Når en patient på et sygehus modtager behandling med det nye lægemiddel Yeryoy mod modermærkekræft, koster det 525.000 kroner. Dertil kommer udgifter til screeninger og blodprøver.
Virker medicinen, forlænger den i gennemsnit livet for patienten med 11-14 måneder - og så koster medicinen indtil videre det danske samfund 57 millioner kroner årligt.
I Danmark er vi nogle af de første i verden, der får adgang til den allernyeste medicin. Myndighederne må nemlig ikke tage højde for de økonomiske konsekvenser, når de vurderer et produkt, så når medicinen er godkendt ud fra en faglig vurdering, er den klar til at blive købt ind.
Og dermed kan danske patienter hurtigt få den bedste behandling på markedet.
Fordobling på ti år
Bagsiden af den måde at gøre tingene på er dog, at den er meget dyr for sundhedsvæsenet, og mens sygehusene i 2007 købte medicin ind for cirka fire milliarder kroner, var tallet sidste år steget til cirka 7,1 milliarder kroner.
Regionernes indkøbscentral, Amgros, oplyser, at forventningen er en yderligere stigning på ti procent i år. Intet tyder på, at udviklingen stopper, og dermed vil udgifterne være fordoblet inden for et par år.
- Mange af de varer, vi handler med, koster bare mere, siger Flemming Sonne, der er administrerende direktør i Amgros.
Udgifterne har fået regionerne til at råbe vagt i gevær over for Finansministeriet, og i et notat lyder det, at den dyrere medicin er den overvejende årsag til, at regionernes samlede underskud på medicinkontoen ender et sted mellem 500 og 800 millioner kroner i år.
Skræddersyet medicin
En stor del af forklaringen på stigningen er de nye, biologiske lægemidler, som er udviklet til at ligne kroppens egne stoffer. Fordelen ved de biologiske lægemidler er blandt andet, at de i højere grad end traditionelle, kemisk fremstillede lægemidler kan målrettes sygdomsceller og derved have større effekt og minimere bivirkninger.
Ulempen er, at de nye, komplicerede produkter er meget dyrere end de traditionelle.
De 30 dyreste indkøbte produkter æder således halvdelen af de 7,1 milliarder kroner, og det er især medicin mod kræft, gigt, psoriasis og leverbetændelse, der er eksploderet de senere år.
Dyr helbredelse af leverbetændelse
Et eksempel er en ny medicin mod leverbetændelse (hepatitis C). Den gives til patienter i en særlig behandling på 12 uger, der koster mellem 450.000 og 500.000 kroner per behandling.
Medicinen kan kurere en sygdom, som hidtil var anset som kronisk, og mens ingen modtog behandlingen i 2013, kostede behandlingen af 300 patienter 154 millioner kroner året efter.
Med 11.500 diagnosticerede hepatitis C-patienter kan udgifterne hurtigt løbe op på over en milliard kroner.
Så skal alle have den nye medicin mod hepatitis C eller kun de hårdest ramte?
Presser sygehusene
En række overlæger siger til DR Nyheder, at de stigende udgifter til medicin på sygehusene går ud over andre områder - særligt pengene til personalet - og mens de spænder livremmen ind, frygter de for nedskæringer i den nærmeste fremtid.
- Det her betyder, at vi kan behandle sygdomme, som vi ikke kunne engang. Vi bliver bare nødt til at spørge: har vi råd til det?, siger formand for Lægevidenskabelige Selskaber, Peter Schwarz.
Derfor efterlyser de prioriteringer fra Christiansborg og en debat om, hvordan vi i Danmark skal bruge pengene i sundhedsvæsenet fremover.
Lande som England, Tyskland og Norge har taget konsekvensen af de stigende medicinudgifter og indført prioriteringsinstitutter. Ens for dem alle er, at de må tage økonomi med i overvejelserne, når de ser på nye lægemidler.
Sådan er det ikke i Danmark. Så når en medicinalvirksomhed er alene med et nyt produkt på markedet, og Amgros derfor ikke kan kaste penge efter et konkurrerende produkt, er det ikke muligt for indkøbscentralen at sige nej til medicinalvirksomheden - og måske se virksomheden komme tilbage med en klækkelig rabat.
- Hvis KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin, red.) godkender et nyt produkt, hvor der ikke eksisterer et konkurrerende produkt, hvad skal du så forhandle med? Så længe der ikke er økonomi med, så er det meget vanskeligt, siger administrerende direktør Flemming Sonne fra Amgros.
Store rabatter til andre lande
De forskellige landes aftaler med medicinalvirksomhederne er ikke offentligt kendte, men rabatter på 40 til 50 procent er ikke utænkelige, siger formanden for KRIS, Steen Werner Hansen, der jævnligt udveksler erfaringer med kolleger i de lande, hvor de kan begrunde et nej med prisen.
Foruden sin post som formand for KRIS er Steen Werner Hansen også vicedirektør på Herlev Hospital, hvor medicinudgifterne alene i 2014 steg med 18 procent.
Han er altså også direkte påvirket af de stigende udgifter, som lige nu er en skrue uden ende, og hvis ingen politikere tør vedtage en stopklods, ender det med at koste ansatte, vurderer han.
- Så jeg tror ikke, at man kommer udenom det (et prioriteringsinstitut, red.) inden for meget kort tid. Fordi priserne er, som de er, siger Steen Werner Hansen.
DR2 sender torsdag aften klokken 21.30 dokumentaren 'Har vi råd til dyr medicin?'. Dr.dk sætter fokus på debatten i løbet af dagen.