Abort-fostre begraves på kirkegårde

Flere sygehuse har indført kremering og urne-nedsættelser af abort-fostre. Herlev Hospital begraver også abort-fostre under 12 uge, uden at spørge kvinden.

Abort-fostre kremeres og urne-nedsættes flere steder rundt i landet. (Foto: © Rasmus Kahlen, DR)

Hvor aborter førhen blev behandlet som biologisk affald, bliver de i dag kremeret og urne-nedsat på kirkegårde rundt i Danmark, skriver Information.

Herlev Hospital indførte ordningen for tre år siden og her er det alle abort-fostre man begraver. Både dem foretaget før og efter 12. uge.

- Vi foretager et sundhedsfagligt skøn i forhold til de kvinder der får foretaget aborter før 12. uge. Hvad har kvinden brug for? Vi vil ikke problematisere og gøre det sværere for kvinden ved at hun skal tage stilling, fortæller sygehuspræst Tom Kjær fra Herlev Hospital.

Flere føler skyldDet er primært kvinder der har fået foretaget abort efter 12. uge, man oplyser om muligheden. De får mulighed for at udtrykke særlige ønsker i forhold til begravelsen.

Begravelserne bliver foretaget fordi hospitalerne oplever flere og flere kvinder der henvender sig, fordi de er mærket af skyld. De vil gerne vide hvad der er sket med fostret og fortryder måske at de ikke selv fik det begravet.

- Vi ønsker ikke at gøre os til dommere over, hvornår nogen, kan have følelser med i det, siger Tom Kjær om hvorfor man begraver alle fostre på Herlev Hospital.

Forskel rundt i landetPå Herning-Holstebro Sygehus har man valgt kun at begrave fostre ældre end 12 uge. De ansatte har netop taget stilling til det og sygeplejerskerne på operationsgangen var i mod begravelse af fostre yngre end 12. uge.

- De følte det var det samme som at sige at de var med til at tage et liv, siger sygehuspræst Svend Erik Søgaard til Information.

Lene Koch, Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, mener der er nogle etiske aspekter som er væsentlige i denne sammenhæng.

Nye problemer- Hvor nogle før kunne føle sig krænkede over den mere håndfaste håndtering, kan andre i dag føle sig krænkede over begravelserne på en kristen kirkegård. Hvad med muslimer eller ateister?

Birthe Skaarup (DF), Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, mener til gengæld at ordningen bør indføres over hele landet.

- Det kan være godt at sætte tingene på plads, det er jo trods alt et lille foster. Hvis man på et eller andet tidspunkt føler skyld har man krav på information, siger Borthe Skaarup til Information.