Rekordmange arbejdsløse klager over de tilbud og krav, som de bliver mødt med i jobcentrene. Det viser en ny opgørelse, som Ugebrevet A4 har foretaget.
Det får nu opposition og arbejdsløse til at kræve en reform af hele systemet for beskæftigelse.
Antallet af klager er fordoblet på få år
Som reglerne er i dag har man som arbejdsløs mulighed for at klage til et af landets beskæftigelses-ankenævn, hvis man er utilfreds med eksempelvis tilbud om aktivering.
Alene fra 2007 til 2010 er antallet af klager fra arbejdsløse næsten fordoblet.
Den kraftige vækst i klager kommer ikke bag på formand for foreningen 'Behandl os ordentligt', Peder Bæk, der arbejder for bedre forhold for de ledige.
- Der er gode grunde til, at mange flere ledige klager. De forstår ikke alle de indviklede regler, som de skal leve op til. Og andre oplever at komme ud i løntilskud eller andre former for aktivering, som ikke bringer dem et eneste skridt nærmere et reelt job," siger Peder Bæk til Ugebrevet A4.
Oppositionen vil ændre systemet
De arbejdsløses vrede over hele systemet med jobcentre, aktivering og bureaukrati gør indtryk i Folketinget.
Socialdemokraterne og SF bebuder en reform af beskæftigelsessystemet, hvis de får et flertal bag sig efter et kommende folketingsvalg og Radikale Venstre kommer nu med et udspil til en ny beskæftigelsesreform, der skal nedbringe antallet af ledige med 10.000 og gøre op med komplicerede regler og ufleksible tidsfrister.
I regeringspartiet Venstre ser arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs dog ikke noget behov for større ændringer af beskæftigelsessystemet.
- Vi har lagt systemet om, så kommunerne siden årsskiftet har fået en kraftig motivation til at sende ledige i aktivering i virksomhederne. Vi ved af erfaring, at det er den mest effektive form for aktivering, og derfor tror og håber jeg, at der vil komme færre klager," siger Ulla Tørnæs.
Hver tredje får medhold
Hver femte af klagerne fra de ledige handler om, at de er utilfredse med den aktivering, som jobcentrenes sagsbehandlere vil sende dem ud i. Eller de er uenige i, hvad der bliver skrevet i deres jobplaner om, hvad de skal og kan.
A4's opgørelse viser, at i 2010 fik de ledige helt eller delvist medhold i 30 procent af deres klagesager.
Medhold vil sige, at kommunens afgørelse er blevet underkendt eller ændret i beskæftigelsesankenævnet, eller at nævnet har sagt, at det er en 'ommer' og sendt sagen til fornyet behandling hos kommunen.
Kilde: Ugebrevet A4