Der er fra i dag af flere danskere, der bor et sted, som ikke længere bliver kaldt en ghetto.
Der er nemlig forsvundet 13 ud af 28 boligområder fra Transport- og Boligministeriets ghettoliste.
Og der er heller ikke kommet nogen nye til.
Det er de glade for i foreningen Danmarks Almene Boliger (BL), der er en interesseorganisation for cirka 500 almene boligorganisationer.
- Der er al mulig grund til at glæde sig over, at der er væsentligt færre såkaldte ghettoer. Tallet er det seneste år næsten halveret, og det betyder, at flere i områderne er kommet i uddannelse, i beskæftigelse - og at der færre, der er dømt for kriminalitet. Så det er tegn på en positiv udvikling, siger administrerende direktør Bent Madsen.
Ghettolisten skal ifølge boligministeren identificere de områder i Danmark, hvor der er stor arbejdsløshed, få med høj uddannelse og flere kriminelle end gennemsnittet, når man sammenligner med resten af befolkningen. Her skal kommuner og boligselskaber så sætte ind:
- Fordi der er behov for blandede boligområder, så alle børn får de samme muligheder, uanset hvor de vokser op, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.
Det er en årligt tilbagevendende begivenhed med den her ghettoliste. Hver 1. december udgiver boligministeriet en oversigt over hvilke boligområder, der er udsatte, hvilke der er ghettoer og hvilke, der er hårde ghettoer.
Ghettolisten
33-årige Kholud Sulaiman er en af dem, der er er født og opvokset i det politikerne kalder en hård ghetto. Nemlig Mjølnerparken på Nørrebro i København. Og selvom hun selvfølgelig ikke er glad for den bandeuro, der nogle gange er i området, så har det været et godt sted at bo for hende, manden og deres tre børn:
- Det gode ved at bo i Mjølnerparken er, at der altid er et smil på læben hos folk, der går forbi. Og så er det der mine venner og familie bor.
Kholud slår stadig dagligt et smut forbi kvarteret; hendes unger bruger legepladsen og så synes hun simpelthen bare det er hyggeligt - men hun bor der faktisk ikke længere. Det vender vi tilbage til.
Her får du først lige et overblik over de boligområder, der er på listen i år sammenlignet med sidste år - og hvilke områder, der er udgået af ghettolisten.
Færre hårde ghettoer - men nedrivning bliver ikke aflyst
Som du kan se på kortet, så er der ikke alene kommet færre ghettoer. Der er også færre af de såkaldte hårde ghettoer - altså områder, der har været på ghettolisten fem år i træk.
Sidste år var der 15 hårde ghettoområder. I år er der 13. Fire boligområder er røget af, og der er kommet to nye på - nemlig Solbakken i Odense og Sørager/Søstjernevej i Sønderborg. Og det ærgrer i Danmarks Almene Boliger, hvor administrerende direktør Bent Madsen siger:
- Det er trist, at der for første gang siden 2018 er to nye boligområder, som desværre er blevet klassificeret som 'hårde ghettoer'. Når først man er havnet på den liste, så er man fanget på den.
En hård ghetto skal sløjfe 60 procent af de almene familieboliger inden 2030. Det gælder både for de nye og de gamle boligområder på listen. I en pressemeddelelse forklarer boligminister Kaare Dybvad Bek (S) det sådan her:
- De enkelte udviklingsplaner fortsætter for at sikre, at vi får skabt blandede byer, og ikke parkerer de svageste borgere i én bydel. Man har stadig en skæv beboersammensætning, når 39,7 % af beboerne er uden arbejde.
- Solbakken i Odense og Nørager i Sønderborg skal nu lave en udviklingsplan for deres områder.
Udviklingsplanernen kan både betyde, at bygninger skal rives ned, men der er også andre ting, der kan komme i spil.
Uanset hvad boligselskaberne i de berørte områder beslutter at gøre, så får det konsekvenser for nogle af de familier, der bor der.
Der er allerede 11.000 menneskers boliger, der bliver berørt af ghettoplanen. Det viser en opgørelse, som Mandag Morgen lavede i samarbejde med de lokale boligselskaber og kommuner sidste år. Med de to nye ghettoer bliver antallet større.
Til kamp mod udviklingsplanerne
Nogle af de berørte mennesker har valgt at tage kampen op. I Mjølnerparken er det blandt andet Kholud Sulaimans forældre.
- De møder op til demonstrationer, til møder i fælleshuset, taler med advokater og skriver under på underskriftindsamlinger, siger Kholud.
Og hun forstår dem godt. Men hun har selv opgivet kampen på forhånd.
- Jeg blev simpelthen så træt af overvejelser om genhusning og renovering. Jeg vidste, at vores lejlighed skulle sælges, for det var en stuelejlighed, som ifølge udviklingsplanen skal være en butik i fremtiden. Så jeg takkede ja til det første tilbud om at flytte væk.
Flere boligselskaber landet over har tilbudt beboerne en form for flyttebonus, hvis de pakker flyttekasserne frivilligt og forlader ghettoen. Der er en del af udviklingsplanerne.
Et af boligselskaberne er Bo-Vita, der driver Mjølnerparken. Deres flyttepakke indeholder en flyttemand, gratis flyttekasser og gavekort til for eksempel møbelforretninger. Og så indeholder tilbudet også, at man kan komme øverst på ventelisten til en anden almen bolig i København.
Det er der foreløbig 50 familier, der har sagt ja tak til - og det har Kholud også:
- Det betød meget for mig, at den lejlighed, jeg blev tilbudt, ligger tæt på den gamle. For mine forældre bor stadig i Mjølnerparken og mine søskende er også i området. Så hvis jeg ikke var nødt til at flytte, så havde jeg ikke gjort det.
Hendes nye lejlighed ligner den gamle. Den ligger også i stueetagen. Men den kommer uden den hovedpine, som adressen i Mjølnerparken gav.
- Så alt i alt har jeg det helt ok med at være flyttet. Og familien er også faldet til ro. Det er kun få gader væk fra Mjølnerparken, men der er ikke nogen stress over udviklingsplaner her.