Hvis en præst i en dansk kirke dyrker sex med et myndigt medlem af sin menighed, kan det højst blive en sag mellem præsten og Vorherre. Som loven er nu, vil det næppe kunne føre til en dom ved en dansk domstol.
Det er nemlig ikke ulovligt at bruge den tillid, man har som præst, til at indlede et seksuelt forhold. I hvert fald ikke hvis begge parter er indforstået med det.
Det er dog ikke altid, forholdet er gensidigt. Mikael Laursen, der er generalsekretær i organisationen FrikirkeNet, som er en sammenslutning af danske frikirker, husker en håndfuld sager, som har været i medierne herhjemme, hvor præster har begået overgreb af forskellig karakter mod medlemmer af menigheden.
En af de sager stammer fra 2020. Her stod en række kvinder fra frikirken New Covenant Church of Jesus Christ i Aarhus frem og anklagede kirkens præst for grænseoverskridende adfærd og seksuelle krænkelser. Præsten hedder Felix Kalonda, og han grundlagde i 2013 sin frikirke i en garage i udkanten af Aarhus.
New Covenant Church of Jesus Christ var hverken et anerkendt trossamfund eller medlem af FrikirkeNet. Ifølge Mikael Laursen ville kirken heller aldrig kunne blive det, da organisationen har en række etiske krav til deres medlemmer, som han ikke mener, den aarhusianske frikirke ville kunne opfylde.
Han kalder også sagen fra Aarhus en af de værste sager, han har hørt om. Og flere af episoderne førte til, at kvinderne til sidst politianmeldte Felix Kalonda. To af dem for voldtægt.
Jasmine Sonde er en af de kvinder. Hun er i dag 25 år og begyndte at komme i kirken som 16-årig. Hun havde hørt om en afrikansk gospelkirke i byen, og hun havde netop afsluttet tre år på en kristen efterskole, hvor hun syntes, at "det med Gud var spændende."
De to første år pendlede hun fra København, men som 18-årig flyttede hun til Aarhus. Kun på grund af kirken, og det spændende liv, hun følte, hun havde i kirken.
Det startede da også helt, som det skulle. Med en præst, der var både sød og god, og som interesserede sig for Jasmines liv.
Det gav ham en særlig status både hos hende og de mange andre unge kvinder, der kom i frikirken, fortæller hun:
Felix Kalonda fortalte ifølge Jasmine kvinderne, at han var deres ven og deres spirituelle far.
Det skulle dog vise sig at blive meget mere end et nært venskab fra præstens side.
Jasmine fortæller, at deres åndelige forhold over tid udviklede sig til noget fysisk. Kindkys blev til kys på munden, og tillid førte til seksuelle krænkelser, og det endte flere gange med sex.
Ifølge Jasmine var det alt sammen mod hendes vilje, og hun siger selv, at hun klart sagde fra. Det benægter Felix Kalonda. Han kalder Jasmines beskyldninger for "store løgne." Og direkte adspurgt, om han har tvunget sig til sex med Jasmine, svarer han nej.
Ikke ulovligt at misbruge tillid som præst
Selvom der juridisk ikke er noget i vejen for, at en præst har et seksuelt forhold til et voksent medIem af sin menighed, findes der faktisk lovgivning mod netop det hos flere andre erhverv.
Blandt andet kan læger og psykologer straffes med fængsel i op til et år, hvis de misbruger deres magt og position til at have sex med en patient eller klient.
Det samme bør gælde præster, mener hjælpeorganisationen InsideOut, som støtter og hjælper mennesker, der er kommet ud af radikale religiøse miljøer i hele Danmark.
For ligesom der er en tillidsfuld forbindelse mellem en patient og en psykolog, er der også ofte en stor grad af tillid til en præst, og det bør have en konsekvens, hvis en præst misbruger den, mener Camilla Johnson, der er stifter af InsideOut.
Hendes holdning deles af flere partier på Christiansborg, som ønsker sagen taget op. Både Venstres Preben Bang Henriksen og SF’s Karina Lorentzen vil gå til justitsminister Nick Hækkerup.
- Når man er leder af en religiøs menighed, så ligger der også en mulig magtrelation i forhold til kirkegængerne. Derfor synes jeg, der er en parallel til det ansvar, som læger og psykologer har i forhold til ikke udnytte de relationer, de får til deres patienter, siger Karina Lorentzen.
Også Dansk Folkeparti ønsker også at stramme reglerne for religiøse ledere.
Guds mand, der formidler Guds ord
Netop tillid og en følelse af at blive hørt og set af en præst - en mand med en særlig status i Jasmines optik - var præcis, hvad Jasmine oplevede, da hun begyndte at komme i frikirken i udkanten af Aarhus. Det fortæller den i dag 25-årige kvinde i DR-programmet 'Misbrugt i frikirken'.
I første omgang åbnede Felix Kalonda sit hjem for Jasmine og en række andre unge kvinder. De fik lov at overnatte i kirken og snakke og se film til langt ud på natten. Nogle gange købte han pizza til dem i kirken, og andre gange inviterede han dem med hjem, hvor hans kone lavede mad til dem, og de kunne overnatte i hans hus.
Ingen af kvinderne fandt det gode forhold mistænkeligt. De unge kvinder levede deres liv med kirken som omdrejningspunktet. De stolede på deres præst, som ofte sagde, at han talte til dem på Guds vegne. Han så sig selv som Guds mand og fremstillede sig selv som Guds mand. Og brugte ofte Bibelen som argument.
For eksempel da han ifølge Jasmine gav de unge kvinder råd om sex og mænd, som Jasmine ikke havde den store erfaring med, da hun som 16-årig begyndte at komme i kirken.
Ifølge Jasmine gjorde Felix Kalonda ofte menigheden opmærksom på, at han kunne Bibelen fra ende til anden. Og når han på den måde fordrejer Bibelens ord, er det både trist og beskæmmende, mener Mikael Laursen fra organisationen FrikirkeNet.
Han har selv været præst i en frikirke i 25 år, og han bliver dybt berørt, når han hører, hvordan en præst på den måde mistolker Bibelens ord.
Sagde nej og kæmpede imod - men opgav til sidst
Jasmine fortæller, at hun tydeligt husker første gang, Felix Kalonda forsøgte at have sex med hende. Det var på hans kontor en aften, hvor han fortalte hende, at Gud havde sagt til ham, at Jasmine ville få tre børn. Efterfølgende forsøgte præsten ifølge Jasmine at kysse hende, tage trusserne af hende og røre hende.
Jasmine husker, at hun forsøgte at skrige men ikke kunne. Hun fortæller, at hun kunne mærke, at han var hende fysisk overlegen, og til sidst opgav hun at kæmpe imod.
Overfor dokumentarprogrammet erkender Felix Kalonda at have haft upassende forhold til en række kvinder i kirken, men han siger, at der på intet tidspunkt har været tale om tvang.
Alle og enhver kan kalde sig præst
Det seksuelle forhold stod ifølge Jasmine på over en periode på tre år, og hun forklarer, at hun følte sig manipuleret til at fortsætte.
Jasmine fortæller, at hun troede på Felix Kalonda, når han sagde til hende, at det var normalt for dem at have det forhold, fordi de var åndeligt forbundet. Hun siger også, at han forsøgte at normalisere det ved at sige, at han jo var hendes far, og at det er helt i orden, at fædre kysser deres døtre på munden. Og når han forsøgte at overbevise hende om, at det ville gavne hende i sidste ende:
Præster kan i princippet manipulere med menighedens medlemmer uden at skulle stå til ansvar.
Det er nemlig svært at lovgive om lige præcis præster, fordi det at være præst ikke er en beskyttet titel.
Enhver kan - groft sagt - kalde sig præst, hvis man er kristen og har en gruppe af mennesker, der vil lytte til én, når man fortæller om Gud.
Det står i kontrast til eksempelvis psykolog, som man kun må kalde sig, hvis man har gennemført psykologuddannelsen. Derfor er psykolog en beskyttet titel, og det gør det nemt at afgrænse, om en person er psykolog og har et ansvar overfor sine klienter. Og dermed underlagt straffelovens paragraf 220.
Blev indlagt som 'meget bange' og 'forpint'
I oktober 2018 blev det hele for meget for Jasmine. Hun brød sammen og blev indlagt på psykiatrisk afdeling med selvmordstanker. Hun beskrives i journalen som 'meget bange' og 'forpint'. Lægen noterede samtidig, at Jasmine havde haft en 'traumatiserende oplevelse med et seksuelt overgreb'.
Sammenbruddet udviklede sig ifølge Jasmine til en depression og til social fobi. Jasmine holdt op med at komme i kirken, selvom præsten mange gange havde advaret hende mod at vende ryggen til hans frikirke.
I marts 2020 tog Jasmine endnu et skridt og anmeldte Felix Kalonda til politiet for voldtægt. Efterfølgende føjede hun psykisk vold til anmeldelsen.
Jasmine var ikke alene om at få nok. En lang række kvinder, der også havde haft deres daglige gang i den aarhusianske frikirke, fulgte trop.
I alt fik Østjyllands Politi 24 anmeldelser mod præsten. Syv af dem handlede om seksuelle krænkelser. To var for voldtægt. Derudover var det anmeldelser om psykisk vold, økonomisk kriminalitet samt videregivelse af nogle fotos.
Indrømmer moralsk forkerte forhold
Ni måneder efter Jasmines anmeldelse valgte politiet dog at standse efterforskningen. De fandt ikke beviser for, at der var foregået ulovlige sexkrænkelser. Det, der var hændt, er nemlig ikke strafbart, som loven er i dag.
Felix Kalonda blev kun tiltalt i et enkelt forhold, og det var, at han havde vist en nøgenvideo af en kvinde til tre personer. Den del af sagen har endnu ikke været for retten, men hvis Felix Kalonda ender med at blive dømt, kan der fra anklagemyndighedens side blive rejst spørgsmål om udvisning. Felix Kalonda er ikke vendt tilbage på henvendelser i forbindelse med den del af sagen.
Felix Kalonda indrømmer at have haft forhold til kvinder fra sin menighed, som var moralsk forkerte. Både i forhold til hans kone, hans Gud og hans position som leder. Men han fastholder, at han intet kriminelt har gjort.
Men han nægter at have tvunget nogle af kvinderne til sex. Det er også den forklaring, han har givet til politiet.
Ødelagt efter mødet med "et ondt menneske"
På skjulte optagelser, lavet af Jasmine og to andre kvinder få dage før hendes voldtægtsanmeldelse, indrømmer han dog at have haft sex med hende fire gange, men da politiet lukker sagen mod ham, trækker han alt tilbage.
I dag er Jasmine ved at færdiggøre sin uddannelse som sygeplejerske. Og hun har fået en kæreste. Men hun siger, at hun aldrig kommer sig helt og beskriver sit liv som "ødelagt" efter mødet med "et ondt menneske":
Brian Voss Olsen er politiinspektør ved Østjyllands Politi, som har kørt sagerne mod Felix Kalonda. Han siger til programmet, at det er "hævet over enhver tvivl," at præstens gerninger er "rigtig moralsk forkerte." Men han siger samtidig, at det er svært at løfte bevisførelsen i en sag som denne, fordi der i straffeloven ikke er noget ulovligt i at manipulere eller lyve sig til sex. Heller ikke som præst.
Det er netop for at undgå tvivlstilfælde som dette, at både FrikirkeNet og hjælpeorganisationen InsideOut håber på og arbejder for, at politikerne på Christiansborg vil lave lovgiving på området. Så religiøse ledere på samme måde som eksempelvis læger og psykologer bliver underlagt straffeloven.
Den store udfordring med lovgivningen er dog, at præste-titlen som tidligere nævnt ikke er en beskyttet titel. Derfor skal der i første omgang findes en definition på en religiøs leder, før et lovforslag kan komme i spil.
Felix Kalonda er blevet forelagt de anklager, der rejses mod ham i programmet 'Misbrugt i frikirken', som denne artikel er baseret på. Efter at have medvirket i en række interviews ønskede han til sidst ikke at kommentere yderligere.