf, hvis man er psykisk syg.
Minister: Handler ikke om straf
Justitsminister Nick Hækkerup (S) mener dog ikke, at en behandlingsdom handler om at straffe folk.
I et skriftligt svar til DR Nyheder lyder det:
"Man skal huske, at en behandlingsdom handler om at behandle folk og ikke om at straffe. I de sager, hvor dømte er så syge, at de ikke skal i fængsel, er det vigtigste, at de får den bedst mulige hjælp, så de kan blive raske. Det er også derfor, at både dommere og læger løbende skal vurdere, hvilken behandling der er bedst for den enkelte.”
Målet med en behandlingsdom er, at psykiatrien og Kriminalforsorgen skal hjælpe den dømte med at få det bedre psykisk og dermed hjælpe personen til et liv uden kriminalitet.
Formand for Psykiatrisk Selskab Gitte Ahle lægger ligesom ministeren vægt på, at behandlingsdelen i en behandlingsdom er essentiel:
- Målet er, at patienten bliver velbehandlet og stabiliseret, og derved forhindrer man, de får tilbagefald til kriminalitet. Så hvis behandlingen ikke er afsluttet, skal dommen ikke ophæves.
Viola: Samfundet frygter psykisk syge
For Viola er behandlingsdommen uden tidsbegrænsning et udtryk for den måde, hun mener, at samfundet anskuer psykisk syge på:
- Det vidner måske om, at der af en eller anden årsag er en større frygt for psykisk syge, end der er for almindelige kriminelle.
Hun er ked af de to episoder på den psykiatriske afdeling, der førte til hendes behandlingsdom:
- Jeg er enormt ked af, at jeg kan finde på de her ting. Og det gør mig også bange, at jeg kan komme så meget ud af kontrol.
Derfor mener Viola, at hendes dom - som ingen slutdato har - er uretfærdig:
- Det er voldsomt, at jeg bliver sat i en bås, hvor man siger: Du er så syg, og det var så voldsomt, at vi slet ikke kan sige, hvornår du overhovedet kan komme ud af den her dom.