To af Forsvarets nyeste krigsskibe sejlede i årevis rundt uden en brugbar kanon, selv om våbensystemerne var købt, betalt og på lager.
Skibene var nemlig umulige at undvære i den daglige drift. Samtidig var der heller ikke plads på værftet, hvor våbensystemerne skulle installeres.
I stedet blev våbensystemerne brugt på nogle af Forsvarets andre krigsskibe, nemlig fregatterne.
Og derfor måtte to af Forsvarets nyeste krigsskibe i mere end 10 år patruljere de strategisk vigtige farvande omkring Grønland og Færøerne med kanoner, der reelt ikke kunne skyde.
Det viser dele af en afdækning af sagen bestilt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som DR har fået aktindsigt i.
Afdækningen bliver senere i dag præsenteret for forsvarsforligskredsen.
- Planen for at få installeret systemerne er flere gange blevet udskudt af operative hensyn og sekundært grundet manglende produktionskapacitet grundet sammenfald med anden installations- og vedligeholdelsesarbejde, står der i et stabsnotet afsendt fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) til Forsvarsministeriet.
Afdækningen vidner om et forsvar, hvor ressourcerne har været så små, så det har været svært at få enderne til at hænge sammen, vurderer Torben Ørting Jørgensen, pensioneret kontreadmiral og formand for den sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed.
- Det er endnu er trist eksempel på det nedsparede pjalte- og spinforsvar, vi heldigvis nu er på vej væk fra. Det kan kun gå for langsomt med at rette op på de påviste mangler, siger han.
Det ene arktiske inspektionsfartøj, Knud Rasmussen, har stadig ikke fået installeret våbensystemet, der gør det muligt at skyde præcist med skibets kanon.
DR afslørede tamme kanoner
Sagen kom frem kort efter årsskiftet. Dengang kunne DR afsløre, at to af Forsvarets nyeste krigsskibe i Arktis i godt et årti havde sejlet med kanoner på fordækket, der kun var der for syns skyld.
De to skibe af Knud Rasmussen-klassen manglede en afgørende del af våbensystemet, som aldrig var blevet monteret. Nemlig det såkaldte Ceros-ildledelsessystem, der groft sagt er kanonens øjne og hjerne.
Det er ildledelsessystemet, der gør, at kanonen kan ramme plet med stor præcision på både kort og lang afstand.
Uden et ildledelsessystem er krigsskibenes kanon ikke i stand til andet end at se skræmmende ud og skyde varselsskud op i luften.
Netop derfor var det nødvendigt at få dem installeret, lød det i en rapport fra Forsvarsministeriet i 2016, der indeholdt en analyse af de militære opgaver i og omkring Arktis.
På det tidspunkt var ildledelsessystemerne endnu ikke installeret. Men i analysen blev politikerne forsikret om, at våbensystemerne var 'under indfasning'.
- Uanset om magtanvendelse i sidste ende ventes udøvet, vil det imidlertidig være nødvendigt at råde over våbenmagt for at råde over et troværdigt samlet håndhævelsesinstrument, lød det i rapporten.
I dag - næsten 10 år senere - sejler det ene skib stadig rundt uden en brugbar kanon.
- Det er på alle måder trist, lød reaktionen fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i januar.
Ministeren bestilte dengang en afdækning af sagen. Det er den afdækning, der nu er klar til at blive præsenteret for forsvarsforligskredsen i Folketinget.
Brugte våbensystem på andre skibe
I dokumenterne står der, at de tre ildledelsessystemer blev leveret fra fabrikanten - svenske Saab - til den militære indkøbsstyrelse FMI i slutningen af 2016 og starten af 2017.
Det ene ildledelsessystem blev kort efter installeret på inspektionsfartøjet Lauge Koch, der i den periode var ved at blive bygget og leveret fra værft.
Men i stedet for også at blive installeret ombord på de to andre skibe af samme type – Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen – blev de to øvrige ildledelsessystemer brugt ombord på en helt anden skibstype.
Nemlig Søværnets fregatter.
- De to resterende ildledelsessystemer indgår herefter i rotationspuljen af ildledelsessystemer til brug for fregatterne, fremgår det af dokumenterne.
Skibene kunne ikke undværes i Arktis
I dokumenterne fremgår det også, at der ganske enkelt ikke var tid til at installere våbensystemerne, som Folketingets Finansudvalg ellers havde givet grønt lys til at indkøbe for 42 millioner kroner.
Ganske enkelt fordi den militære myndighed Arktisk Kommando, der har ansvaret for patruljeringen ved Grønland og Færøerne, ikke kunne undvære inspektionsfartøjerne.
Derfor blev ’den operative indsættelse i Arktisk Kommandos operationsområde’ prioriteret. Frem for at sende skibet på et langvarigt værftsophold i Danmark.
- For at leve op til kravet om operative sejldøgn på bekostning af længere vedligeholdelsesperioder, der ville kunne have muliggjort en tidligere installation af ildledelsessystemer, står der i dokumenterne.
I et tidsrum i samme periode var Arktisk Kommando ekstra udfordret, fordi en af de andre skibe, der patruljerer i området, var udlånt til en Nato-mission.
- Det var i samme periode, at Arktisk Kommando måtte undvære ét af to inspektionsskibe i sit operationsområde, da det ene inspektionsskib (Thetis) indgik som flagskib / kommandoskib i den stående minerydningsstyrke, nævner dokumenterne.
Forløbet understreger hvor sårbart beredskabet har været og fortsat er i grønlandske og færøske farvande, siger Aaja Chemnitz, medlem af Folketinget for IA.
- Man kan jo lave nok så mange gode politiske aftaler, men hvis de ikke bliver ført ud i livet eller prioriteret, så er vi jo lige vidt.
- Jeg synes det er ærgerligt at høre, at man ikke har prioriteret at få udstyret på de skibe, der sejler omkring Grønland, siger Aaja Chemnitz (IA).
Andre skibe stod foran i køen til værftet
Selv hvis det var lykkedes at finde en længere periode, hvor de to inspektionsfartøjer kunne undværes i Grønland og ved Færøerne, havde det ikke hjulpet.
Der var nemlig hverken tid eller plads på værkstedet i Danmark, fremgår det af afdækningen.
- Det skyldes hovedsageligt et antal større installationsprojekter på andre skibe, der pågår i samme periode, fremgår det af dokumenterne.
Det var blandt andet fregatterne Iver Huitfeldt og Absalon, der blev opgraderet og vedligeholdt.
Samtidig skulle det aldrende inspektionsskib Thetis opgraderes.
Desuden havde Thetis' søsterskib Triton også brug for en værkstedsperiode af mere end et års varighed.
(Det er uacceptabelt, når der ikke orienteres om forsinkede projekter, lyder det fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i klippet her)
Knud Rasmussen kan ikke skyde
Det fremgår af dokumenterne, at to ud af tre inspektionsfartøjer i dag har kanoner, der kan skyde rigtigt. Lauge Koch fik ildledelsen installeret i 2017 og har sejlet med det siden dengang.
Ejnar Mikkelsen fik våbensystemet installeret i løbet af sommeren og efteråret sidste år og kan nu også afgive sigtede skud med 76 mm-kanonen på fordækket.
Til gengæld er udsigterne noget længere for Knud Rasmussen, der er skibstypens ældste fartøj. Den sejler nu på 16. år uden fuldt funktionsdygtig kanon.
Først i 2025 er det ifølge dokumenterne planen, at våbensystemet vil være helt klar til brug ombord på Knud Rasmussen. Til den tid vil det være 17 år siden, at fartøjet drog ud på sin første patrulje.
Og ni år siden, at Folketinget besluttede at købe ildledelsessystemet til skibet.