I 2014 blev 8.846 straffesager henlagt, omkring fem procent af det samlede antal sager. I år er det 12 procent af sagerne, der bliver henlagt, eller hvad der svarer til 21.249 sager.
Det skriver Berlingske.
Mens antallet af henlagte sager er steget markant, er antallet af indkomne sager imidlertid også steget fra 172.000 til 202.000 i samme periode.
Martin Dahl Fuglsang, der er anklagerfuldmægtig og tillidsrepræsentant for anklagerne hos Københavns Politi, fortæller til DR Nyheder, at de mange sager har spændt Anklagemyndigheden til bristepunktet.
- Vi anklagere er meget retskafne. Vi henlægger ikke noget, uden at vi mener, at det skal henlægges. Hvis vi gør det, så gør vi vold på os selv, siger han og fortsætter:
- Jo mere pressede, vi bliver, jo mere får vi en kultur af, at folk tager tingene med hjem. Der er en konsekvent afregning, hvis man ikke er forberedt ordentligt, når man står i retten. Dommeren og forsvareren er utilfredse, det kan vi måske leve med, men vi kan ikke leve med, at folk bliver frifundet på grund af vores manglende tid til at kigge på en sag.
'Det giver en ophobning'
Det fremgår af et svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets Retsudvalg, at beholdningen af sager, hvor en eller flere er sigtet, men hvor der endnu ikke er rejst tiltale, er tredoblet i perioden 2016-2019 - fra 28.828 til 82.761.
Over en årrække har det været en politisk prioritet at få flere midler tilført politiet. Det er også regeringens ønske at finde 1,2 milliarder kroner ekstra på finansloven til politiet i 2020.
Men anklagerne er blevet forbigået, mener Line Scharf, formand for Foreningen af Offentlige Anklagere:
- Det er jo igennem en del år, at man har opprioriteret politiresursen, men ikke resurserne til Anklagemyndigheden. Det giver en ophobning. Der er kommet flere politifolk, der giver flere sager, og hver enkelt anklager behandler flere sager- og er mere effektive. Men det er jo umuligt at følge med, siger hun til DR Nyheder og fortsætter:
- Vi har brug for flere penge, flere hænder. Og mere fleksibilitet i de frister, som der er for sagsbehandlingen. Sager bliver hastet igennem, og der bliver sjusket på grund af de tidsfrister. Hvorfor ikke bare gøre det ordentligt første gang?
'Personfarlig kriminalitet er vigtigst'
Anklagerne har også svært at ved at forstå, hvilke sager det er, at man fra politisk hånd ønsker, at der bliver prioriteret.
Personfarlig kriminalitet dækker blandt andet over drabssager og voldssager, mens andre sager om tyveri og svindel nedprioriteres, fortæller Martin Dahl Fulgsang:
- Vi vil gerne prioritere personfarlige sager, men det presser os, at det er en hovedløs prioritering lige nu, der udelukkende går på gerningskoder, straffelovsbestemmelser og måltal, siger han.
Er det ikke bare sådan, det er, at der nogle sager, der er vigtigere at kigge på end andre?
- Jeg er sikker på, at alle min kolleger synes, personfarlig kriminalitet er sindssygt vigtigt, svarer han og fortsætter:
- Knive i nattelivet er helt klart noget, vi skal prioritere, men det gælder jo også sager, hvor der er en person, der har haft en kniv i sit bagagerum, som vedkommende har glemt. Er det mere alvorligt end et tricktyveri, hvor folk bliver franarret deres dankort?