Børn og børnebørn trækker, når ældre skal på eksempelvis plejehjem.
Cirka hver 10. dansker, der i 2016 blev godkendt til en plads på plejehjem, i plejebolig og ældrebolig, kom fra en anden kommune.
Det viser en rundspørge, som DR Nyheder har sendt ud til alle landets 98 kommuner, hvor 52 kommuner fordelt ud over hele landet har svaret.
Og det er interessant, lyder det fra Anne Leonora Blaakilde, der i mange år har forsket i ældre og alderdom.
- Det er mere radikalt at flytte længere væk - for eksempel at skifte kommune, når man først er blevet så svækket, at man skal i plejebolig, siger kulturforsker Anne Leonora Blaakilde og fortsætter:
- Så der må være noget der trækker.
Børnene fik Ragnhild til Sjælland
Ifølge langt størstedelen af de kommuner, der har svaret i rundspørgen, er det i høj grad pårørende - for eksempel børn og børnebørn - der trækker de ældre til plejeboliger og ældreboliger i kommunen.
- For de fleste af os betyder familien rigtig meget for vores livskvalitet og for vores trivsel, og det gør det selvfølgelig også for de ældre. Det kan så betyde, at man bliver nødt til at flytte til en anden kommune, fordi ens børn eller børnebørn er flyttet til en større kommune pga. arbejde, siger Anna Wilroth, der er konsulent i Ældresagen.
For 85-årige Ragnhild Blem var det også familien, der trak, da hun for lidt over et halvt år siden flyttede fra Bornholm til Frederiksværk i Nordsjælland for at komme på plejehjem.
- Havde jeg ikke haft dem herovre, så var jeg blevet, siger hun på syngende bornholmsk.
Hendes datter, Marianne Blem, er på besøg i lejligheden på plejecenteret i Frederiksværk.
- Kan de forstå dig herovre, spørger hun sin mor, der sidder i sofaen ved siden af hende.
- Ja, ja, men jeg tænker mig ikke altid om, og så fyrer jeg bare løs, svarer Ragnhild Blem.
Mor og datter griner.
- Jeg ser mor meget meget mere. Jeg ser hende en gang om ugen nu. Da da hun boede på Bornholm var det tre-fire gange om året, fortæller Marianne Blem.
Ældre rejser og flytter som aldrig før
Næsten alle kommunerne svarer, at det for størstedelen af de borgere, der kommer fra andre kommuner, er pårørende, som trækker. Tendensen slår fast, at familie - på trods af, at vi i modsætning til andre lande normalt ikke bor under samme tag i flere generetationer - betyder ret meget, forklarer Anne Leonora Blaakilde.
- Selv om vi har en tendens til at tale om individualisering, og selv om vi bor hver for sig i vores land, så betyder familien alligevel meget. Så det er et positivt tilvalg, at man ønsker at flytte tættere på sin familie, siger hun.
Hun har i en årrække forsket i ældre og alderdom - blandt andet i ældres mobilitet. Hun ser en tendens til, at flere og flere friske ældre flytter - også længere væk, hvilket kan være samme tendens, der tegner sig hos de svækkede ældre, der skal i plejebolig og i ældrebolig.
- Friske ældre rejser som aldrig før, både til udlandet og flytter alle mulige steder hen. På den måde er det en kultur, der er oparbejdet, som ikke gør det så fremmedartet at flytte - heller ikke når man skal på plejehjem, siger hun.
Anne Leonora Blaakildes bud er derfor, at der i fremtiden vil være flere ældre, der flytter langt, når de skal på plejehjem og i ældrebolig.
- Det er selvfølgelig svært at sige, men fordi vi har den her kultur med øget mobilitet, vil dem der bliver ældre i fremtiden nok i endnu højere grad have været vant til at flytte sig og derfor også have nemmere ved at tage beslutningen om at flytte længere væk - også når de bliver svækkede, siger hun.
Risikerer at miste noget ved at forlade lokalsamfundet
Hos Ældresagen ser man positivt på, at ældre flytter for at komme tættere på børn og børnebørn, men her hæfter konsulent Anna Wilroth sig også ved, at det kan have en bagside at flytte i en sen alder.
- Vi skal huske, at når man kommer på plejehjem, er man meget svækket, og en flytning kan derfor være en stor opgave og i nogle tilfælde en traumatisk omstilling for en ældre, siger hun.
Hun understreger, at det derfor både kan have positive og negative følger for de ældre at flytte fra den kommune, de har boet i gennem mange år.
- Det kan betyde, at man mister kontakten til det lokalsamfund, hvor man har boet rigtig længe. Det miljø, man kender, og hvor man kender naboerne. Til gengæld får man måske en tættere og bedre kontakt til sine børn og børnebørn eller andre i sin familie, siger Anna Wilroth.
Datteren var lidt bekymret
I Frederiksværk var Marianne Blem også bekymret for, om hendes mor på 84 kunne klare en flytning - væk fra vante omgivelser.
- Jeg havde også mine betænkeligheder, for mor har boet på øen hele sit liv, så jeg tænkte også, om det var en god ide at rive hende op med roden, når hun var 84 år, fortæller Marianne Blem.
Men en stor del af Ragnhild Blems omgangskreds er gået bort, og familien bor på Sjælland.
- To af hendes søskende bor også her på Sjælland plus alle børn og børnebørn. Så jeg syntes ikke der var meget at betænke sig. Så var det bare om at flytte herover, siger Marianne Blem.
For Ragnhild Blem var det også en stor mundfuld at flytte så langt.
- Ja, det var vældig svært, men jeg lader mig ikke mærke med det, siger hun og understreger, at børnene og børnebørnenes hyppigere besøg vejer ulemperne ved at flytte op.
- Det er vældig dejligt, siger hun og nikker.