En bagageportør i lufthavnen slæber på et halvt år 550 ton kufferter. Og en rengøringsdame gør i gennemsnit rent på 4.000 hotelværelser.
Det er meget, mener Per Christensen, der er forbundsformand i 3F, og derfor er han tilfreds med, at hans medlemmer undgår at skulle arbejde et halvt år ekstra, før de kan gå på pension.
- For nogen betyder det halve år måske ikke så meget, men det gør det altså for mennesker, der har haft et langt og slidsomt liv. Det er en kæmpe sejr for mine kollegaer i 3F og i det hele taget for LO-fagbevægelsens medlemmer, siger Per Christensen.
I aftes kunne DR Nyheder fortælle, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har valgt at droppe sin plan om at hæve pensionsalderen med seks måneder efter pres fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Det var manglende politisk enighed, som fik Lars Løkke Rasmussen til at trække forslaget om at hæve pensionsalderen til 67,5 år i 2025 tilbage. Den bliver altså ikke hævet med mere end det, man allerede har aftalt fra 2030, hvor man først går på pension, når man er fyldt 68 år.
200.000 protestunderskrifter
3F har helt fra begyndelsen været imod regeringens forslag. Blandt andet har fagforeningen lavet en protestkampagne ved navn 'Fair Pensionsalder', som omkring 200.000 mennesker endte med at skrive under på.
Ifølge Per Christensen har regeringens plan fyldt meget hos 3Fs medlemmer.
- Derfor er det en god dag. Det betyder, at de ikke skal frygte at slide endnu flere år på det danske arbejdsmarked. Det er vigtigt at pege på, at hver fjerde 3Fer rent faktisk ikke er på arbejdsmarkedet, når de er 60 år. De er enten slidt ned eller døde, siger han.
Regeringens argument for at blive et halvt år længere på arbejdsmarkedet har blandt andet været, at det skal sikre, at der er penge til velfærd i fremtiden. Men Per Christensen tror ikke på, at det halve års ekstra arbejde ville have givet noget på den lange bane.
- Når man taler med de økonomiske vismænd, så siger de entydigt, at der ikke er nogen som helst holdbarhedsproblemer så langt øjet rækker i dansk økonomi, siger han.
Efter Lars Løkke Rasmussens udmelding i går, har han varslet, at der kommer et nyt pensionsudspil i næste uge.
Ændringer i pensionsalderen:
- •
I 2006 indgik Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale Velfærdsaftalen, hvor folkepensionsalderen stiger fra 65 til 67 år med effekt fra 2027. Det blev samtidigt besluttet, at pensionsalderen skal følge den gennemsnitlige levetid, som skal reguleres hver femte år med maks et år ad gangen og med virkning fra 2030. Pensionister skal i gennemsnit forvente 14,5 år på pension. Justeringer skal dog vedtages hver gang af forligspartier.
- •
Velfærdsaftalen blev fremskyndet i 2011 med Tilbagetrækningsreformen, så folkepensionsalderen allerede i 2022 vil stige til 67 år.
- •
I 2015 blev partierne enige om at forhøje pensionsalderen til 68 år med virkning fra 2030 – således at det i dag er planen, at Folkepensionsalderen fra 2019 og frem til 2022 bliver gradvist hævet til 67 år, og efterfølgende reguleres den yderligere, så folkepensionsalderen i 2030 er 68 år.Venstre-regeringen foreslog med sin 2025-plan i sensommeren at hæve pensionsalderen fra 67 til 67,5 år allerede fra 2025.