Danmark har fået sit første postnummer, hvor der bor flere indvandrere og efterkommere end beboere med dansk etnisk baggrund.
Postnummeret er 2660 Brøndby Strand. Det ligger syd for København og er kendt for sine mange boligblokke.
DR har været på besøg for at høre beboerne om, hvordan livet og fællesskabet er i et kvarter med over 80 forskellige nationaliteter.
To beboere har sagt ja til at vise deres hverdag i området frem.
Den ene hedder Zainab Ali Zada. Hun kom til Danmark fra Afghanistan som 15-årig og arbejder i dag på Holbæk Sygehus som læge på akutafdelingen.
Den anden hedder Bitten Skotte. Hun har dansk baggrund, har boet i Brøndby Strand siden 1995 og driver tre lokale grillbarer.
På skolen
Både Zainab Ali Zadas børn og Bitten Skottes børnebørn går på Brøndby Strand Skole. For en generation siden var det Bitten Skottes børn, der lærte om udsagnsord og brøker i skolebygningerne.
- Da jeg havde mine børn her, var der tolke med til forældremøderne. Det er alligevel nok 20 år siden, siger hun.
Bitten Skotte bor så tæt på sit barnebarn Joshua, at hun kan aflevere ham i skole:
Brøndby Strand Skole er den eneste folkeskole i postnummeret 2660. I dag er 40 procent af eleverne etnisk danske, mens 60 procent af dem har indvandrerbaggrund.
- Selvfølgelig kan man godt se, at farven på børnene er mørkere end andre steder, men jeg ser det ikke som et problem, siger Bitten Skotte.
Hvor meget har du med forældrene at gøre til de børn, der har indvandrerbaggrund?
- Her er man nødt til at være sammen på tværs af nationaliteter. Vi ses til fester og forældremøder. Men så snart du kommer hjem, mødes man mest med dem, man kender, og ens egen nationalitet.
Siden Bitten Skotte flyttede til Brøndby Strand for 21 år siden, har hun boet på samme etage som en tyrkisk familie.
- Mine drenge har selvfølgelig leget med de drenge, der boede derinde, som var på samme alder. Men det er jo ikke sådan, at man har sagt: Kom lige ind til en kop kaffe.
- Jeg tror, at man holder sig meget inden for den kultur, man selv kommer fra.
I SFO’en
Efter skole går mange af børnene i Brøndby Strand i skolefritidsordning. Det gælder også Zainab Ali Zadas 9-årige datter Laila og den 5-årige søn, Mahdi.
- Kan du krydse dig ud, skat, spørger Zainab Ali Zada sin søn, da hun henter ham.
I Mahdis klasse er der flere med anden etnisk baggrund end dansk, og det gør Zainab Ali Zada bekymret for, om Mahdi bliver god nok til det danske sprog:
- Mahdi lærer forkert udtale.
Hvorfor skifter du så ikke skole?
- Det er en god skole, og vi har fokus på sproget derhjemme. Og Mahdi får ekstra danskundervisning om søndagen, forklarer hun.
Mahdi har noget særligt at fortælle sin mor, da hun henter ham:
Zainab Ali Zadas to børn er også sammen med venner i fritiden, der har dansk baggrund.
- Min datter har været hjemme hos sine danske veninder, men ikke sine etniske.
Hvorfor?
- Hun vælger selv, hvem hun tager hjem og leger hos.
I Bittens grillbar
I en af sine tre grillbarer hakker Bitten Skotte løg. Uden for hænger Dannebrog.
Tror du, at dit syn på integration har ændret sig, fordi du bor i et område med mange med indvandrerbaggrund?
- I starten tænkte vi, at der var rigtig mange. Men jeg synes, at man vænner sig til det. Men folk er også blevet mere integreret. De forstår mere af, hvordan man lever i Danmark.
Når du ser kvinder med tørklæde eller en kultur, der er så åbenlyst anderledes fra dig, bliver du så ikke nysgerrig og vil med hjem og se, hvordan dine naboer bor?
- Næh. Vi har forsøgt at lave nogle ting i beboerforeningen. Men så giver vi måske for hurtigt op, fordi der kun kommer en 3-4 stykker.
I Brøndby Strand og omegn er Bitten Skotte særligt kendt for sine flæskestegssandwich.
Det kan virke lidt paradoksalt, at du er kendt for at have Brøndby Strands bedste flæskestegssandwich et sted, hvor der er mange, der faktisk ikke spiser flæskesteg.
- Ja, men der bor stadig mange danskere, som gerne må spise flæskekød.
På bazaren
Zainab Ali Zada spiser ikke svinekød. Men hun laver frikadeller af oksekød, bager danske kager som kanelsnegle og drømmekage og andre danske retter.
- Altså jeg laver jo fisk dansk og kartofler engang i mellem. Men det er mest afghansk mad og arabisk mad, jeg laver.
- Det er også fordi - for at være helt ærlig - der er ikke så meget smag i dansk mad. Derfor giver det ikke nogen mening at lave for mig, siger Zainab Ali Zada.
Hun er på indkøb i bazaren i Brøndby Strand. Her kan hun få bredbladet persille, som hun skal bruge til den mellemøstlige salat, tabbouleh.
Men dine børn kommer jo ikke til at kende dansk mad så?
- Jo jo, de spiser også makrel på rugbrød. Og mysli. Hvorfor skal jeg give slip på alt, jeg har for at være integreret? Jeg kan have begge ting, og det er bare et plus, synes jeg.
Hjemme hos Zainab
Hver fredag aften er Zainab Ali Zada sammen med sin afghanske familie. Den består af hendes mor, fem søskende, nevøer og niecer – og så hendes mand og deres to børn.
I stuen slår familien frem og tilbage mellem dansk, arabisk og farsi, der er Zainab Ali Zadas modersmål. Men inde på det værelse, hvor børnene leger, taler de dansk:
- Det er nogen gange lidt irriterende. Så vi siger: Tal nu farsi - I glemmer det. At de lærer farsi, udelukker ikke, at de lærer dansk, siger Zainab Ali Zada.
Hendes datter, 9-årige Laila, bærer tørklæde ligesom sine kusiner, mor og bedstemor. Det er noget, Laila selv har valgt, siger Zainab Ali Zada i videoen her:
På sofabordet i stuen står der mandler, valnødder og rosiner. Og Zainab Ali Zadas mand, Mostafa, serverer te i glas til gæsterne i sofaen, mens snakken går løs.
Hvor ofte sidder etniske danskere med i sofaen?
- Aldrig. Helt ærligt, ler Zainab Ali Zada.
Bitten Skotte sidder sammen med sin danske familie og venner. Du med dine familie. Ingen omgås andre end egen etnisk klasse. Er det sundt for integrationen?
- Det tror jeg ikke, men sundt for os.
- At vi sidder sammen som familie burde ikke være negativt for integrationen. At vi spiser arabisk og afghansk mad. Man kan ikke fralægge sig alt, hvad folk har i deres baggrund bare for at være integreret.
Ude i køkkenet svarer Zainab Ali Zada på, om hun føler sig dansk:
Så man behøver ikke at spise frikadeller og kun have venner, der hedder Karen og Peter, for at være dansk?
- Nej. Så længe man er velfungerende i samfundet og er til gavn for samfundet og ikke lever i sin egen lille verden.
- Vi arbejder alle og ser danskere der hver dag. Så der her et kun nogle timer fredag aften.
Zainab Ali Zadas bror, maskiningeniøren Hakim Nuwrouse, kan godt se et problem i, at etniske danskere og indvandrere ikke ser hinanden mere.
- Det er et kæmpestort problem faktisk. Vi har et parallelsamfund. Vi mødes på arbejde, kender hinanden på arbejde og i skolen, men privat er vi for os selv og danskere for sig selv, siger han fra sofaen.
Til fællesspisning
I et medborgerhus ikke langt fra Zainab Ali Zadas lejlighed er Bitten Skotte til fællesspisning og banko.
Der bliver serveret æggekage med tomater og bacon til forret og frikadeller, stuvet hvidkål og kartofler til hovedret.
- Så bliver det ikke meget mere dansk, lyder det fra industrikøkkenet.
Der er ikke så mange med indvandrerbaggrund her?
- Nej, de plejer først at komme, når vi har spist, siger Bitten Skotte.
Men hvis I nu serverede noget andet end frikadeller?
- Nej, det tror jeg ikke ville hjælpe noget.
Bitten Skotte er langt fra den eneste etniske dansker i Brøndby Strand, der ikke omgås sine naboer med ikke-vestlig baggrund.
Rundt ved bordene svarer Yvonne Enny, Lenny Kjær og Connie Hansen på, om de har nogen venner, der ikke er etnisk danske:
Fremtiden i 2660 Brøndby Strand
Hverken Bitten Skotte, Zainab Ali Zada eller de andre voksne, DR har mødt i Brøndby Strand, har tætte venskaber på tværs af deres forskellige baggrunde.
Men de har en tro på, at det kommer til at ændre sig for den næste generation i postnummer 2660.
- Ja, det tror jeg, fordi der er fokus på det. Så tror jeg, at man tænker mere over det, og så tror jeg også, man vil gøre mere ved det, siger Bitten Skotte.
Det er Zainab Ali Zada enig i.
- Vi er opvokset på anden måde. Jeg tror, vores børn vil have det meget nemmere, fordi de har deres egen udvikling med, deres egne danske venner og bliver noget helt andet.
16-årige Mina Felfin er Zainab Ali Zadas niece og dermed næste generation. Her fortæller hun om sine danske venner og sit syn på familiens afghanske fredage.