Han var allerede gået i krampe, da han ringede 112.
Og han var bange for at besvime. Og i sidste ende dø.
- For jeg kunne mærke mit hjerte slå uregelmæssigt, og til sidst var jeg sikker på, at jeg ville falde om. Og at jeg så ville dø af det.
30-årige Casper bad damen i den anden ende af røret om at blive hængende, indtil ambulancen kom.
- Jeg følte, at jeg kunne kæmpe imod ved bare at snakke, snakke og snakke.
- Men til sidst da ambulancen kom, lå jeg i fosterstilling. Fuldstændigt forkrampet.
Casper havde med egne ord taget en kold tyrker. Han havde ikke drukket i cirka et halvt døgn. Og han havde derfor fået abstinenser. En tilstand, der kan være livstruende og kræver behandling med abstinensdæmpende medicin.
Det fik han allerede i ambulancen, hvorefter han blev indlagt.
Det var ikke første gang, den 30-årige mand, der i flere år havde været afhængig af alkohol, blev indlagt. Han havde prøvet det seks - syv gange før.
De fleste gange med abstinenser, fordi han prøvede at holde op med at drikke. Men på hospitalet har der aldrig været nogen, der har talt med ham om hans afhængighed. De har behandlet ham for det akutte problem - og efterfølgende udskrevet ham.
- Jeg synes, de så på mig som en ussel taber, siger Casper.
- Der var jo kun en ting at gøre. Og det var jo at drikke videre.
'Hospitalerne bør blive bedre til at hjælpe'
Hvert år bliver cirka 28.000 danskere indlagt på grund af alkolhol. Men kun 118 blev sidste år henvist videre fra hospitalerne til den gratis alkoholbehandling, man tilbyder i kommunerne. 258 blev henvist fra psykiatrien. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Og hospitalerne bør blive bedre til at hjælpe mennesker, der bliver indlagt på grund af alkohol.
Så klar er meldingen fra forskeren bag et nyt stort studie, der har fulgt næsten 40.000 danskere, efter de blev indlagt på grund af alkohol.
- Det er ærgerligt at gå glip af den chance, man har, når man står over for et menneske med et alkoholproblem, siger Gro Askgaard, der er læge og forsker ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
Hun har sammen med Statens Institut for Folkesundhed undersøgt, hvad der er sket for de næsten 40.000 patienter, som kom på hospitalet på grund af alkohol. Studiet viser, at de over en periode på 15 år bliver indlagt tre gange så ofte på et hospital som resten af befolkningen. Og ti gange så ofte på psykiatriske afdelinger.
Samtidig viser studiet også, at mere end hver fjerde - nemlig 28 procent - er døde ti år efter det første hospitalsbesøg.
- Man misser en stor chance for at hjælpe de her mennesker ud af deres misbrug. Desuden er der en mulighed for at spare samfundet for rigtig mange hospitalsindlæggelser og for tidlige dødsfald, siger Gro Askgaard.
'Ikke gode nok til at tale med folk'
På langt de fleste hospitaler i Danmark behandler personalet kun det akutte problem. Altså man behandler de indlagte for abstinenser eller bivirkningerne ved at have indtaget for meget alkohol.
Gro Askgaard efterlyser et bedre samarbejde mellem den forebyggende behandling i kommunerne og den akutte behandling på hospitalerne.
- Der er nogle, som falder ned mellem to stole. På hospitalerne er der hverken den tid eller viden om behandling af alkoholproblemer, som man egentlig godt kunne tænke sig. Det ligger hos kommunerne nu. Men de er ikke til stede på hospitalet. Så jeg tænker, det er et strukturelt problem, siger hun.
Danske Regioner: Vi skal blive bedre
Danske Regioner, der har ansvaret for hospitalerne og alkoholbehandlingen på afdelingerne, erkender, at hospitalerne ikke er gode nok til at hjælpe folk videre i behandling.
- På hospitalerne kan vi godt tage et større ansvar for forebyggelse også, og det er i stigende grad noget, vi går ind i, siger Karin Friis-Bach (R), der er formand for sundhedsudvalget.
- Det er en opgave, der naturligt ligger på hospitalerne. Det er der, patienterne kommer, så man kan fange dem der. Det vil være en naturlig opgave at påtage os, fortsætter hun og fortæller, at man nogle steder er begyndt at tage den forebyggende opgave mere på sig.
Men det koster jo også både tid og penge ude på hospitalerne?
- Det vil koste en lille smule tid, men man kan sige, hvis man så sparer nogle ekstra genindlæggelser senere, så er det jo en fornuftig måde at bruge ressourcerne på, siger Karin Friis-Bach.
Familien hjalp Casper i døgnbehandling
Efter Caspers sidste indlæggelse tog hans familie sagen i egen hånd.
- Jeg vidste jo godt, at mit barn var på vej i døden faktisk, hvis ikke der blev gjort noget. Han kunne risikere at dø næste gang. Eller om ti år. Det var bare så forfærdeligt, fortæller Caspers mor.
Efter indlæggelsen gik hun i gang med at undersøge, hvordan hun kunne skaffe den bedste hjælp til søn. Hun sørgede for, at han kom i afrusning, altså en behandling, der hjalp ham gennem den første periode uden alkohol.
- Jeg tænkte, at jeg måtte hive ham med derud - koste hvad det ville. Og det lykkedes så at få ham i behandling, fortæller hun.
Casper: Løbeture hjælper mig
Både hun og Casper selv ville ønske, at nogen havde hjulpet ham tidligere - for eksempel de gange, han var indlagt på hospitalet.
- Så var jeg kommet hurtigere i behandling og havde ikke spildt alle de år af mit liv på ingenting, siger han.
Det er nu tre måneder siden, Casper har rørt alkohol, og han er begyndt at løbetræne.
- Jeg har jo fået mit liv tilbage, kan man sige. Jeg har ligesom fået en erstatning for alt det andet ved at løbe. Det er jo nærmest mine nye drugs, ikke.
Han har sat sig et mål om at løbe 100 maratonløb på halvandet år. Indtil videre har han løbet 47.
- Det er jo ikke hver gang, jeg løber for at få en god tid. For det meste løber jeg jo for at få den her ro i kroppen… Eller ro i mit sind.
DR Nyheder bringer ikke Caspers fulde navn, men det er kendt af redaktionen.