Tidligere fremgik det af artiklen, at benamputationer foregår på karkirurgiske afdelinger. Det er ikke korrekt, da det retteligt foregår på ortopædkirurgiske afdelinger.
Da Helene Bilsted Probst forlod Sundhedsstyrelsen og begyndte i sit nye job i Region Midtjylland ved årsskiftet, havde støvet, der blev hvirvlet op af skandalen om benamputationer, knap lagt sig.
Som ny lægefaglig direktør tog hun på en 14 dages rundtur i det midtjyske sundhedsvæsen for at tale med læger og sygeplejersker.
- Jeg besøgte også karkirurgiske afdelinger. Her blev det forklaret, hvordan patienter havde mistet tilliden til afdelingen, til hospitalet og til personalet, som efter sagen slet ikke havde motivation længere, fortæller Helene Bilsted Probst.
Kun få måneder efter rundturen begyndte kræftsagen på Aarhus Universitetshospital at rulle. Der var historier om ulovlige overskridelser af maksimale ventetider, overhørte advarsler og manglende information om operationstilbud i udlandet.
Sagen kulminerede i begyndelsen af maj med fyringerne af hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen.
Midt i den tumultariske periode meldte Helene Bilsted Probst sig syg med symptomer på stress, og før sommer sagde hun sit job i Region Midtjylland op efter kun et halvt år på posten som lægefaglig direktør.
Giftigt arbejdsmiljø
Forleden var hun for en kort stund tilbage i regionshuset i Viborg for at fortælle politikerne om de erfaringer, hun har gjort sig i sin korte karriere i regionen.
Der er nemlig noget helt galt, mener hun - og vi bør tage et opgør med det, Helene Bilsted Probst kalder ’møgsagernes dramaturgi’.
- Med det mener jeg, at vi kun får afdækket en flig af problemet. Vi tror, at der skal simple løsninger til. Det gør, at vi slet ikke får løst den virkelige udfordring for dem, det handler om, nemlig patienterne, siger hun i et interview med DR Østjylland.
Et andet stort problem er ifølge Helene Bilsted Probst, at der er en tendens til, at man meget gerne vil finde ud af, hvem der har ”sovet i timen”, når de store sager ruller.
- Men når man har at gøre med komplekse problemer, har én person sjældent skylden. Når man så alligevel sanktionerer hårdt med fyringer, kan det komme til at virke tilfældigt for andre i organisationen. Så spreder der sig en frygt i hele den ramte organisation for at træffe beslutninger og tage ansvar. Det er ret giftigt, siger hun.
Efter DR’s afsløring af kræftskandalen blev der hurtigt rejst krav om undersøgelser, redegørelser og kræftplaner. Men intet i den proces koordineres, og der er slet ikke øje for, at handler om at forbedre systemet til fordel for patienterne, mener Helene Bilsted Probst.
- Der er en enorm handlekraft, men alle igangsætter undersøgelser fra deres egen position. Ingen rækker ud til hinanden og får talt om, hvad der er det rigtige at gøre og får afdækket problemerne ordentligt:
- Man får jo et indtryk af, at der er problemer på én enkelt afdeling på ét enkelt hospital i landet, men sandheden er, at der er problemer med overholdelse af maksimale ventetider på mange afdelinger på mange hospitaler, siger den afgående direktør.
Mod og nytænkning
Men hvordan kommer vi frem til et sted, hvor man åbent kan fortælle om fejl og problemer, uden at det også skal have nogle konsekvenser?
- Det kan ikke ske, når møgsagen kører. Så er det lige som et sæt dominobrikker, der vælter. Alle presses oppefra, nedefra og fra siden til at handle, og alle er bange for at fortælle om, at de også ejer en del af problemet. De vender ryggen til og forsøger at isolere problemet:
- Derfor må vi tage samtalen i fredstid. Mange kan måske tænke, at det hele går over, når sådan en møgsag er håndteret, og så sidder det ikke i organisationen længere, men det gør det i lang tid efter, siger Helene Bilsted Probst.
Da hun i forsommeren meddelte sin opsigelse i Region Midtjylland, skrev hun et meget åbent og ærligt indlæg på LinkedIn og lagde ikke skjul på, at hele håndteringen af kræftsagen havde stor indflydelse på beslutningen.
Hendes budskab i dag kan koges ned til, at der skal være plads til at begå fejl, og at det er særligt vigtigt i en tid, hvor sundhedsvæsenet er presset til det yderste.
- Vi er nødt til at kunne være modige og nytænke. Jeg tror, vi kan få en kultur, hvor der er åbenhed om fejl, men mødes man af skyld, skam og hårde sanktioner, får man en kultur, hvor man ikke siger noget:
- Så skal man bare vide, at dermed får man også en kultur, hvor folk tager mindst muligt ansvar og træffer færrest mulige beslutninger, siger Helene Bilsted Probst.
Hun forestiller sig dog ikke, at ’møgsagernes dramaturgi’ sådan lige ændrer sig med det samme.
- Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, det her kan ændres fra den ene dag til den anden, men jeg tænker, at jeg har en rolle i at pege på det og gør det fra en unik position. Derfor åbner jeg også munden, siger Helene Bilsted Probst.
Hun forlader Region Midtjylland med udgangen af august og har endnu ikke fundet ud af, hvad fremtiden bringer.