Advokat for syrisk asylansøger: Jeg havde håbet på, at Højesteret var trådt i karakter

Ifølge Højesteret er det ikke i strid med menneskerettighedskonventionen, at en syrisk mand må vente på familiesammenføring.

Advokat Christian Dahlager vil nu have sagen efterprøvet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. (© DR Nyheder)

Det krænker ikke en 57-årig syrisk mands menneskerettigheder, at han skal vente tre år, før han kan søge om at få sin hustru til Danmark.

Det har Højesteret i dag fastslået i en domsafsigelse, hvor en dansk domstol for første gang har taget stilling til, om de danske regler om familiesammenføring er i strid med menneskerettighederne og retten til et familieliv.

Den syriske mand, som har såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, har modtaget dommen med stor skuffelse og bekymring, siger hans advokat, Christian Dahlager fra Advokaterne Foldschack og Forchhammer.

- Jeg tror nok, de fleste vil synes, at tre år er meget lang tid at være væk fra sin hustru, siger han.

Samtidig påpeger Christian Dahlager, at sagsbehandlingen først går i gang efter de tre år, og at der derfor kan gå endnu længere tid, før ægteparret kan genforenes.

- I den tid skal han leve med den konstante rædsel over, om der skulle ske hans hustru noget i Syrien, siger advokaten.

En bredside til Højesteret

Treårsreglen blev indført sidste år efter forslag fra integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Reglen berører asylansøgere med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus, som forhindres i at få familiesammenføring de tre første år, de opholder sig i Danmark.

Det er næsten udelukkende syrere, der får midlertidig beskyttelsesstatus, hvilket vil sige, at de ikke er personligt forfulgt, men alligevel har behov for beskyttelse for eksempel på grund af borgerkrig.

Af dommen fra Højesteret fremgår blandt andet, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelse om retten til et familieliv "ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring," da konventionen ikke giver familier ret til selv at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.

Christian Dahlager understreger, at han altid respekterer og anerkender domstolenes afgørelser, men at han ikke desto mindre er uenig i dagens afgørelse fra Højesteret.

- Jeg havde håbet på, at Højesteret var trådt i karakter og havde turdet gå imod Folketinget ved at beslutte, at treårsreglen strider imod menneskerettighederne og helt basale rettigheder, herunder at en flygtning lige så vel som en borger her i Danmark selvfølgelig har ret til at være sammen med sin familie, siger han.

Vil tage sagen til Strasbourg

I løbet af denne uge vil advokaten sende en formel klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og bede om at få sagen efterprøvet der.

Han mener nemlig, at der er tale om en universel problemstilling.

- Der er mange lande i Europa, som har interesse i at få en afgørelse på dette område og få svar på, hvordan vi skal behandle flygtninge. En af de vigtigste ting er selvfølgelig, hvordan vi skal forholde os til, hvornår ægtefæller må komme herop, siger han.

Han vil bede om at få sagen hastebehandlet, ligesom den blev ved Højesteret.

- Det kan ikke nytte noget, at vi skal sidde og vente nogle år, som er den normale sagsbehandlingstid, for så er treårsreglen sådan set udløbet, siger Christian Dahlager.

Minister glæder sig over dom

Da integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) strammede reglerne for familiesammenføring, udtalte hun, at hun mente, at stramningen lå inden for de internationale konventioners rammer.

Samtidig medgav hun, at reglerne blev strammet så meget, at de gik til kanten af de internationale konventioner.

Derfor glæder hun sig også over sagens udfald.

- Jeg er meget tilfreds med den dom, der er faldet i Højesteret, fordi jeg jo selv udskød retten til familiesammenføring for en gruppe af flygtninge. Og det har været med til at begrænse antallet af asylansøgere til Danmark, siger Inger Støjberg.

Hun finder det "forstemmende", når flygtninge fører sager mod den danske stat, men medgiver, at der er tale om en principiel sag.

- Derfor er de også i deres gode ret til at rejse sagen over for menneskerettighedsdomstolen. Men jeg antager selvfølgelig, at udfaldet der vil være den samme som i Højesteret i dag, siger ministeren.

Retten til respekt for privatliv og familieliv

  • Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

  • Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed. Kilde: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8