Der er sat et foreløbigt punktum i en af de senere års mest omdiskuterede projekter i Aarhus.
Byrådet i Aarhus Kommune har skrinlagt den enorme udvidelse af Aarhus Havn.
På et pressemøde torsdag slog borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), fast, at det er med tungt hjerte, men at det er en enig forligskreds - Socialdemokratiet, SF, Konservative og Venstre - der har truffet beslutningen.
- Det har vi gjort af en række forskellige årsager. Det har ikke været nogen let beslutning. Havnen er en af vores vigtigste arbejdspladser, siger borgmesteren.
Havneudvidelsen har været på tegnebrættet siden 2018, men blev endeligt vedtaget i 2023.
Landets største containerhavn har ønsket at udvide sit areal med 84 hektar over de kommende årtier. I maj i år bremsede planklagenævnet dog udvidelsen af de første 43 hektar.
Nævnet ophævede Aarhus Kommunes vedtagelse af den lokalplan og kommuneplantillæg, som skulle gøre første etape mulig. Begrundelsen lød blandt andet, at den tilhørende miljørapport lider af "væsentlige retlige mangler."
Ekstern undersøgelse
Ifølge borgmesteren skyldes beslutningen især, at den bremsede udvidelse risikerede at kollidere med et andet omfattende projekt, der er undervejs i Aarhus.
- Vi ønsker at sætte fuldt fokus på at realisere Aarhus ReWater.
- Vi har haft en bekymring for, om vi har kapaciteten til at køre to meget store projekter sideløbende, lød forklaringen.
Aarhus ReWater har været planlagt sideløbende med havneudvidelsen, og skal erstatte rensningsanlæg i henholdsvis Marselisborg, Viby og Åby.
Ifølge borgmesteren er det et "endnu vigtigere projekt," end havneudvidelsen.
Rådmand for Teknik- og Miljø, Nicolaj Bang (K), tilføjede, at Aarhus Kommunes håndtering nu skal sættes under lup.
- Vi har sat gang i en ekstern undersøgelse, som skal vise, om vi har kompetencerne internt til at håndtere et projekt som det her, siger han.
Kritisk infrastruktur
Men hvis havneudvidelsen alligevel skal blive en realitet, er der, ifølge forligspartierne, behov for, at staten indtager en aktiv rolle i processen.
Begrundesen lyder, at udvidelsen har en tidshorisont på 30 år, men at kommunen kun har mulighed for at lokalplanlægge 12 år frem.
Derfor mener borgmesteren, at staten skal melde sig på banen, så lovgivningen bliver ændret:
- Vi kan ikke lave en havneudvidelse, med de rammer, der er.
- Aarhus Havn er kritisk infrastruktur. Både i aarhusiansk og nationalkontekst. Men også i europæisk, siger han og fortsætter:
- Vi får NATO-skibe ind med forsyninger til Europa. Det er et stykke infrastruktur, der rækker langt udover kommunegrænsen.
Lagt i graven
Projekt har mødt markant modstand fra borgere i Aarhus og en række organisationer.
Også i byrådet er havneudvidelsen blevet debatteret ivrigt. Derfor møder den seneste udviking stor tilfredshed blandt kritikerne.
- Jeg er meget glad, jeg kan næsten ikke være i mig selv, det er en skøn morgen, lyder det fra Jacob Søgaard, der byrådsmedlem for Danmarksdemokraterne.
Han er overbevist om, at havneudvidelsen ikke ender på tegnebrættet "lige foreløbigt."
Tilsvarende ser Svend Erik Kristensen, formand for Beskyt Havmiljøet i Danmark, bremsningen som et sidste søm i kisten på ufvidelsen.
- Vi har troet på, at sund fornuft ville sejre til sidst. At det er synd for kommunens pengekasse, at der har været brugt så mange millioner kroner på sagen hidtil, og at vi ikke nåede et sund fornuftsstadie noget tidligere, det er beklageligt for os alle sammen.
- Men bedre sent end aldrig, siger han.
Forligspartierne understreger, at det vil være op til et nyt byråd at beslutte at genoptage processen med at øge kapaciteten på Aarhus Havn. Forligspartierne vil i den situation invitere øvrige partier ind i forligskredsen.