Flere jøder i Danmark har, siden krigen brød ud mellem Israel og Hamas, oplevet antisemitisme.
En af dem er Avishay Gaziel. Han er født i Israel, men har boet i Danmark i 18 år.
- Som jøde - og særligt jøde med israelsk baggrund - har jeg oplevet et kæmpe had siden den 7. oktober, siger han.
Avishay Gaziel går i Synagogen til højtider, men betegner ellers ikke sig selv som meget mere troende, end kulturkristne danskere ville kalde sig. Til dagligt arbejder han som it-konsulent.
Når han går på gaden, kigger han sig over skulderen. Og han undgår at indgå i politiske diskussioner - særligt på arbejdspladsen, fortæller han.
- Jeg er blevet kaldt "fucking jøde" til mit ansigt i en professionel sammenhæng, siger han og fortæller, at han aldrig har oplevet noget så voldsomt før.
- Man ved ikke, hvor folk står. Det skaber enormt meget usikkerhed. Der er så meget had derude.
Avishay Gaziel er umiddelbart langt fra alene om de oplevelser. Ifølge nye tal fra Rigspolitiet har der siden den 7. oktober sidste år været 261 anmeldelser om hadforbrydelser mod jødiske borgere i Danmark. Tallet er opgjort den 1. oktober i år.
Justitsminister Peter Hummelgaard kalder det "en kraftig opblusning af antisemitisme i Danmark".
Avishay er ikke overrasket over de nye tal for anmeldelser:
'Jeg kender folk, der har fået tegnet hagekors på deres dør'
Yael Pharhi Gravesen, der til dagligt arbejder på den jødiske radiostation Radio Shalom og er engageret i Dansk Jødisk Samfund, har følt sig utryg i Danmark, efter krigen mellem Israel og Hamas brød ud.
- Jeg er usikker. Jeg har aldrig følt mig så usikker før, siger hun.
- Efterhånden som tingene er eskaleret, har jeg kunnet se, hvor meget propaganda og had der er blandt en gruppe af folk i Danmark. Det forskrækker mig faktisk.
Yael har ikke selv oplevet at være udsat for antisemitisme. Men hun kender flere, der har følt sig chikaneret på grund af deres jødiske ophav, fortæller hun.
- Jeg kender folk, der har fået tegnet et nazikors på deres dør. Folk bliver råbt efter på gaden.
'Jeg tænker mest på mine børn'
Israelskfødte Avishay Gaziel fortæller, at han selv føler at have værktøjskassen i orden til at kunne håndtere situationen, hvis han oplever at blive konfronteret med skældsord eller diskrimination - enten til sit ansigt eller på sociale medier, hvor han ifølge eget udsagn er blevet stalket og kaldt for "barnemorder".
Han tænker mest på, hvordan det rammer den næste generation.
- Jeg tænker mest på mine børn. Fordi de har israelske navne, kommer de til at møde sådan noget i fremtiden? Diskrimination, fordi deres far har valgt at give dem et navn, der ikke er kristent?
Tænker du nogensinde over, hvad du pålægger dine børn ved at give dem de navne?
- Nej, vi lever i Danmark. Selvfølgelig skal man blive kaldt, hvad man vil. Skulle mine børn have fået neutrale navne, så de ikke møder antisemitisme? Er der andre, der overvejer det for at undgå at møde racisme?, spørger han retorisk.
Davidsstjernen er fundet frem, mens andre lægger den væk
Siden den 7. oktober sidste år har flere jøder i Danmark fortalt, at de ikke længere går med kalot eller davidstjerne i offentligheden af frygten for, at det tiltrækker nogle, der vil dem ondt.
Yael Pharhi Gravesen fortæller, at hun derimod i samme periode har fundet sin davidsstjerne frem.
- Jeg har boet i Danmark i 40 år og har aldrig nogensinde haft behov for at have den på. Siden den 7. oktober har jeg vagt at gøre det. Jeg nægter simpelthen at skjule mig, siger hun.
- Vi har ret til at være her lige som alle andre. Hvis vi begynder at skjule os, bøjer vi os for terroren, som er at sprede frygt.
Hør hende fortælle mere om det her: