Det var kulminationen på tre års arbejde, der i dag så dagens lys i Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).
Her præsenterede Danmark sammen med Tyskland, Holland, Norge og Sverige nemlig et vidtrækkende forslag til et forbud mod PFAS. Et forbud, der vil omfatte både produktion, brug af og import af PFAS-stofferne.
- Det er det største forslag i EU-kemikaliereguleringens historie, både med hensyn til antallet af stoffer og med hensyn til antallet af anvendelser, forklarer Toke Winther fra Miljøstyrelsen, der deltog i præsentationen fra dansk side.
Hvis alt kører efter planen, skal EU-Kommissionen tage stilling til forslaget i 2025.
Forslaget lægger op til at forbyde omkring 10.000 PFAS-stoffer i EU, og Xenia Trier, der er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet og er blandt den gruppe af forskere, der åbent har talt for et forbud mod PFAS, er også begejstret.
- Jeg er meget positivt overrasket. Der var rygter om, at man ville undtage rigtig store grupper af PFAS – blandt andet flourplast og f-gasser, som er sådan nogle kølemiddelgasser – men de er altså også omfattet. Så det er virkelig et omfattende forslag, forklarer hun.
Går efter PFAS som gruppe
Xenia Trier peger blandt andet på, at forbuddet er omfangsrigt, fordi det går efter PFAS-stofferne som én stor gruppe fremfor de enkelte typer af PFAS.
Den vurdering deler Rikke Markfoged, der er projektleder ved Teknologisk Institut.
- Det vigtige her er jo, at vi begrænser hele gruppen af PFAS og ikke bare på enkeltstofniveau, så det er meget ambitiøst og meget vigtigt, siger hun.
Tidligere har det nemlig været enkelte typer af PFAS, som fx PFOS og PFOA, der er blevet forbudte, men det har betydet, at producenter kunne skifte til en anden type af stoffet og dermed har kunnet fortsætte brugen.
Det har de fem landes myndigheder helt bevidst søgt at undgå med dette lovforslag, forklarer Toke Winther.
- Ellers ville vi som regulatorer og samfund løbe efter det næste stof, der blev indført og regulere, og regulere og regulere, og det kunne vi jo blive ved med i utroligt mange år.
Overgangsperioder på op til 12 år
Hvis forslaget ender med at træde i kraft i sin nuværende form, vil virksomheder og producenter som udgangspunkt have halvandet år til at omstille deres produktion til ikke længere at bruge PFAS.
Det betyder blandt andet, at produkter som regntøj, kosmetik og køkkenudstyr med PFAS vil være forbudt at producere og sælge i EU.
Men for nogle produkter er overgangsperioderne fem år og for nogle helt op til 12 år.
Toke Winther nævner blandt andet brandfolks beskyttende tøj som eksempel. Ifølge forslaget skal PFAS først være udfaset fem år efter, forbuddet træder i kraft.
- Det er en kategori, hvor der er et alternativ på vej, som måske ikke er helt markedsmodnet, eller endnu ikke kan produceres i høj nok skala til, at vi bare lige kan forbyde den lige her og nu, forklarer han.
De produkter, som vil få en overgangsperiode på 12 år, er eksempelvis medicinsk udstyr som en pacemaker, hvor der endnu ikke findes et reelt alternativ til PFAS.
Den opdeling anerkender Rikke Markfoged, at der kan være behov for.
- I medicinalbranchen kan det være livstruende vigtigt, at vi bruger PFAS, og derfor er det måske ikke der, vi skal udfase det i første omgang, forklarer hun.
Xenia Trier peger på, at det naturligvis være bedst at få PFAS udfaset hurtigst muligt i alle brancher, men hun deler vurderingen af, at det ikke nødvendigvis er så ligetil for alle produkter som medicinsk udstyr for eksempel.
- Det er så kritiske anvendelser, at der er der god grund til at blive ved med at bruge det, indtil man har fundet noget, der er sikkert, vurderer Xenia Trier.
Nogle sektorer er undtaget
I forslaget er en række produktkategorier dog helt fritaget fra et måske kommende forbud.
Det drejer sig blandt andet om lægemidler til både dyr og mennesker samt pesticider og såkaldt biocidholdige produkter, som bruges til at beskytte mennesker, dyr, overflader og produkter mod eksempelvis skadedyr råd, bakterier, svampe eller andre uønskede organismer.
Ifølge Toke Winther er de ikke omfattet af forbuddet, fordi de er omfattet af særskilt produktlovgivning, der skal tage højde for deres indhold af kemikalier.
Det undrer dog Xenia Trier, at eksempelvis pesticider ikke er omfattet af forbuddet.
- Det er i hvert fald noget, der bør blive undersøgt, for det er ret store mængder, man smider ud på markerne, og det ryger direkte ud i miljøet. Og der er der jo en risiko for, at det ryger ned i vores grundvand og ophober sig, siger hun.
Der har også været stor debat om behovet for et nationalt forbud mod PFAS. Bliv klogere på argumenterne i P1 Debat fra 25. januar.