Skuddrab på Christiania og en eksplosion i et beboelseskvarter i København har trukket overskrifter den seneste måned - og trækker spor til konflikter i bandemiljøet.
Tirsdag har regeringen så præsenteret 39 nye tiltag for at bekæmpe bandekriminalitet, mens konflikten mellem rockerklubben Hells Angels og den forbudte bande Loyal to Familia pågår.
Skiftende regeringer har gennem årene præsenteret forskellige bandepakker, men ifølge justitsminister Peter Hummelgaard (S), så byder denne pakke på nye initiativer, der skal kunne bekæmpe de nye måder, som bander arbejder på.
Tiltagene omfatter alt fra civile agenter til et særligt fokus på kryptovalutaspor.
Her kan I læse om nogle af de centrale nedslagspunkter, som Folketingets partier er inviteret til forhandlinger om.
Fokus på unge i bandekriminalitet
Næsten halvdelen - 46 procent - af registrerede bandemedlemmer er ifølge Justitsministeriets beregninger under 25 år gamle.
Derfor handler en del af bandepakken om at tage sig bedre af unge på kanten af det kriminelle miljø, så myndighederne kan gribe dem, før banderne gør det.
Det skal blandt andet ske ved at udvide det såkaldte SSP-samarbejde, der skal hjælpe børn og unge, der har familiemedlemmer i bandemiljøet, med ikke selv at blive en del af det.
Det skal blandt andet ske ved en øget informationsdeling, så politiet for eksempel kan dele oplysninger om, at et barns nære familiemedlem er dømt for bandekriminalitet.
Håbet er, at det kan føre til, at kommunerne kan reagere hurtigere - i yderste konsekvens med anbringelse af barnet udenfor hjemmet.
Regeringen vil også have ændret straffeloven, så den indeholder en ny bestemmelse, der gør det ulovligt at bidrage til, at en ung under 18 år involveres i kriminalitet.
Regeringen henviser samtidig til erfaringer, der viser, at unge med fritidsjob efterfølgende klarer sig bedre i uddannelse og i beskæftigelse.
Derfor foreslår de, at kommunerne skal tilbyde et lommepengejob til 13-17-årige, som ifølge regeringen kan være motiverende for den unge til at forlade det kriminelle miljø.
Hårdere straffe til den hårde kerne
Regeringen vil også gerne have 'den hårde kerne' væk fra gaden - og der skal holdes ekstra øje med de prøveløsladte bandemedlemmer.
Det skal blandt andet ske ved hjælp af opholdsforbud. Det betyder, at en dømt person efter løsladelse ikke må opholde sig i et bestemt område.
Hidtil har nogle domstole set på, om personen på domstidspuktet var knyttet til en bande. Det er ifølge regeringen sværere at bevise efter en længere varetægtsfængsling. Derfor ønsker de, at man skal se på, om personen er tilknyttet en bande, allerede når personen udfører kriminaliteten - og altså ikke først, når dommeren slår med hammeren.
Mens opholdsforbud kan holde folk fra bestemte områder, så kan kriminaliteten dog flytte sig geografisk.
Derfor ønsker regeringen også, at der indføres et nyt såkaldt kontaktforbud. Det skal forhindre, at dømte bandemedlemmer overhovedet kontakter personer, som tilhører den samme gruppering som dem selv - ellers ryger de i fængsel.
Samtidig vil de havde skærpet straf for såkaldt ydmygelsesvold.
Justitsministeriet fremhæver selv eksempler, hvor en person er blevet tvunget til at kysse gerningsmandens sko eller er blevet overhældt med urin.
Ofret bliver ydmyget, og det hele filmes, så det kan deles på sociale medier. Det skal ifølge regeringen fremgå i straffeloven, at ydmygelsesvold skal indgå som en skærpende omstændighed og dermed også lede til hårdere straffe.
Våben skal væk fra gaden
Regeringen ønsker også at sætte ind overfor våben i det offentlige rum.
De vil blandt andet stramme lovgivningen om knive ved at udvide straffelovens paragraf 81a til også at omfatte knive. Det er den paragraf, der gør det mulig at hæve straffen for blandt andet vold og trusler til det dobbelte, hvis lovovertrædelsen for eksempel sker i forbindelse med et opgør i bandemiljøet.
De ønsker at hæve straffen for besiddelse af knive i hjemmet og på offentlige steder. Ved skærpede omstændigheder ønsker regeringen, at førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med 14 dages fængsel i stedet for 7 dages fængsel. Ved andengangstilfælde skal det hedde 30 dage i stedet for 14 dage.
"Skærpede omstændigheder" skal i den forbindelse udvides til også at inkludere ulovlig besiddelse af kniv på skoler og i den offentlige transport.
Hvis man har flere våben på samme sted - altså et lager af våben - så er straframmen i dag to til otte års fængsel. Den vil regeringen lave om, så straframmen i fremtiden stiger fra 8 til 16 års fængsel.
I samme ombæring skal der være mere kontrol med skytteforeninger. Politiet mener nemlig, at visse personer relateret til bandemiljøet har udnyttet skytteforeninger til at lære at skyde og håndtere våben.
Regeringen foreslår blandt andet, at der indføres pligt om elektronisk logbog og at nedsætte antallet af prøveskydninger, som en person kan have. Kaliberen ved prøveskydninger skal også sænkes.
De vil også gerne lave en landsdækkende frit lejde-aktion, som de har gjort ved de tidligere bandepakker. Her kan man - uden at skulle frygte straf - aflevere sine ulovlige våben til politiet.
Kryptokrig med den økonomiske kriminalitet
Bandernes økonomiske kriminalitet er i dag anderledes end for bare få år siden.
Den er ifølge Rigspolitiet blevet mere kompleks, og kriminelle udnytter i højere grad den digitaliserede adgang til at oprette bankkonti og virksomheder - og brug af kryptovaluta.
Derfor vil regeringen blandt andet udvide det såkaldte Al Capone-samarbejde. Samarbejdet er opkaldt efter den berygtede amerikansk gangster af samme navn, og her spiller kommuner, politi og skatteforvaltning sammen for at komme økonomisk kriminalitet til livs.
Men det samarbejde skal undersøge banders økonomiske forhold bredere.
Regeringen foreslår, at der oprettes et fast samarbejde under ledelse af NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet), hvor blandt andre bandegrupperinger og enkelte bandemedlemmers økonomiske forhold gennemgås jævnligt.
For at komme problemerne med kryptovaluta til livs vil regeringen styrke politiets efterforskning af kryptovaluta ved at tilføje personale til netop den opgave. Samtidig skal der gives penge til anskaffelse af software, der kan analysere kryptovalutaspor.
De vil også indføre dobbelt straf for banders økonomiske kriminalitet.
I dag er der samtidig en værdigrænse, når politiet vil konfiskere værdifulde ting fra bandemedlemmer. Regeringen ønsker grænsen fjernet og at udvide personkredsen, man kan konfiskere fra, så den også omfatter nærtstående personer. I dag er det kun ægtefæller og samlevere.
Regeringen vil samtidig udvide politiets mulighed for hemmelig ransagning, så det også kan gøres i sager om bedrageri, databedrageri, hæleri og hvidvask.
Flere værktøjer til aflytning og brug af agenter
Politiets værktøjskasse står også til at vokse.
Det er en værktøjskasse, der er blevet større og større ved de tidligere bandepakker, men regeringen mener alligevel, at der skal mere til.
Blandt andet skal agenter bruges mere. Ifølge Justitsministeriet bliver kriminalitet i bandemiljøet nemlig sjældent begået af de toneangivne personer i banderne.
For at få særlig adgang til miljøet kan politiet derfor bruge civile agenter, som i forvejen er kendt i miljøet. Regeringen ønsker at udvide politiets mulighed for at anvende civile personer til agentvirksomhed i banderne.
Muligheden for telefonaflytning skal der også ses på. Regeringen vil gerne udvide lovgivningen, så telefonaflytning kan anvendes i forbindelse med flere kriminalitetsformer, herunder økonomisk kriminalitet.
Aflytningsmulighederne skal også udvides i fængsler og i arrester.
Politiets mulighed for at dekryptere banders kommunikation skal samtidig også styrkes ved blandt andet at etablere en dekrypteringsplatform ved politiet.
Slutteligt vil regeringen styrke muligheden for at vende bandemiljøet ryggen ved at tilbyde, at de nærmeste pårørende kan blive inkluderet i en midlertidig relokalisering.
Grænseoverskridende kriminalitet skal forhindres
Kriminaliteten herhjemme kan også sprede sig over landegrænser.
I denne bandepakke fremgår det, at der ønskes en styrket indsats fra politiets side mod grænseoverskridende kriminalitet.
Det skal ske ved at afsætte "yderligere midler" til at styrke dansk politis samarbejde med de øvrige nordiske landes politi. Styrkelsen skal blandt andet ske ved at placere såkaldte forbindelsesofficerer i udlandet.
Politiet har ifølge Justitsministeriet i flere sager identificeret danske kriminelle netværk og grupper med stærke relationer til udlandet, der for eksempel orkestrerer indsmugling af stoffer. Regeringen vil derfor indføre et rejseforbud for personer, der er dømt for visse typer af grov kriminalitet.
Slutteligt vil regeringen styrke myndighedssamarbejdet, så udvisningsdømte bandemedlemmer ryger hurtigst muligt ud af Danmark.