Den 28. juni er vi meget klogere.
Der er blevet sagt, spekuleret og skrevet meget om drabet på 17-årige Emilie Meng i 2016. Også om politiets efterforskning af sagen.
Men nu kommer der fakta på bordet, når sagen mod en 33-årig mand, der er tiltalt for drabet, begynder ved Retten i Næstved i morgen.
Da manden blev sigtet for drabet, skete det halvanden uge efter, politiet smadrede døren ind til hans hus og befriede en 13-årig pige fra Kirkerup, der havde været holdt som fange i 27 timer. Samtidig blev manden sigtet for at forsøge at bortføre og voldtage en 15-årig efterskoleelev i Sorø bare fem måneder tidligere.
Og 28. juni ved vi, om retten dømmer eller frifinder den 33-årige mand.
Men retssagen kan måske også give danskerne svar på dét spørgsmål, der har hængt som en mørk sky over hele politiets efterforskning af drabet på Emilie Meng:
Hvis den 33-årige er skyldig, hvorfor fangede politiet ham så ikke noget før? For manden blev afhørt og afgav DNA i forbindelse med Emilie Meng-sagen for flere år siden. Så hvorfor fattede politiet ikke mistanke til ham dengang, så de to andre sager kunne være undgået?
Men inden vi når dertil, skal vi igennem en stribe retsmøder.
Forbrydelserne er så voldsomme, at der vil blive blotlagt ubærlige detaljer i retten. En stor del af dem vil forblive inde i retssalen. DR kommer for eksempel ikke til at beskrive, hvordan voldtægterne af den 13-årige pige er foregået.
Men der vil være oplysninger, som er nødvendige at tage med for at beskrive sagen. Både for at give et retvisende billede af sagens alvor, og fordi de kan afgøre, om den tiltalte bliver dømt eller frifundet.
Selv om danskerne nok for længst har dømt den nu 33-årige mand, er det ene og alene retten i Næstved, der i slutningen af juni afgør, om den tiltalte kan kaldes for drabsmand, voldtægtsforbryder og endda serieforbryder.
Vi ved, at den tiltalte nægter sig skyldig i størstedelen af anklagerne, men vi ved ikke, hvad han har at sige til sit forsvar.
Særligt fem spørgsmål har offentlighedens interesse under straffesagen.
Hvordan fandt politiet frem til den 13-årige pige hjemme hos den tiltalte?
Vi ved, at videoovervågning spillede en afgørende rolle, da politiet fandt den 13-årige pige fra Kirkerup i april sidste år.
Det har imidlertid ikke været fremme, hvad der præcist førte betjentene frem til adressen tæt på Korsør.
Men Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi har tidligere oplyst, at de klokken 03.00 om natten var ude og hente overvågningsbilleder, som viste sig at være afgørende.
Hvad er det præcist, at anklagemyndigheden skal bevise under straffesagen?
Den tiltalte har erkendt nogle af de faktiske forhold vedrørende bortførelsen, voldtægterne og drabsforsøget på den 13-årige pige fra Kirkerup i april sidste år. Lidt firkantet kan man sige, at nogle af anklagerne også er lidt svære at komme udenom, fordi pigen var i hans hus, da han blev anholdt.
Men hvad han præcist har tilstået, ved vi først, når retssagen går i gang. Den del af sagen bygger i høj grad på en videoafhøring af den 13-årige og retsgenetiske undersøgelser.
Til gengæld nægter han sig skyldig i de to andre sager, som udgør resten af det seks sider detaljerede anklageskrift.
Fem måneder før han blev anholdt, blev den 15-årige efterskoleelev slået, truet med kniv og bundet med strips af en gerningsmand, inden det lykkes hende at slippe væk.
Vi ved, at den tiltaltes DNA med højeste grad af sikkerhed er fundet på den 15-årige piges jakke, og at tiltaltes telefon gik på master i området. Alligevel skal anklagemyndigheden bevise, at han var på gerningsstedet den novemberaften i 2022. Og derudover skal anklagemyndigheden også bevise, at han havde til hensigt at kidnappe og voldtage hende.
Og så er der naturligvis drabet på 17-årige Emilie Meng i 2016. Befrielsen af den 13-årige pige fra Kirkerup førte til gennembruddet i den ellers uopklarede sag. Da politiet ransagede mandens hus ved Korsør, fandt de nemlig ting, som anklagemyndigheden mener, kan koble tiltalte til drabet på Emilie Meng.
Anklagemyndigheden skal under straffesagen forsøge at placere ham i nærheden af Korsør Station den sommernat i juli 2016, da Emilie Meng blev frihedsberøvet. Her vil blandt andet Dankort-transaktioner, og den bil han kørte i på det tidspunkt, blive inddraget.
For at få ham dømt for voldtægt af Emilie Meng, skal anklagemyndigheden også bevise, at han mishandlede hende, inden han slog hende ihjel. Det bliver formentlig en makaber proces, men den er nødvendig. For kan anklager ikke bevise voldtægt, er der tale om usømmelig omgang med lig, der har en markant lavere strafferamme.
Hvor meget af sagen vil handle om modus?
Modus - altså hvordan forbrydelserne er blevet begået - vil ligge som en grundlæggende præmis under hele straffesagen.
Vi ved fra anklageskriftet, at der blev brugt strips på begge de overlevende piger. Og sådan et mønster kan anklagemyndigheden bruge til at beskrive det, man kalder for modus – altså en gerningsmands metode.
På samme måde vil anklagemyndigheden vil bruge afhøringerne af den 15-årige efterskoleelev fra Sorø og den 13-årige pige fra Kirkerup til at sandsynliggøre, hvilke forbrydelser Emilie Meng var udsat for.
Hvor stor en rolle vil DNA spille i sagen?
DNA er nøglen til gennembruddet i sagerne om efterskoleeleven fra Sorø og drabet på Emilie Meng. Derfor er den anerkendte DNA-forsker Eske Willerslev indkaldt til at vidne i sagen. Det forventes, at han især skal forklare retten om brug af DNA-materiale i Emilie Meng-sagen.
Det eneste, offentligheden ved, er, at politiets DNA-spor fra Emilie Meng-sagen var nedbrudt. Det har endnu ikke været fremme, hvilke DNA-spor fra ransagningen af huset ved Korsør sidste år, der kan kobles til den gamle sag, udover at det ifølge anklagemyndigheden er spor, der har relation til fund på liget af Emilie Meng.
Til gengæld ved vi, at den tiltalte i forbindelse med efterforskningen af drabet på Emilie Meng frivilligt har afgivet en DNA-prøve, fordi alle ejere af en Hyundai i30 i nærområdet dengang blev bedt om det. Det DNA, politiet dengang havde i Emilie Meng-sagen, kunne ikke umiddelbart ’holdes op mod de traditionelle referencerprøver’ i politiets register. Men hvad håbede politiet så at få ud af de mere end 1.400 frivillige DNA-prøver, der blev indhentet i sagen?
Det mangler vi en forklaring på.
Hvis den tiltalte er skyldig i drabet på Emilie Meng – finder vi så ud af, hvorfor han ikke blev anholdt tidligere?
Det er ikke rettens opgave at evaluere politiets efterforskning af drabet på Emilie Meng. Rettens opgave er alene at vurdere sagens beviser for at afgøre, om den tiltalte er skyldig i de anklager, der er rejst mod ham.
Men mange håber, at straffesagen også vil blotlægge dele af politiets efterforskning. Selv om politiet har erkendt, at der blev begået fejl i den indledende fase - de anså ikke Emilie Mengs forsvinden som en forbrydelse – er sagen blevet efterforsket langt mere intensivt end andre drabssager.
Derfor kan retssagen måske vise, hvorfor politiet ikke fattede en mistanke til den nu tiltalte, da han for flere år siden blev afhørt af politiet og endda afgav en frivillig DNA-prøve.
For selv om der kunne spores en lettelse i hele Korsør-området, da den 33-årige blev tiltalt for drabet på Emilie Meng, er det svært at slippe tanken om at en mulig serieforbryder kunne være stoppet, inden han nåede at slå til igen.
Der forventes at falde dom den 28. juni.