Ville hun gøre det, eller legede hun bare med tanken?
Det spørgsmål er der reelt kun ét menneske, der kender svaret på, og det er hende, vi kalder Kundby-pigen.
Men de tre juridiske dommere og seks nævninge har været nødt til at sætte sig ind i den dengang 15-årige piges hoved, inden de i dag kl 09.30 afgør, om hun er skyldig eller uskyldig i at ville bombe to skoler.
For at blive dømt efter terrorparagraffen er det ikke nok, at man har haft mere eller mindre løse planer om at skade andre mennesker, eller om at slå nogen ihjel.
Ens motiv skal være noget helt bestemt som at skræmme et lands befolkning. Det kan lyde kynisk, men det er rent juridisk det, der adskiller terrorparagrafferne fra straffelovens bestemmelser om for eksempel drab og grov vold.
Flirtede med tanken om angreb
Der er ingen tvivl om, at den nu 17-årige pige flirtede med tanken om at angribe den jødiske Carolineskolen i København og Sydskolen i Fårevejle, hvor hun selv har været elev. Det er både sagens anklager, Kristian Kirk, og pigens forsvarer, advokat Mette Grith Stage, sådan set enige om.
Der, hvor anklager og forsvarer er uenige, er, hvordan vi og dermed også dommere og nævninge skal forstå de mange, ret håndfaste beviser, der er blevet lagt frem i retten i Holbæk de seneste uger.
Anklageren mener, at beviserne skaber et billede af en kalkuleret terrorist, som rummer to identiteter. Forsvareren ser en vred skolepige, der ganske vist er dybt radikaliseret, men som aldrig havde tænkt sig at føre angrebene ud i livet.
Vi har under straffesagen hørt, hvordan hun har købt husholdningskemikalier i to forskellige Matas-butikker i Holbæk for at forhindre, at ekspedienterne blev mistænksomme. Hun har skrevet sedler med datoer for angreb, fundet opskrifter på det farlige sprængstof TATP og forsøgt at fremstille det. Hun har kommunikeret med ekstremister og forsøgt at kommunikere med endnu flere.
Og så har hun skrevet dagbøger og notater, mens hun har siddet varetægtsfængslet på et opholdssted. Tekster som ganske vist springer mellem fakta og fiktion, men som sammen med hendes forklaring ved det allerførste grundlovsforhør i januar sidste år, tegner et billede af en ung kvinde, der på den ene eller anden måde vil kæmpe med vold for sin tro.
Nye beviser kom på banen i sidste øjeblik
Den unge piges sag blev ikke bedre, da anklageren i allersidste øjeblik fik nye beviser lagt foran dommere og nævninge, tekster pigen havde skrevet så sent som den 30. april i år - altså for blot 16 dage siden. Her stod der blandt andet, at hun havde stukket en pædagog ned, fordi han havde været soldat i Afghanistan.
Brevene og de sidste beviser blev fremlagt i sidste uge, i dag er det så dommere og nævninge, som skal meddele, om de finder hende skyldig eller uskyldig.
De ved, at den unge skoleelev blev radikaliseret på få måneder og lagde vilde planer, der gjorde hende til Kundby-pigen og midtpunktet i en stor retssag. Men hvor ville den unge kvindes rejse være endt, hvis ikke hendes mor og en ven havde fundet ingredienserne til en bombe i sin kælder og ringet til politiet?
Det skal dommere og nævninge give deres bud på i dag. Var det en syg fantasi, som aldrig skulle blive til virkelighed, ja så frikendes hun. Ville hun rent faktisk gøre det, så er hun skyldig og Danmarkshistoriens yngste og første kvindelige terrorist.