På få sekunder stiger lydniveauet adskillige decibel, og en kakofoni af stemmer fylder rummet.
”Vi kan jo se, at det ikke har fungeret med at kriminalisere det”, siger en af de stemmer, der væver sig ind i støjtæppet.
”Hvis man gør det lovligt, begynder flere unge bare at ryge”, prøver en anden, og en tredje siger med overbevisning i stemmen, at ”der er aldrig nogen, der er døde af at ryge hash”.
Rummet er kantinen på erhvervsskolen Next i Københavns Nordvestkvarter, og emnet, der har sat gang i elevernes stemmebånd, er en mulig legalisering af hash.
Argumenter for og imod bliver slynget ud i de fire minutter, der er sat af til samtalen, og efter at have hørt modparten forklare sig, står eleverne tilbage med en lidt større forståelse for det modsatte synspunkt.
Det er i hvert fald forhåbningen, for de deltager i projektet ’Uenige Sammen’, der skal fremme den gode og berigende samtale, hvor der lyttes i stedet for at insistere på egne argumenters overlegenhed.
Torsdag mødtes 4.000 elever på 45 forskellige skoler over hele landet, hvor de udover legalisering af hash diskuterede emner som hårdere straffe for vold og voldtægter, rygning i det offentlige rum, karakterskalaer og klimaafgifter på kød og flyrejser.
Tale uden at lytte
Før hvert emne skulle eleverne beslutte, om de var for et ’ja’ eller ’nej’, for så at tale om emnet med en, der mente det modsatte.
Men det der med at lytte er ikke altid så let, som det lyder, siger 18-årige Victoria Bastholm Danelby, der går på den erhvervsfaglige studentereksamen på EUX Business.
- Det er så vigtigt, at vi lytter til hinanden, og det prøver jeg også altid på. Men alligevel har jeg oplevet at være i diskussion med nogen, der var så sikre på deres egne holdninger, at de ikke lyttede til, hvad jeg havde at sige. Og jeg har måske gjort det samme og ikke lyttet ordentligt til deres side af sagen, siger hun.
Fakta på bordet
Tømrerelev Kasper Nielsen er enig i, at det er vigtigt at lytte, når der opstår uenighed, men det kræver, at modpartens argumenter er forankret i virkeligheden.
Et krav, som ikke alle kunne leve op til denne torsdag, mener han.
- Hvis der kommer noget faktuelt på bordet, så vil jeg godt forholde mig til det, men hvis det er ”fiktivt”, som noget af det har været i dag, så er det svært at forholde sig til, som han udtrykker det.
Det gjaldt dog ikke alt, han skulle lægge øre til, og Kasper Nielsen kalder sin samtalepartners argumenter om emnet klimaafgifter for ”tankevækkende”.
Gider ikke mudderkastning
For en anden af skolens tømrerelever er det åbenlyst, at der er behov for at dyrke den gode samtale, hvor der bliver lyttet i stedet for råbt.
- Jeg synes, at vi har været gode til det i dag, men den generelle debat er enormt hård. Jeg har selv lavet en del politisk arbejde, og til sidst trak jeg mig tilbage og droppede at tage til offentlige debatter.
- For jeg gider ikke, når det bliver mudderkastning, hvor der ikke er nogen, der lytter til hinanden. Så kommer man ingen steder, siger Sylvester Schwartz, der har været aktiv i en lokalafdeling af Enhedslisten.
Med arrangementet på de 45 skoler blev der for alvor taget hul på projektet ’Uenige Sammen’.
Det var en forløber for kulminationen, der finder sted den sidste søndag før folketingsvalget, hvor et par tusind danskere har meldt sig til at mødes og tale med en fremmed, om hvem de kun ved, at de er uenige på en række punkter.
En måde at være uenige sammen på, som Victoria Bastholm Danelby nu overvejer, om hun skal deltage i.
- Det kunne faktisk være vildt spændende, slutter hun.
Hvis du også har lyst til at være med, kan du melde dig til her.