'Absurd' papirarbejde forsinker benamputeret nigerianers hjemrejse

Myndighederne og den dømte i 'piratsagen' er enige om, at han skal hjem. Alligevel trækker sagsbehandlingen i langdrag.

Fregatten Esbern Snare i Guineabugten sidste år, hvor danske styrker kom i ildkamp med et piratfartøj. (Foto: © Forsvarsgalleriet)

Det er knap et år siden, at en 40-årig benamputeret nigeriansk mand første gang blev trillet ind i Københavns Byret i en kørestol.

Det danske retssystem har nu talt, han er blevet dømt skyldig i at have voldt fare for danske soldater, og selv deler han og danske myndigheder kun ét ønske: Han skal hjem.

Men ganske absurd kan det vise sig, at de selv samme myndigheders papirarbejde nu forsinker netop det: Hjemsendelsen.

Otte måneder har den 40-årige nu ventet på, at myndighederne skal træffe en afgørelse om den benprotese, der skal gøre det muligt for ham at fortsætte sit liv i Nigeria.

Men stadig uden en afgørelse i sigte.

- Vi har hele tiden været meget uforstående over for, at den endelige regning for benprotesen er det, der skal trække ud, siger advokatfuldmægtig Emma Ring Damgaard fra Storm Thygesen Advokatfirma, der repræsenterer den 40-årige.

- Man kunne have givet ham benprotesen, han kunne have trænet op til sin udsendelse, og danske myndigheder kunne bagefter internt have fordelt regningen.

Amputeret efter ildkamp

Den 40-årige nigerianske mand fik sidste år sit ene ben amputeret ombord på fregatten Esbern Snare, efter han var involveret i en ildkamp mod danske soldater.

Sådan forløb det den 24. november 2021:

  • Fregatten Esbern Snare får den 24. november besked om, at der er forhøjet risiko for pirateri i farvandet syd for Nigeria. Skibet sætter kurs mod området og sender en Seahawk-helikopter i forvejen. (Foto: © (Grafik) Morten Fogde Christensen)
  • Helikopteren når frem ud på eftermiddagen. I et område med flere handelsskibe - heraf et hollandsk - opdager helikopteren en hurtigtgående motorbåd med otte-ni mistænkelige personer ombord. De er bevæbnede og har klassiske pirateri-redskaber med ombord. Det er blandt andet stiger, hammere og wirecuttere til pigtråd. Helikopteren signalerer til motorbåden, at den skal stoppe, men forgæves. Besætningen på den danske helikopter kan se, at mændene i båden opfører sig aggressivt og smider forskellige ting overbord.
  • Man beslutter, at finskytten fra Frømandskorpset, der er med i helikopteren, skal skyde varselsskud. Det første skud rammer med vilje langt bag bådens to motorer, men den stopper ikke. Helikopteren flyver tættere på for at lave såkaldt "disabling fire" – at stoppe båden ved at ramme motoren. Efter to-tre skud træffer skytten den ene motor. Båden reagerer ved at manøvrere voldsomt. Piloten observerer nu mundingsglimt på båden fra våben, der bliver affyret. Han melder "føling, føling" (militært sprog for "vi er i kamp") og flyver væk.
  • I mellemtiden er Frømandskorpset i to kraftige og tungt bevæbnede motorbåde nået frem og nærmer sig det formodede piratskib. De kan se personer med AK-47-geværer, der peger mod dem. Flere soldater ser mundingsglimt og konstaterer, at de bliver beskudt. En soldat i den ene båd tænker om hans kammerater, der står forrest i skroget, "shit, de bliver høstet". Frømandskorpset skyder tilbage med deres håndvåben samt tunge maskingeværer.
  • Frømandskorpset går ombord på det formodede piratskib, der er beskadiget og ved at synke. Her ser de fire AK-47 geværer, ammunition og fem personer, ramt af skud. Fire af dem er døde, og en femte er såret. De tre sidste er uskadte. En af gerningsmændene siger, at en niende person faldt i vandet under kampen. Frømandskorpset tager beviser, blandt andet plasticstrips, våben og forskelligt værktøj samt levende og døde med tilbage på Esbern Snare. Her bliver de skrabet for krudtslam efter at have affyret skud, og den sårede behandlet for skader i underbenet. Han får senere benet amputeret.
  • Ombord på Esbern Snare bliver de tre uskadte fængslet i en slags trådbure på fregattens dæk. Den sårede pirat er indlagt på skibets hospital. Alle fire bliver dagen efter fremstillet i grundlovsforhør in absentia i Københavns Byret, hvor de bliver varetægtsfængslet.
  • Den 6. januar 2022 blev de tre tilbageholdte personer ombord på Esbern Snare sat på fri fod til søs. Det skete ved, at de fik en mindre gummibåd, en påhængsmotor med 10 hestekræfter samt brændstof og proviant nok til at nå sikkert ind til kysten. Det skete, fordi justitsminister Nick Hækkerup (S) bad Rigsadvokaten om at foretage et såkaldt tiltalefrafald i sagen. Det betød, at de tre personer skulle løslades.
  • Den fjerde og sidste mand, der før jul blev indlagt på et hospital i Ghana på grund af infektion i amputationssåret, blev 6. januar 2022 fløjet til Danmark. Dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger. Sigtet for drabsforsøg. Han blev bragt til Danmark, fordi det ikke var muligt at sikre, at han sikkert og uden risiko for sit helbred kunne blive løsladt i Ghana og derfra komme hjem.
1 / 8

Den danske fregat var på anti-pirateri mission i Guineabugten ud for Vestafrika. Det udviklede sig til ildkamp, da de danske styrker forsøgte at stoppe et mistænkeligt fartøj.

Flere formodede pirater omkom under ildkampen, mens andre blev tilbageholdt. Senere blev de tilbageholdte sat på fri fod. Men på grund af sine fysiske skader var det nødvendigt at bringe den 40-årige til Danmark.

'Absurd' forsinkelse

Af samme årsag undrer det forsvarsadvokaten, at det fortsat er spørgsmålet om behandling og benprotese, der forhindrer, at sagen kan blive afsluttet.

- Han blev kun bragt til Danmark, fordi myndighederne i sin tid selv vurderede, at han havde brug for behandling her i landet. Derfor er det i min verden absurd, at man ikke behandler ham, og at det spørgsmål skal forsinke hele processen, når både min klient og myndighederne er enige om en ting: At han skal hjem, siger Emma Ring Damgaard.

Ifølge hende - og det samme har den 40-årige fortalt i Københavns Byret - er han blevet tilbudt en benprotese af danske myndigheder.

Men der er fortsat ikke sket noget i sagen - ifølge Storm Thygesen Advokatfirma fordi myndighederne skændes om, hvem der skal betale.

- Kriminalforsorgen sender os videre til Københavns Kommune, der sender os videre til Justitsministeriet, der igen sender os tilbage til Kriminalforsorgen.

- Det volder tilsyneladende myndighederne problemer at afklare, hvem der skal betale for benprotesen, fordi man anfører, at han opholder sig i Danmark på ulovligt grundlag, siger hun.

Kan ikke klare sig uden protese

Under hele den såkaldte pirat-sag har både politikere og myndigheder frygtet, at den 40-årige ville tage fast ophold i Danmark. Derfor forvirrer det hos Storm Thygesen Advokatfirma, at hjemrejsen nu trækker i langdrag.

- Hvis myndighederne ønsker ham hjem, så er der brug for, at nogle samler handsken op og løser problemet, så han kan få en benprotese og komme videre. I forvejen forklarer han, at det er svært at klare sig i Nigeria – og at det uden en protese vil være nærmest lig nul, siger hun.

Kriminalforsorgen udtaler i en skriftlig kommentar, at myndigheden har tavshedspligt i den slags personsager.

- Bevilling af hjælpemidler, herunder benproteser, samt betaling herfor sker efter servicelovens regler i kommunerne.

- Indsatte i de danske fængsler og arrester har ret til almindelig sundhedsbehandling, og Kriminalforsorgen sørger for, at indsatte tilses på sygehuset eller skadestuen, såfremt det er nødvendigt, skriver Kriminalforsorgen.

Se vores explainervideo om hele sagen her: