Danmark har brudt menneskerettighederne.
Det mener i hvert fald 26 grønlandske borgere, der i dag har stævnet den danske stat.
De kræver en godtgørelse på hver 125.000 kroner, fordi de har fået krænket deres ret til familieliv i en sag der handler om retten til juridisk faderskab.
Den ret blev nemlig først indført i Grønland mange år efter, den blev implementeret i Danmark.
Det efterlod grønlandske børn født uden for ægteskab uden mulighed for at kende deres far.
Hos advokatfirmaet Ehmer Pramming er man ikke i tvivl om, at det er sket brud på menneskerettighederne.
- Vores klienter er blevet diskrimineret på grund af, at de er født i Grønland. Danske børn havde ret til at få fastslået et juridisk faderskab. Det havde grønlandske børn ikke.
- Derfor er de blevet diskrimineret, fordi de er grønlændere og diskrimineret på baggrund af deres ret til familieliv, siger Albert Gunnarsen, advokatfuldmægtig hos Ehmer Pramming, som fører sagen på vegne af de juridisk faderløse.
Retten til at kende sin far lod vente på sig
Børn født uden for ægteskab i Grønland måtte vente i godt og vel tre årtier på at få ret til at vide, hvem deres far var.
Den ret blev indført i Danmark tilbage i 1930’erne. Først i 1974 blev den ret fuldt indfaset i Grønland.
Indtil da havde mænd ikke nogen faderskabsforpligtelse for børn født uden for ægteskab i landet.
Det betød, at børnene ikke vidste, hvem deres far var, de var ikke berettiget til at arve eller tage hans efternavn. Derfor går de under navnet ”juridisk faderløse”.
Den ulighed vil de 26 grønlandske borgere, der står bag stævningen, nu have staten til at sige undskyld for. De kræver samtidig en samlet godtgørelse på 3.375.000 kroner, forklarer Albert Gunnarsen.
- Vi mener, at staten har gjort et indgreb i deres ret til familieliv, fordi de ikke har haft mulighed for at finde ud af, hvem deres far var. Samtidig har de ikke haft den mulighed, fordi de er født i Grønland. På den baggrund mener vi også, at de er blevet diskrimineret, siger han.
Langsom sagsbehandling
Allerede i juni sidste år gjorde de juridisk faderløse deres krav klart over for den danske stat.
Alligevel er der ikke sket noget i sagen, selv om ministeriet har kendt til problematikken, forklarer Albert Gunnarsen.
- Vi synes, de har været ret lang tid om at svare os og svare vores klienter, siger han og tilføjer:
- Det er ikke kun den lange sagsbehandlingstid, men det er også uvisheden, som er stressende for vores klienter, siger han.
DR har forsøgt at få et interview med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om sagen, men hun har ikke mulighed for at stille op, lyder det fra ministeriet.