Der er altid garanti for mundhuggeri, hævede stemmer og voldsom uenighed, når politikerne sparker gang i et folketingsvalg.
Medierne udpeger vindere og tabere, og vælgerne kan sidde tilbage uden at være blevet meget klogere.
Samtidig er der mange danskere, der i deres hverdag sjældent møder nogen med en radikal anderledes holdning til samfundet.
Derfor inviterer DR til det kommende folketingsvalg danskerne til at være Uenige Sammen. Det går ud på, at man personligt kan møde én, som man er uenig med og blive klogere på hinandens holdninger.
Flere end 2.800 har allerede meldt sig til at deltage i Uenige Sammen, der foregår den sidste søndag i folketingsvalgkampen. Hvornår det bliver, ved vi, når Lars Løkke Rasmussen udskriver folketingsvalget, der senest skal være afholdt d. 17. juni i år.
Vi har talt med fem af de tilmeldte, som her forklarer, hvorfor de har lyst til at være med.
Erik Lenstrup, 23 år, studerende, København
Hvorfor har du tilmeldt dig?
- Det har jeg, fordi når jeg omgås de mennesker, jeg omgås, så har vi en relativ ens holdning til mange ting. Det er sjældent, jeg møder nogen, som jeg virkelig er uenige med. Det ville være rart at møde nogen, som havde en anden holdning til det danske samfund.
- Når jeg så møder folk med en anden holdning, så bliver det ofte en debat om at få ret. Og det er trættende, for det handler ikke om at få ret, men om at møde nogen med en anden personlig reference.
Hvad kommer der ud af at tale med folk, man er uenig med?
- Vi har en tendens til at give hinanden ret, uden at der ligger noget bag. Du får ret, jeg får fred, og det er en skam.
- Mange af mine venner er under uddannelse eller færdiguddannede og måske generelt ret godt kørende. Det ville også være rart at snakke med nogen, som havde mere kendskab til andre sider af samfundet, end jeg nødvendigvis har.
Hvor tit taler du med folk, du er uenig med?
- Det gør jeg faktisk relativt ofte, også fordi jeg kan lide at debattere. Jeg kan lide at finde de områder, hvor jeg er uenig, og så udfordre det område. Men det plejer at være små nuancer af større problemer, ikke den grundlæggende tanke, vi er uenige om.
Hvad er vi for dårlige til i den politiske debat?
- Det er pinligt, når politikere taler om noget, de ikke har forstand på. Det er pinligt at høre Enhedslisten snakke om en fælles bank. For det kan ikke fungere og kommer ikke til at ske, og derfor er forslaget spild af folks tid.
- Når personer ikke sætter sig ind i de ting, de går til valg på. Det er meget irriterende. Og det gælder på begge sider (af den politiske midte, red.).
Miki Vikkelsø, 44 år, førtidspensionist, Odense
Hvorfor har du tilmeldt dig?
- Jeg elsker at snakke med folk, som jeg kan lære noget af. Og man kan lære allermest af dem, som ikke mener det samme, tænker det samme eller føler det samme som en selv.
- Jeg er ikke til smalltalk med at bekræfte hinanden. Det bliver kedeligt. Det virkelig interessante sker der, hvor man ikke har det samme udgangspunkt.
Hvad kommer der ud af at tale med folk, man er uenig med?
- Man lærer af det og får udvidet sin horisont. I øvrigt er det der, man selv kommer til at gøre en forskel for andre mennesker, hvis man formår at være i situationen med et ordentligt sprog.
Hvor tit taler du med folk, du er uenig med?
- Jeg opsøger det nok i den forstand, at når jeg snakker med folk, venner eller bekendte, eller hvad det end er, så opsøger jeg de nye indgangsvinkler, som dog ikke nødvendigvis er uenighed.
- Uenighed kan nemt lyde negativt, men jeg mener det positivt.
Hvad er vi for dårlige til i den politiske debat?
- Vi er for dårlige til at skære ind til benet og snakke om det, tingene egentlig handler om. Journalister og medier fokuserer på ligegyldige detaljer og er generelt rigtig dårlige til at sætte perspektiv på.
- En skarp vinkel er en alt for lille del af sandheden, og det ville jeg ønske, man kunne sætte sig ud over.
Bo Madsen, 43 år, senior software specialist, Sønderborg
Hvorfor har du tilmeldt dig?
- Den her idé om at være uenige sammen er jeg stor tilhænger af. Det er en fed ting at møde nogen, man er helt uenig med, og være sammen om det.
- Der er generelt for meget fokus på, at der skal være en vinder og en taber. Et synspunkt er jo et synspunkt.
Hvad kommer der ud af at tale med folk, man er uenig med?
- Man får udfordret sine egne holdninger, både ens eget synspunkt og ens virkelighedsopfattelse. Der er meget snak om ekkokamre på sociale medier, men man skal ikke på sociale medier for at finde dem. I ens omgangskreds deler man ofte nogle værdier, som man ikke bliver udfordret på.
- Jeg synes egentlig, at det smukkeste ved dialog er, hvis man bliver overbevist om noget andet. Det er en måde at vokse på.
Hvor tit taler du med folk, du er uenig med?
- Det er sjældent. Jeg har lidt trukket mig fra Facebookdebatter, fordi det ender med noget forfærdeligt mudderkast, hvor folk er der for at få ret.
Hvad er vi for dårlige til i den politiske debat?
- Det bliver hurtigt skyttegravskrig. Politikerne rykker sig ikke en tomme, selvom der er blevet begået fejl. Det smukke er jo, at det synspunkt man havde før, det ændrer sig, og at man tør stå ved den ændring og sige: Jeg er blevet klogere.
- En anden ting er, at der bliver brugt alt for lang tid på ligegyldig symbolpolitik i stedet for at tale om de store ting. Der er også kommet en tendens til, at politikerene ikke fremstår som ledere eller forbilleder, men i stedet vælger at fordre en folkestemning for egen politisk vinding.
Sisse Walløe, 35 år, projektansat akademiker, Køge
Hvorfor har du tilmeldt dig?
- Fordi jeg er meget undrende over for, hvad der sker med retorikken og diskursen i dansk politik i de her år. Jeg oplever, at det, der fylder rigtig meget i debatten, er udlændingestramninger og Dansk Folkepartis politik, og jeg forstår det ikke.
- Jeg har svært ved at forstå, hvorfor mange mener, som de gør. Jeg møder mange mennesker, der har en mere human holdning, men de fylder meget lidt i debatten.
Hvad kommer der ud af at tale med folk, man er uenig med?
- Måske kan jeg få noget forståelse for, hvorfor en person tænker, som han eller hun gør.
- Jeg håber også, at jeg kan inspirere en af dem, som tror, at flygtninge bare kommer for at nasse, og at de bare kan rejse hjem igen, til at gå ud og møde en flygtning, se dem i øjnene og høre deres historie. Hvis jeg kunne det, ville jeg blive glad.
Hvor tit taler du med folk, du er uenig med?
- Sådan set ikke særlig tit. For dem, jeg taler med, har tendens til at have de samme holdninger som mig, og jeg går heller ikke ind i de diskussioner i en arbejdssituation.
- Hvis jeg er sammen med nogen til et social arrangement, som jeg ved, har en anden holdning, så er jeg måske ikke så god til at tage diskussionen op. Folk vil måske synes, at det er upassende.
Hvad er vi for dårlige til i den politiske debat?
- Vi er for dårlige til at holde en god tone, når vi taler med andre mennesker. Jeg synes, at vi er for dårlige til at komme med løsningsforslag frem for at skyde på dem, vi synes, der ikke gør det godt nok.
- Jeg vil hellere høre, hvad folk vil gøre fremadrettet, frem for hvad de synes, vi skulle have gjort anderledes.
Per Hansen, 73 år, pensionst, Ranum ved Limfjorden
Hvorfor har du meldt dig?
- Dybest set fordi det er spændende. Jeg kan godt lide at snakke med folk og lære nye at kende. Vi er tilbøjelige til at snakke godt med dem, vi er enige med, så derfor er det spændende at tale med nogen, vi ikke er enige med.
Hvad kommer der ud af at tale med folk, man er uenig med?
- Jeg regner med at få vendt nogle ting og få en oplevelse. Det er ikke sådan, at jeg tror, at jeg kan overbevise nogen, eller at jeg selv kan blive overbevist. Men det ved man jo ikke, før man snakker med folk.
Hvor tit taler du med folk, du er uenig med?
- Jeg bor lidt øde og er pensionist, så det er ikke ret meget. Somme tider når man møder nogen, og man har nogle forskellige holdninger, så undgår man at tale om dem, for at det sociale selskab bliver ved med at være hyggeligt.
- Jeg har en ven, der er major i hæren. Vi snakker for eksempel aldrig om det at tage i krig i Afghanistan. Vi ved, at vi er uenige om det, og det undgår vi så at blande ind i vores fællesskab. Så har vi andre ting, vi er fælles om.
Hvad er vi for dårlige til i den politiske debat?
- Jeg synes, at den politiske snak i fjersynet og i radioen er meget overfladisk. Det går ofte meget hurtigt, fordi de kun har ti sekunder til at fortælle, hvad de mener.
- Rigtig meget af det, politikerne siger, handler om, hvad de andre gør forkert, i stedet for at sige, hvad de selv vil.