Er det ulovligt, at Danmark har afvist omkring 8.000 tyrkeres familiesammenføring?
Østre Landsret har bedt EU-Domstolen vurdere, om det såkaldte tilknytningskrav lovligt kan bruges som afslag på familiesammenføring.
Det skriver Politiken.
Tilknytningskravet fra 2003 kræver, at et ægtepars fælles tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land.
Advokat Thomas Ruhl fører en række sager om ægtefællesammenføring mod Udlændinge- og Integrationsministeriet, og han glæder sig over, at EU-Domstolen bliver inddraget.
- Arbejdskraftens fri bevægelighed og fri etableringsret er så grundlæggende en del af EU-samarbejdet, at man ikke kan melde sig ud af det uden at melde sig helt ud af EU, mener han.
Der er flest tyrkere blandt de cirka 14.000 personer, som har fået afslag, siden loven trådte i kraft til 2004 og frem til 2015.
- I hvert fald 7.000, hvis ikke 8.000 eller flere afslag er givet til tyrkiske statsborgere, vurderer Thomas Ruhl.
Tyrkiet er ikke er medlem af EU, men landet har indgået en associeringsaftale i 1964, som giver tyrkiske borgere samme rettigheder som EU-borgere til at bosætte sig og starte egen virksomhed.
Dermed har afviste ansøgere retskrav på at få genoptaget deres sag, hvis EU-domstolen underkender den danske praksis.
Ifølge Louise Storgaard, som er lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, vil det være kontroversielt, hvis EU-Domstolen underkender tilknytningskravet:
- Ganske enkelt, fordi udlændingeretten er omfattet af det danske forbehold, siger hun til Politiken.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke ønsket at kommentere på sagen til avisen, men afventer EU's vurdering og vurderer efterfølgende dommens betydning.