I dag klokken 12.00 er der frist for at søge at ind på de videregående uddannelser.
Og ligesom tidligere år går de unge målrettet efter universitetsuddannelser og professionsbachelorer.
Men det er ikke nødvendigvis de mest populære uddannelser, der giver den bedste sikkerhed for et job i fremtiden.
Prognoser fra Danske Regioner viser nemlig, at vi er på vej mod et overskud af akademikere, mens vi får en stor mangel på faglærte og unge med korte, videregående uddannelser.
- Hvis vi ikke lykkes med at få vendt den trend, der har været siden 2000 i forhold til, hvordan de unge vælger uddannelse, så får vi et meget stort problem i fremtiden, siger Stephanie Lose, der er næstformand hos Danske Regioner.
Mere præcis viser prognoserne, at vi i 2025 vil have tæt på 31.000 akademikere og 15.000 professionsbachelorer for meget, mens vi kommer til at mangle mere end 10.000 med korte, videregående uddannelser og flere end 70.000 med erhvervsfaglige uddannelse.
Men trods den forestående mangel på faglærte, står erhvervsuddannelserne ikke i høj kurs hos nutidens unge.
For mens både universiteterne og professionshøjskolerne modtager flere og flere ansøgninger år for år, så kæmper erhvervsskolerne og de kortere uddannelser med elevtilslutningen.
Eksempelvis valgte hver tredje ung i starten af 00'erne en erhvervsuddannelse. Det tal er faldet, så det nu kun er mindre end hver femte, der søger ind på en erhvervsuddannelse.
Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
- Analysen viser, at vi fortsat har et stort arbejde foran os i forhold til at gøre de unge opmærksomme på, hvad det er for nogle kompetencer, som vi forventer, at virksomhederne får brug for i fremtiden, siger Stephanie Lose.
'Uddannelseshierakiet' gør det svært for erhvervsskolerne
Den faldende tilslutning til erhvervsuddannelser er dog slet ikke så underlig, hvis man spørger antropologen Anne Mia Steno, der i sit ph.d.-projekt har kigget nærmere på unge drenges uddannelsesvalg.
For erhvervskoler bliver ofte beskrevet som et alternativ, hvis man ikke er dygtig nok til at komme ind på de gymnasiale eller videregående uddannelserne, og de taler også sig selv 'ned' ved selv at lægge fokus på, at de kan være en adgangsbillet til en videregående uddannelser.
Endelig forklarer antropolog Anne Mia Steno, at erhvervsuddannelser oftest bliver valgt meget tidligt hos de unge. Det betyder, at de oplever en forventning om hurtigt at træde ind i et voksent arbejdsmiljø, lyder forklaringen fra antropologen.
Så hvis tendensen i unges valg af uddannelse for alvor skal ændres, kræver det en ny måde at tale om erhvervsskolerne og en diskussion af 'uddannelseshierarkiet', vurderer Anne Mia Steno.
Den vurdering bliver bakket op af Lars Kunov, der er direktør hos Danske Erhvervsskoler:
- Erhvervsuddannelserne har været betragtet som noget, man valgte, hvis man ikke kunne komme ind på de gymnasiale uddannelser. Og alle de politiske målsætninger gennem 00’erne gik jo på, at få flere til at tage videregående, lange uddannelser, siger han.
Samtidig har der, ifølge Lars Kunov, gennem 00'erne været en tendens til at tale om det danske produktionssamfund som døende, mens fokus var på, at vi levede i et videnssamfund:
- Men virkeligheden har jo vist sig, at produktion og viden hænger nøje sammen, og at vi nu står og mangler særligt 'den producerende arbejdskraft', påpeger Lars Kunov.
Tager tid at vende skuden
Selvom erhvervskolerne i længere tid har været bekendt med den faldende tilslutning og den kommende mangel på faglærte, så tager det tid at få flere unge til at søge erhvervsuddannelserne, forklarer Lars Kunov:
- Vi har kæmpet med en myte om, at erhvervsuddannelserne betyder en livslang dom til kun at være indenfor et fag, mens sandheden er, at erhvervsuddannelserne giver masser af muligheder for videreuddannelse, siger han.
Derudover er det også en udfordring for erhvervsskolerne, at de unge skal træffe deres uddannelsesvalg så tidligt sammenlignet med de gymnasiale og videregående uddannelser:
- Som det er i dag, kan vi ikke både tilbyde de unge en uddannelse, hvor der er plads til at være ung, og samtidig gøre dem fagligt dygtige og klar til arbejdsmarkedet. Tempoet på erhvervsskolerne er meget intensivt og rationelt, og så kan jeg godt forstå, at de unge i stedet vælger de gymnasiale uddannelser, hvor der er plads og tid til at modnes lidt, siger Lars Kunov.
Derfor er nøgleordet tid og samarbejde, hvis man skal få flere til at vælge de erhvervsfaglige uddannelser, mener erhvervsskoledirektøren:
- Det en ret stor beslutning, man skal træffe i ung alder. De unge vil gerne have mere tid til at træffe beslutningen, og virksomhederne vil gerne have, at de bliver lidt ældre. Så begge parter ser gerne, at uddannelsesforløbet eksempelvis tager et år længere. Men sådan har vi endnu ikke kunnet få lov til at tilrettelægge uddannelserne, siger Lars Kunov og fortsætter:
- Derudover har vi behov for et større samarbejde med folkeskolerne, der rækker ud over brobygning og introduktionskurser. Det vil flytte elevernes holdninger til erhvervsskolerne, så vi får lettere ved at rekruttere dem. Men det koster penge, og det kræver politisk prioritering og handling fra Christiansborg.
En kæp i hjulet på dansk økonomi
Får vi ikke lukket de uddannelsesmæssige huller på arbejdsmarkedet, så vanker der en kæmperegning til det danske samfund på op imod 100 milliarder kroner i tabt fortjeneste og vækst, viser flere analyser.
Uddannelsestendensen risikerer nemlig at skabe såkaldte flaskehalse, hvor produktionsvirksomheder, der i dag beskæftiger tusindvis af danskere, bliver efterladt med en skrigende mangel på uddannet arbejdskraft – og det sætter en prop i produktionen og gør Danmark mindre konkurrencedygtig.
Samtidig kan overuddannelsen betyde højere ledighed og lavere løn for de grupper, der er i overskud.
Flere arbejdsmarkedfremskrivninger viser dog, at én hvilken som helst uddannelse er bedre end ingen uddannelse. For en ting er, at der vil være overskud af akademikere og underskud af erhvervsuddannede.
Men det absolut største overskud – på mere end 100.000 – det er de ufaglærte og dem, der kun har en gymnasial uddannelse.