Omkring 40 personer blev i eftermiddag anholdt efter en demonstration ved Israels Ambassade i Hellerup ved København.
Det var en væltet bil, som fik politiet til at skride ind og anholde en større mængde demonstranter nær Hellerup Station.
Det var en sammenslutning, der kalder sig "Budskab fra græsrødderne", der arrangerede demonstrationen til fordel for Gazas indbyggere ved Israels ambassade. Selve demonstrationen forløb fredeligt, men uroen opstod, da nogle af aktivisterne var på vej tilbage mod stationen.