Når regeringen alene har magt til at bestemme, at Nordjylland skal lukkes ned, forsamlinger forbydes, og du skal have mundbind på i supermarkeder, så skyldes det hastelovgivning fra i foråret.
Her gav Folketinget regeringen mere magt til at bekæmpe coronasmitten, men til marts udløber adgangen til værktøjerne.
Regeringen har derfor foreslået en ny epidemilov, som skal bruges i nødstilfælde, hvis Danmark rammes af en farlig sygdom, der truer hele samfundet.
Bliver loven vedtaget, kan smittede med en farlig sygdom - eller bare personer der menes at være smittet - blive pålagt at blive undersøgt, indlagt, behandlet og isoleret.
Regeringen vil også fremover kunne vedtage forsamlingsforbud, forbyde bus og tog og meget mere.
Lovforslaget kritiseres nu af syv organisationer - se hvorfor her:
Loven er udemokratisk
Folketinget og demokratiet bliver kørt ud på et sidespor med regeringens forslag til en ny epidemilov. Så klar er meldingen fra den juridiske tænketank Justitia.
Med loven ønsker regeringen blandt andet selv at bestemme, hvornår en sygdom er så alvorlig, at de må bruge epidemiloven. Helt uden at spørge de andre partier i Folketinget.
Det er et stort demokratisk problem, mener Justitias direktør, Jacob Mchangama. Han anbefaler, at Folketinget skal godkende, at den vidtrækkende lov bruges.
Tænketanken kritiserer også, at en kommission skal rådgive regeringen, når der er en farlig sygdom. Men regeringen behøver ikke lytte til kommissionen. For eksempel lyttede statsminister Mette Frederiksen ikke til Søren Brostrøm, da Danmark blev lukket ned i foråret.
Justitia foreslår i stedet at oprette et særligt epidemiudvalg. I udvalget skal sidde Folketingets partier, som kan føre kontrol med, hvad regeringen beslutter i en krise og give mandater til indsatsen.
Regeringen kan træffe store beslutninger uden beviser
Når alle danske mink bliver slået ihjel, skyldes det et forsigtighedsprincip. Regeringen vil undgå, at muteret virus i mink ødelægger en kommende vaccine.
I den nye epidemilov vil regeringen også kunne træffe vidtrækkende beslutninger for at være forsigtige. Der behøver endda ikke at være videnskabelige beviser for beslutningen. Institut for Menneskerettigheder er bekymret for, hvor store beslutninger regeringen kan træffe uden at være på sikker grund.
- Jo større et indgreb i borgernes rettigheder, des større sikkerhed, bør der være for effekten, siger Louise Holck, der er direktør for instituttet.
Institut for Menneskerettigheder kritiserer også, at Folketinget ikke kan stoppe regeringen, hvis den går for langt. Samtidig er organisationen bekymret for, at loven giver mulighed for tvang på en lang række områder. Blandt andet kan beboere på botilbud få forbud om besøg i deres egen bolig, selvom deres helbred ikke er i fare.
Erhvervslivet aner ikke, om de får erstatninger
Med loven vil regeringen kunne lukke dele af samfundet ned, som det er sket med i Nordjylland og med restauranter og barer.
Dansk Industri kritiserer, at hvis loven rammer virksomheder og borgere økonomisk, vil de kun have krav på erstatning for økonomiske tab i meget sjældne tilfælde.
Det er et problem for retssikkerheden, at borgere og virksomheder uforskyldt kan komme til at hænge på en kæmpe regning. Epidemiloven bør derfor også tage stilling til erstatning, mener Dansk Industri.
Læger er bekymret over tvang
Smittede med farlige sygdomme kan med den nye lov få påbud om, at de skal undersøges, indlægges, behandles og isoleres. Der kan i nogle tilfælde blive brugt fysisk fastholdelse, hvis de stritter imod. Samtidig kan befolkningen også blive pålagt at blive vaccineret.
Lægeforeningen og de praktiserendes lægers faglige selskab mener, at loven er grænseoverskridende for den enkelte patient og går alt for langt.
Lægerne er bekymret over, at de kan blive tvunget til at bruge magt. Særligt hvis det alene er en minister, der beder dem om det - uden at regeringen har flertal i folketinget. Det kan svække tilliden til sundhedsvæsenet.
Læger og andre i sundhedsvæsenet skal derfor have mulighed for at kunne sige nej til at undersøge og behandle med magt, hvis de ikke kan stå inde for det, mener Lægeforeningen.
Paragraffen, der gør det muligt at forlange, at befolkningen skal vaccineres, bør helt skrottes, mener Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin.
- Vi kan ikke se begrundelsen for at vaccinere befolkningen med tvang. Det kan give vaccinemodstandere en ordentlig medvind, hvis der er sådanne instrumenter, der ligger i en skuffe, siger han.
Divisionsforeningen ønsker beviser for nedlukning
Superligaklubber har under corona i perioder maksimalt måttet have 500 tilskuere til kampene. Det har betydet store økonomiske tab for klubberne, og Divisionsforeningen mener, at folk har mistet arbejdet på grund af unødvendige og ubegrundede krav og restriktioner.
Divisionsforeningen kritiserer, at forsamlingsforbuddet har været firkantet og ikke taget højde for, at der er stor forskel på at samles ude og inde, når det gælder risikoen for at blive smittet med covid-19.
Derfor ønsker foreningen krav om beviser i en ny epidemilov. Hvis der skal ske et indgreb, bør det fremover alene ske, når der er sikkerhed for effekten. Det skal være den mindst skånsomme restriktion, som bruges, hvis den er tilstrækkelig.
Fodboldklubber og virksomheder skal også sikres erstatninger, hvis epidemiloven rammer dem, mener Divisionsforeningen.
Risiko for overvågning
Virksomheder og foreninger kan med loven blive tvunget til at give personlige oplysninger om deres ansatte og medlemmer videre. De kan for eksempel blive bedt om at fortælle, hvordan de ansatte færdes til myndighederne.
Det er for vidtgående, mener Etisk Råd. Også selvom oplysningerne vil skulle bruges til at forhindre udbredelse af smitte.
I høringssvaret står der, at det kan føre til decideret stigmatisering og uhensigtsmæssig overvågning, hvilket "på ingen måde gavner tilliden i samfundet".
Derudover er Etisk Råd bekymret over, at det er op til sundhedsministeren at beslutte, hvilke sygdomme, der er samfundskritiske og dermed kan bringe epidemiloven i spil. Det bør i stedet bero på en sundhedsfaglig vurdering.
DR ville gerne have bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) svare på kritikken, men han har ikke ønsket at stille op til et interview.
I stedet har han sendt et skriftligt svar. Her gør han det klart, at det lovudkast, som regeringen har sendt i høring, blot er et udkast.
- Der er således ikke tale om, at der på nuværende tidspunkt foreligger et forlig, stemmeaftale, regeringsudspil eller lignende, hvorfor det ikke giver mening at kommentere udkastet eller de enkelte høringssvar, lyder det i svaret.
Ministeren siger, at regeringen vil lytte til høringssvar fra de mange organisationer.
- Vores mål er fortsat at udarbejde en ny, holdbar epidemilov, der kan benyttes af skiftende regeringer, skriver ministeren og siger:
- Når vi er tættere på at have et endeligt forslag til epidemilov, stiller jeg naturligvis op til kritiske interview.