Det er nu igen Randers Kommune, som har ansvaret for at afværge den overhængende fare for en miljøkatastrofe ved Nordic Waste.
Og "det er lidt ligesom at blive slået hjem i ludo," fordi ansvaret kommer med en betragtelig millionregning, lyder den kontante udmelding fra Rosa Lykke Yde, SF-byrådsmedlem i Randers.
Forløbet har været tumultarisk, og det handler om at holde tungen lige i munden.
For siden den 22. januar har Miljøstyrelsen haft ansvaret, men da Nordic Waste blev erklæret konkurs samme dag, kan der ikke opnås økonomisk sikkerhed i konkursboet. Helt konkret er styrelsen ikke sikker på, at den kan få dækket sine udgifter til oprydningen og afværgningen af katastrofen.
Derfor lander myndighedsansvaret nu igen i Randers Kommune efter Miljøbeskyttelsesloven, som derfor overtager ansvaret for at afværge en alvorlig miljøskade ved jordskredet, der kan forurene Alling Å.
Da Miljøstyrelsen havde ansvaret, afsatte Folketinget 205 millioner kroner til oprydning. Ifølge folketingsmedlem Mette Abildgaard (K) er 50 af dem blevet brugt.
Flere af Folketingets miljøordfører har i dag under en orientering om Nordic Waste givet opbakning til, at Randers Kommune overtager bevillingen på de resterende millioner.
- Vi står stadig bag de 205 millioner, men den store forskel er, at vi ved, at det er usandsynligt, at vi kan få hentet de penge tilbage i statskassen. Derfor er det en reel udgift, vi bevilliger penge til. Det er en håndsrækning til Randers Kommune, der står i en alvorlig situation, siger Mette Abildgaard.
- Men vi kan heller ikke blive ved med at skyde penge i. Randers Kommune bærer også selv et ansvar i den sag her.
Kan blive dyrt
Da klokken slog midnat natten til torsdag overtog kommunen igen ansvaret.
- Randers Kommune vil fortsætte indsatsen, og vi får samtidig et økonomisk bidrag til at fortsætte akutfasen. Jeg vil nu drøfte de kommende handlinger med byrådet, lyder det fra borgmester Torben Hansen (S) i en pressemeddelelse.
Ifølge Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet, betyder udviklingen, at Randers risikerer at stå tilbage med en betragtelig regning.
For hvis kommunen bruger mere end de 205 millioner kroner, lander regningen hos kommunen. Og i så fald skal staten vurdere, om den vil dække de ekstra udgifter.
Det kan blive et problem for oprydningsarbejdet, hvis kommunen ikke kan betale.
- Teoretisk set har myndigheden pligt til at handle, men hvis den ikke har nogen penge og ikke kan iværksætte foranstaltningerne, så er der selvfølgelig et problem, vurderer han.
Kan man risikere, at der tages fra kommunekassen, hvor pengene ellers skulle gå til velfærd?
- Det kan det godt. I det omfang at staten ikke vil dække det, ender det hos Randers Kommune, siger han.
Må ikke koste på velfærden
Men i Randers Byråd og på Christiansborg vækker det bekymring, at ansvaret igen ligger hos Randers Kommune.
- I den her korte periode på 11 dage, hvor myndighedsansvaret lå ved Miljøstyrelsen, lå det bedre placeret, end det gør hos os. Det er en kæmpe, kæmpestor opgave, som vi hverken har kapacitet eller penge til at køre på den lange bane, siger Rosa Lykke Yde.
Folketingsmedlem for Enhedslisten Søren Egge Rasmussen udtrykker også bekymring og understreger, at det ikke må ende med at koste på velfærden i Randers Kommune.
- Hvis det ikke lykkes at få penge ud af rigmændene bag Nordic Waste, så er der jo en regning for den oprydning, der sker nu. Og så er der en større risiko for, at dén regning ender ved Randers Kommune, og dermed kommer til at forværre velfærden i Randers Kommune i årtier, siger han.