Lige nu har mange af os travlt med at købe de sidste julegaver.
Men hos De Danske Børnehuse har de haft ualmindeligt travlt hele året. De skal hjælpe kommunerne med at behandle sager om børn, hvor der er mistanke om vold eller overgreb.
Og i år er der kommet langt flere henvisninger fra kommunerne til børnehusene, end der plejer. Faktisk er antallet af sager steget så kraftigt, at De Danske Børnehuse ikke kan leve op kravet om at færdiggøre en sag inden for fire måneder.
Det viser en rundspørge, som DR har lavet hos de fem afdelinger i hele landet.
Og det er alvorligt, hvis ikke børnehusene kan overholde den grænse, siger Caroline Adolphsen, som er juraprofessor ved Aarhus Universitet med speciale i udsatte børn.
- Det er et stort problem, hvis børnehusene har for lang sagsbehandlingstid. Det er alvorligt. Både af hensyn til de børn, som har behov for støtte, og som ikke får det, og i forhold til de familier, hvor der ikke er et støttebehov.
Ifølge Barnets Lov skal en børnefaglig undersøgelse i kommunen som udgangspunkt være afsluttet senest fire måneder efter, kommunen bliver opmærksom på, at barnet kan have behov for støtte. Og udredninger hos De Danske Børnehuse indgår som en del af den børnefaglige undersøgelse.
Red Barnet mener, at det er ærgerligt for de mange børn, som lige nu venter længere tid, end de bør.
- Det er selvfølgelig problematisk, at der er ventetid. Når børn har fortalt om vold eller overgreb, så har de brug for udredning og støtte så hurtigt som muligt, så det er ikke omkostningsfrit for børnene, at der er lang ventetid, siger Pernille Spitz, psykolog og chef for beskyttelse mod overgreb i Red Barnet.
Børnehus: Det er ikke godt nok
Kim Risom Rasmussen, leder af Børnehus Sjælland, kalder situationen for uheldig.
- Det er utilfredsstillende på mange måder. Det skaber et arbejdspres at håndtere et stort antal sager, men vi tænker også på de børn, som må vente i længere tid, end de bør.
DR har talt med lederne af alle de fem børnehuse, og det er deres opfattelse, at stigningen i antallet af sager skyldes Barnets Lov, som trådte i kraft i januar i år. Der er nemlig lavet en præcisering, som handler om, hvornår en kommune er forpligtet til at bruge et børnehus. Og det har fået antallet af sager til at stige voldsomt.
Lige nu er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Børnehus Sjælland på 138 dage. Og det er ikke godt nok, mener Kim Risom Rasmussen.
- Vi gør alt, hvad vi kan, for at få det løst. Jeg synes, at vi skal arbejde benhårdt og bestræbe os på at komme under de 120 dage.
Men det er især udfordringer med rekruttering af nye medarbejdere og især psykologer, som har presset Børnehus Sjælland. Der har ikke været hænder nok til at følge med udviklingen, men Kim Risom Rasmussen ser dog positivt på 2025.
- Det er lykkedes os at få fjernet ventelisten, så det går den rigtige vej. Jeg kan ikke love, hvornår vi er under 120 dage, men jeg kan love, at vi gør alt, hvad vi kan.
Positivt med flere henvisninger
Selv om der lige nu er en systemprop hos De Danske Børnehuse i hele landet, så mener både Red Barnet og børnehusene, at det er på baggrund af en positiv udvikling.
- Det er godt, at mange flere børn nu bliver henvist til børnehusene, som vi længe har tænkt, at de skulle, siger Pernille Spitz, psykolog og chef for beskyttelse mod overgreb i Red Barnet.
Både Red Barnet og Børnehus Sjælland understreger, at kommunerne jo godt kan sætte ind med indsatser over for barnet, mens en udredning står på. Kommunerne behøver altså ikke at vente på udredningen hos børnehusene.
Men ifølge Caroline Adolphsen, som er juraprofessor ved Aarhus Universitet med speciale i udsatte børn, er det svært for kommunerne at iværksætte de rigtige tiltag i 'blinde', før en udredning af barnet ligger klar.
- Kommunerne kan ikke lave nogle tiltag på et uoplyst grundlag. Og afdækningen hos børnehusene har en stor betydning for, hvad det er for en hjælp, barnet skal have. Det er jo meningen, at den hjælp, vi giver, er målrettet, siger hun.