På drengeværelset i Vejle tænder Tine Eskildsens søn på 13 år hver dag sin computer.
På den venstre skærm kører yndlingspillet Roblox og på den højre online-mødestedet Discord, hvor han kommunikerer med sine medspillere – eller rettere – en stor del af sit sociale netværk.
Der er gang i den med snak og grin. Det er nemlig her, han trives og udfolder sig.
Tine Eskildsens søn har en autismediagnose, og den er ikke en medspiller, når det handler om at opbygge relationer i den virkelige verden.
- Det kræver en masse energi at aflæse kropssprog, og man bliver udsat for en masse sansemæssige stimuli, som kan være rigtigt svært, når man har autisme, forklarer Tine Eskildsen.
Men i Roblox er sagen en anden. Her er han en avatar, der kan stemple ud og ind af online-fællesskabet, som han har lyst.
Det er Tine Eskildsen, der udtaler sig, da hendes søn sjældent går i dialog med fremmede.
Et skjult socialt liv
Tine Eskildsens søn er dog ikke den første, der har fundet de fordele i gaming-verdenen.
For nyligt udkom Netflix med en ny dokumentar 'Ibelins enestående liv', der handler om Mats Steen. En ung nordmand med muskelsvind, der bruger en stor del af døgnets timer på computerspillet World of Warcraft.
Efter hans død i 2014 giver et stort netværk af venner sig til kende – et netværk, som familien intet anede om. De troede ikke, sønnen fik lov at opleve venskaber eller romantisk kærlighed, men de tog fejl.
En positiv udvikling
Men vi behøver hverken tage til Norge eller gå ti år tilbage i tiden, for at finde eksempler på, at gaming-verdenen bidrager med venskabs- og kærlighedsrelationer, hvis man bag avataren gemmer på psykiske eller fysiske udfordringer.
Tine Eskildsen kan mærke, at gaming har gjort en forskel for sønnen. Han er gået fra at være ret stille og isoleret til at få bekendtskaber online, som holder over lang tid. Én af dem har varet i tre år nu.
Han går også på et fysisk gamerhold for børn med særlige behov. Her har han fundet en relation, og de taler sammen online, men de har ingen kommunikation, når de mødes fysisk.
- Min bekymring kunne godt være, at vi ville være et helt andet sted i dag i det sociale, hvis ikke han havde gaming og sociale relationer online.
Særligt kan hun mærke, at der er sket noget med sønnens udvikling, siden han begyndte at spille med sine online-venner som 10-årig.
- Når man for eksempel har skolevægring eller er begrænset i det sociale, så har man jo ikke ret mange at spejle sig i, siger hun.
Men det har han i gamingverdenen, og det kan mærkes på den dialog, han har med sine onlinerelationer, som er gået fra kun at handle om spillet til også at handle om hverdagsting.
Og dét har stor betydning for Tine Eskildsen som forælder, at hun har set sit barn gå fra at være i mistrivsel og miste alle sine relationer, til at opleve den store glæde han har af de relationer, spillet giver ham.
Fra online-venner til kærester
Et andet sted, et godt stykke fra Vejle, nemlig i Karlslunde, bor Katrine Josefine Jensen og Mads Løvenhardt Madsen. De er begge i start trediverne. I 2021 blev de venner i spillet World of Warcraft.
Katrine Josefine Jensen har autisme og muskelsvind, og når hun skal bevæge sig rundt, foregår det i en kørestol. For hende har gaming og livet online været et frirum
- Det krævede ikke lige så mange kræfter som at skulle ud i verden og være social. Det gav mig lidt en vej ud i at være Katrine først og ikke Katrine med kørestolen.
- Jeg skulle ikke først have overbevist andre om, at jeg var et relativt normalt menneske, for de kunne ikke se kørestolen. Den kunne jeg komme med bagefter, når de havde fundet ud af, at jeg var et fedt menneske at være sammen med, siger hun.
I dag er hendes online-ven også hendes kæreste. Og at Mads Løvenhardt Madsen først fik kendskab til kørestolens eksistens efter et par måneders venskab i spillet, betød, at hun følte sig valgt til, fordi hun var hende. Katrine.
- Det var ikke noget, der skræmte ham væk, for han havde jo fået et førstehåndsindtryk af mig. Han havde fundet ud af at, at han syntes, at jeg var skidesød. Og jo jo, så var der jo en kørestol, og så måtte vi jo deale med det. Det gjorde mig på en eller anden måde sikker i relationen, fordi han ikke begyndte at snakke med mig, fordi han havde ondt af mig, siger hun.
Social eller ej?
Katrine Josefine Jensen kender godt til historien bag den nye dokumentar, og der er flere aspekter i nordmandens liv, der er genkendelige for hende.
- Du skaber nogle relationer, som giver noget til dit liv, som man måske ikke havde fået skabt ude i den virkelige verden. Eller hvis jeg har perioder, hvor jeg har mange smerter, så er det altså nemmere at være online på computeren og få det sociale der og få venner, end det måske er at skulle gå ud i verden og gøre det.
For kæresteparret var det vigtigt for dem, at deres forældre forstod, at de var sociale.
- Vi var det bare online. Det var ikke, fordi vi sad inde på vores værelser og lukkede fuldstændigt ned og bare var deprimerede og asociale hele tiden. Vi havde det sjovt, vi grinede, og vi snakkede, siger Katrine Josefine Jensen.
Hun understreger dog også, at hun synes det er vigtigt, at man kommer ud i virkeligheden - fysisk handicap eller ej.
- Der lærer du nogle andre sociale ting, som du ikke kan lære online.
I Vejle har sønnens gaming og skærmforbrug heller ikke ikke været uden bekymring for Tine Eskildsen.
Og det er da heller ikke hele dagen, han får lov at game. Der er også andre aktiviteter på dagsordenen.
- Man kan selvfølgelig have sine overvejelser omkring mængden af skærm og alt det her, men jeg tror også man skal kigge på, hvad det giver, siger Tine Eskildsen.