Bander i hele verden bruger mindreårige håndlangere - og problemet ser på ingen måde ud til at stoppe

Unge bliver betalt fra 200.000 kroner og op for at udføre personfarlig kriminalitet.

Onsdag aften blev der affyret skud med en 9mm Glock-pistol på Blågårds Plads i København. En 16-årig svensk dreng er anholdt og sigtet for drabsforsøg. (Arkivfoto: Alex Brandon/AP/Ritzau Scanpix - montage: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Det er ikke kun et alvorligt dansk-svensk problem, at danske kriminelle hyrer unge svenskere til at lave alvorlig, personfarlig kriminalitet, herunder drab.

Det er et globalt fænomen, siger Henrik Vigh, der er professor og centerleder på center for global kriminologi på Københavns Universitet, som kan fortælle, at der er kommet meget mere kriminalitet på tværs af landegrænser.

- Inden for de seneste ti år har vi i stigende grad set, at kriminelle grupper outsourcer deres behov og bliver mere transnationale, siger han.

I går kunne ledende politiinspektør i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) Torben Svarrer meddele, at danske bandemedlemmer rekrutterer unge svenskere via sociale medier til at lave deres beskidte arbejde.

- Vi har set flere tilfælde af helt unge mennesker bevæge sig her til Danmark og udøve personfarlig kriminalitet og blive taget i besiddelse af våben i flere tilfælde. Så det er en skræmmende udvikling, vi har set, sagde Torben Svarrer.

En 15-årig svensker blev i juni sigtet for drabsforsøg ved rockergruppen Comanches' klubhus. (Foto: © Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)

Skjulte bestillingsopgaver

Det med at hyre andre til at lave ens beskidte arbejde er så stor en udfordring, at det har et navn inden for kriminologien. Criminal service provision eller på dansk kriminelle serviceydelser.

Den slags anordninger er tiltalende for kriminelle, fordi det gør det sværere for politiet at gennemskue, hvem der har bestilt opgaven.

Henrik Vigh beskriver, hvordan de kriminelle finder deres hjælpere gennem krypterede sociale medier og også betaler dem gennem krypterede overførsler.

- På den måde undgår man at stille sig frem som en, der har været en del af noget meget voldsom kriminalitet med lange strafferammer.

Ifølge NSK er håndlangerne, der tager faldet for den kriminelle handling i bytte for 200.000 kroner eller mere, tit sårbare unge mennesker.

Og problemet ser på ingen måde ud til at være ved at stoppe, vurderer Henrik Vigh.

- Vi ser nok mere og mere transnational kriminalitet, flere og flere transnationale relationer i forhold til kriminelle grupperinger og outsourcing. Det er ikke noget, der bliver mindre af.

'Vi har skudt os selv i foden'

Henrik Vigh er ikke i tvivl om, hvor indsatsen først og fremmest skal fokuseres, hvis problemet skal løses: Øget internationalt politisamarbejde, blandt andet gennem Europol.

Udfordringer for Danmark er dog, at Danmark står uden for Europol på grund af det danske forbehold for overstatsligt rets- og politisamarbejde, og det gør det meget mere besværligt at gøre noget ved den transnationale kriminalitet, mener professoren i kriminologi.

Europol er den Europæiske Unions politienhed, som har hjemsted i Haag.

- Det er et demokratisk valg, man må acceptere. Men i et politimæssigt perspektiv har vi altså skudt os selv i foden i forhold til at gøre noget ved den transnationale kriminalitet i Danmark.

Det spanske militær var støttet af Europol, da det i juni anholdt en mand under en operation mod narkohandel i Mijas. (Foto: © Jorge Guerrero, Ritzau Scanpix)

Heldigvis er der et godt samarbejde mellem dansk og svensk politi, hvilket både Henrik Vigh og den danske justitsminister Peter Hummelgaard (S) glæder sig over.

Desuden har Danmark enheden NC3, som tager sig af digital cyberkriminalitet herhjemme. Og det er de heldigvis "hjerneskarpe til", som professoren formulerer det.

Justitsministeren skriver til DR, at han vil tage en snak med politiet om, om det har brug for mere hjælp til at bekæmpe denne type af kriminalitet.

- Jeg vil snarest muligt mødes med rigspolitichefen og chefen for NSK for at drøfte situationen, og om politiet har behov for flere værktøjer, skriver Peter Hummelgaard.