Det er med henvisning til den hårdeste del af straffelovens paragraf om brud på sanktioner, at Bagmandspolitiet (SØIK) har rejst tiltale mod Bunker Holding, datterselskabet Dan-Bunkering og Bunker Holdings direktør, Keld R. Demant, for at have solgt jetbrændstof, der endte i Syrien.
Det viser anklageskriftet, som DR i dag har fået aktindsigt i.
Det fremgår, at anklageren kræver fængselsstraf til direktøren og bødestraf til virksomhederne.
De to selskaber og Bunker Holdings direktør, Keld R. Demant, blev for en uge siden tiltalt for ulovligt at have solgt jetbrændstof til russiske virksomheder, der sendte brændstoffet videre til Syrien. Det skete ifølge tiltalen i perioden mellem 2015 og 2017, hvor der var indført EU-sanktioner, der forbød salg af jetbrændstof til Syrien eller til brug i Syrien.
Sagen kom offentligt frem i april 2019, da DR afslørede, at Dan-Bunkering ifølge amerikanske retsdokumenter og fortrolige kilder var involveret i seks leverancer af jetbrændstof til Syrien i samme periode. Omfanget var dengang mindst 30.000 ton jetbrændstof, som militæranalytiker Mikkel Storm Jensen fra Forsvarsakademiet vurderede gav russerne mulighed for at flyve 6.000 bombetogter i Syrien.
Ifølge anklageskriftet, som nu er offentliggjort, har Dan-Bunkering solgt og leveret jetbrændstof i langt større omfang, nemlig i 33 tilfælde "under særligt skærpende omstændigheder" til en samlet værdi af 648 millioner kroner. I alt er der ifølge anklagemyndigheden solgt 172.000 ton jetbrændstof, som har givet en fortjeneste på mindst 18 millioner kroner.
De seks konkrete leverancer, DR tidligere har beskrevet, indgår i anklageskriftet fra SØIK.
Moderselskabet medvirkede
Anklageren mener, at moderselskabet Bunker Holding medvirkede i otte af handlerne, selvom selskabet ifølge tiltalen vidste eller havde en "bestemt formodning" om, at jetbrændstoffet skulle til Syrien. Bunker Holdings rolle var ifølge anklageskriftet blandt andet at vejlede Dan-Bunkering og yde kredit og administrativ støtte til handlerne.
Også den tiltalte direktør, Keld R. Demant, er anklaget for at have medvirket til de otte handler og have gjort det "under særligt skærpende omstændigheder". Også han vidste ifølge anklageskriftet, at jetbrændstoffet skulle til Syrien eller havde "bestemt formodning" om det. Det fremgår også, at anklagemyndigheden mener, Keld R. Demant "undlod at stoppe" leverancerne.
Anklagemyndighedens påstand er fængsel og bøde. Det er ikke nærmere angivet, hvor lang en fængselsstraf, anklagemyndigheden vil kræve. Anklagen er rejst med henvisning til straffelovens § 110c, stk. 2, der under særligt skærpende omstændigheder kan give op til fire års fængsel.
Russiske skibe i Middelhavet
Anklagemyndighedens liste over de 33 handler viser, at to russiske tankskibe, Yaz og Mukhalatka, spiller en nøglerolle i sagen.
Af anklageskriftet fremgår det, at de to russiske tankskibe har fået leveret jetbrændstof både i europæiske havne og via overførsler fra andre skibe i Middelhavet, hvorefter de russiske tankskibe sejlede brændstoffet til Syrien.
DR har tidligere beskrevet, at skibene siden 2016 offentligt er sat i forbindelse med leverancer af jetbrændstof til Syrien i strid med EU's sanktioner.
Bunker Holding afviser
I et svar, som Bunker Holding har sendt til DR, skriver selskabet, at direktøren Keld R. Demant efter deres vurdering er tiltalt alene "som en konsekvens af hans funktion som den øverste ansvarlige i Bunker Holding og bestyrelsesformand i Dan-Bunkering".
- Keld R. Demant har ikke været involveret i de omtalte handler, og han kan derfor heller ikke gøres ansvarlig herfor. Vi mener desuden ikke, at virksomheden har overtrådt EU-sanktionerne, skriver Bunker Holding.
Bunker Holding understreger, at man har fuld tillid til Keld Demant i rollen som direktør for Bunker Holding og bestyrelsesformand i Dan-Bunkering.
- Vi har været igennem alt materiale i sagen og er fortsat overrasket over, at man har valgt at rejse tiltaler i sagen, især personligt mod Keld R. Demant, skriver Bunker Holding.
EU: sagen skal følges til dørs
Det var EU’s udenrigsministre, der i 2014 vedtog forbuddet mod at levere jetbrændstof til Syrien eller til brug i Syrien. Det skete for at beskytte civilbefolkningen og stoppe præsident Bashar al-Assads fremfærd.
EU-Kommissionen har tidligere anmodet Danmark om oplysninger i sagen og ser nu frem til, at den snart bliver afgjort.
- Vi byder det velkomment, at de danske myndigheder følger fuldt og helt op på mistanken om sanktionsbrud. Kommissionen kan dog ikke kommentere på de konkrete fakta i sagen. Det primære ansvar for at håndhæve sanktionerne ligger hos medlemsstaterne. Sagen skal nu have lov at gå sin gang ved de nationale domstole i Danmark, skriver en talsmand for Kommissionen i en kommentar til DR.
Artiklen er opdateret med flere oplysninger i sagen