ARKIVVIDEO Den allerførste TV Avisen handlede om drabet på Mona

For præcis 50 år siden bød Eric Danielsen for første gang velkommen til TV Avisen.

I sort og hvid og i sit stiveste puds sidder vært Eric Danielsen med et stykke a-4-papir i hånden og giver for første gang i historien danskerne TV Avisen i fjernsynet - det sker helt præcist den 15. oktober 1965.

Og det var en alsidig TV Avisen, DR dengang havde skruet sammen. Alt fra kriminalstof til kulturstof og udlandsstof rullede over skærmen.

Hovedhistorien handlede om, hvem der netop havde fået Nobels litteraturpris, og at de politiske forhandlinger i Tyskland var brudt sammen. Ligesom retssagen om mordet på Mona, som dengang var på alles læber, var en stor historie.

Og så kom farverne

Første gang TV Avisen blev sendt i farver var den 2. oktober 1978, hvor det var Steen Bostrup, der bød danskerne velkommen til dagens nyheder. Se hvordan farverne må have drillet en smule, og hvad hovedhistorierne var netop den dag i 1978 i arkivklippet her:

http://mu.net.dr.dk/admin/ProgramCard/Get/urn:dr:mu:programcard:5614f8156187a909d005d2c2

Mon du husker den første TV Avisen? Det er i hvert fald ren nostalgi, så se den allerførste udgave i fuld længde i videoen øverst i artiklen.