Alma Andersson undrer sig.
Ikke over de instrukser hun og de andre værnepligtige fra militærregion Syd får på skydebanen i den sydøst svenske by Kosta.
Men over hvorfor man i Danmark ikke har gjort, som man har gjort i Sverige og Norge og indført værnepligt for begge køn.
Derfor har hun også en klar opfordring til den danske regering, som i løbet af de kommende uger vil præsentere et udspil til en bedre værnepligt.
- Jeg vil spørge, hvorfor det ikke allerede er sådan. Der er vel ingen forskel på mænd og kvinder, og der er jo fysiske og psykiske kriterier. Hvis man opfylder dem, forstår jeg ikke, hvorfor kvinder ikke skulle kunne aftjene værnepligt, siger 19-årige Alma Andersson, der er værnepligtig og gruppefører.
I 2010 suspenderede Sverige værnepligten og gjorde den frivilligbaseret. Syv år senere genindførte landet værnepligten og besluttede, at den også skulle gælde for kvinder. Det gjorde man på grund af en forværret sikkerhedssituation og problemer med at rekruttere nok frivillige. Sverige gik dermed i fodsporet på Norge, som indførte værnepligt for kvinder i 2015.
For Alma Anderssons vedkommende blev hun udtaget til at aftjene værnepligt i september.
- I Forsvaret er vi ikke mænd og kvinder men soldater, så der er ingen forskel på kønnene, siger hun.
Hugo Runström, der er værnepligtig i militærregion Syd stemmer i:
- Så længe man klarer opgaverne, så ser jeg ikke den store forskel, og jeg kan godt sige, at der er mange piger her, der er stærkere end mig, siger han.
Der er fordele for Danmark ved at gå samme vej som svenskerne. Det har også kompagnichef i det svenske forsvar, Hans Gustavsson, været ude og sige:
De bedst egnede
I Danmark udgør kvinder 25 procent af de værnepligtige i 2023, fordi de melder sig frivilligt via værneretten.
I den deling, som Alma Andersson og Hugo Runström er en del af, er cirka 30 procent kvinder. På landsplan udgør kvinder knap 20 procent af de cirka 7500, der aftjener værnepligt i landet.
Det tal har den svenske regering en ambition om at hæve til 30 procent i 2030. Regeringen vil nemlig gerne øge det totale antal værnepligtige til 10.000.
Men selv om det svenske forsvar kan vælge de mest motiverede og bedst egnede værnepligtige fra begge køn, er man ikke i mål. Der er behov for, at det svenske forsvar gør mere for, at kvinder får udstyr og og tøj, der er tilpasset kvinder, så de får samme vilkår som deres mandlige kollegaer.
Sådan lyder vurderingen hos Pliktrådet, der er det svenske svar på Værnepligtsrådet herhjemme.
- Kvinder i dag i det svenske forsvar har ikke de samme materielle vilkår som mænd, og det drejer sig blandt andet om kropsbeskyttelse, undertøj og hjelme siger, Alice Nilsson, der er tillidsperson for de svenske værnepligtige.
Er kvindelig værnepligt nødvendig for, at man kan få den nødvendige volumen af soldater?
- Ja, hvis kvinder udgør 20 procent i dag, så er der brug for dem. Det er simpelthen dem, der er bedst egnede. Så skal vi sørge for, at forholdene er ens. Jeg har nævnt de materielle forhold. Hvis vi får det i gang, så vil det have en endnu bedre effekt på uddannelsen selv for de kvindelige værnepligtige, siger Alice Nilsson.
Hun mener også, at der er argumenter nok at vælge imellem for de danske politikere i forhold til at forstå, hvorfor værnepligt for begge køn er en god ide:
- Vores forsvar skal repræsentere vores folk, og i vores folk er der forskellige grupper, og vi mener, at alle skal kunne være med. Hvis de opfylder kravene til uddannelsen, skal de have de samme vilkår, siger hun.