Efter en rekordvåd sommer kan en farlig cocktail være under opsejling for knap en halv million danske husejere.
Grundvandet under deres huse står nemlig så højt, at der ikke skal mange efterårsstorme og regn til, før folk kan forvente vand i kælderen i løbet af vinteren. Senest i weekenden oplevede især Vejle og Esbjerg store oversvømmelser, og her var det høje grundvand med til at forstærke de oversvømmelser, som et regnvejr alene ville have givet, vurderer GEUS.
Men kuren ligger klar, og det har den gjort i snart fire år.
Kommuner og spildevandsselskaber har nemlig siden da haft flere bud på løsninger på problemet for de boliger, som ligger i byer eller områder, der er kloakeret. Det gælder for 360.000 af boligerne, viser nye tal fra Miljøministeriet.
En løsning, som Torben Kyster fra Aarhus rigtig godt kunne bruge, da grundvandet konstant truer i kælderen.
- Graver du et lille hul i sandet, så skal du kun 10 centimeter ned, så står der blankt vand, og det er grundvandet. Det forsvinder ikke, siger Torben Kyster, der nu selv er ved at lægge dræn rundt om sin grund.
- Det er jo lidt en krisesituation, fordi man ved ikke, om det stopper, eller om det bliver ved med at stige, siger Torben Kyster.
Borgere i vand til knæene
Torbens situation er dog ikke et særtilfælde, men desværre er løsningen heller ikke holdbar vurderer direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, Carl-Emil Larsen.
- Folk der har råd, får lavet dræn rundt om eget hus, og så kobler de det på et tilfældigt system. Det betyder egentlig bare, at de får det tilbage i hovedet, eller også får naboen det i hovedet, siger Carl-Emil Larsen.
Fokusset er derfor nødt til at være på større områder og ikke hos enkelte huse, vurderer han.
- Vi har siddet sammen med kommunernes landsforening og lavet forslag omkring at lave nogle kollektive omfangsdræn flere steder i landet, for at få vandet væk, og det har vi gjort for 4-5 år siden, men vi har brug for en lovændring for at få lovhjemmel.
I regeringens klimatilpasningsplan fra sidste år lægger de op til en lovændring på området i 2024, som gør det muligt for spildevandselskaber at gennemføre kollektive løsninger på højtstående grundvand i områder.
Men nu er det lovforslaget, der skulle give kommunerne og spildevandsselskaber mulighed for at handle, udskudt til februar 2025. Og det ærgrer formand for KL's Klima og miljøudvalg, Birgit S. Hansen (S).
- Jeg er skuffet, og jeg ved, at en masse borgere er skuffet. De kontakter os jo hvert efterår og siger, 'nu må I gøre noget', og det kan vi ikke før ministeren, får lavet loven om. Det er nøl, for vi har lagt løsningen for deres fødder, siger hun og bliver bakket op af Carl-Emil Larsen.
En reaktiv klimalovgivning
Den forsinkede lovgivning møder kritik fra to klimatilpasningseksperter. For det er en dyr måde at bruge samfundets penge på, lyder det.
- Vores politikere venter med at gå i gang med klimatilpasning til, efter skaden er sket. På den måde skal der både betales for skaderne og selve klimatilpasningsplanen, siger miljøøkonom ved Aarhus Universitet Toke Panduro.
Han peger på, at hvis man fokusere på klimatilpasning på baggrund af risikovurderinger, bliver det billigere, da man ikke skal betale for skader.
Han bakkes op af Ole Mark, der er klimatilpasningsekspert i IDA.
- Det er et dansk princip, at det skal koste flere penge i skader, end det koster at slippe af med dem. Det vil sige, man må ikke reparere noget, hvis det er dyrere at reparere, end det er at slippe af med skaderne, siger Ole Mark.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) erkender at lovgivningsarbejdet med fordel kunne have været sat i gang for længe siden.
- Danmark har været enormt gode som foregangsland, når det handler om at modvirke global opvarmning og modvirke klimaforandringerne. Men vi er nok kommet for sent i gang, når det handler om at modvirke konsekvenserne af klimaforandringerne med vådere vejr, voldsommere vejr, flere stormfloder og stigende vandstand. Og alt det skal vi blive bedre til, siger Magnus Heunicke.
Den aktuelle forsinkelse af lovforslaget skyldes ifølge ministeren et omfattende lovgivningsarbejde i embedsværket.
- Jeg må også acceptere, at vores embedsværk arbejder på højtryk. Og det er en politisk topprioritet, at vi får rustet Danmark bedre til de her klimaforandringer og det vådere vejr. Til gengæld så skulle det også gerne være en lov, som kan holde i årtier fremover og danne rammen for de kæmpestore investeringer i de her nye drægningssystemer, siger han.
Selv når loven er på plads, er der lange udsigter til, at husejere kan ånde lettet op, siger direktøren for DANVA.
- Det er nogle store anlægsprojekter, som man skal lave. Der går nogle år efter, at lovgivningen er på plads, før man har de her dræn implementeret ude i naturen.